Middelfart Sparekasse

204.484 kr. fra Middelfart Sparekasse til Danske Hospitalsklovne

Del
Toårigt samarbejde mellem Middelfart Sparekasse og Danske Hospitalsklovne giver over 400.000 kr. til hospitalsklovnenes arbejde på landets børneafdelinger.

Et samlet indestående på lidt over 20 mio. kr. på Middelfart Sparekasses MS Fokus-konti betyder, at Danske Hospitalsklovne for andet år i træk får mere end 200.000 kr. ud af samarbejdet mellem hospitalsklovnene og Middelfart Sparekasse.

Hvert andet år vælger Middelfart Sparekasse – med hjælp fra kunderne – en velgørende forening eller organisation, som skal have glæde af kundernes opsparingslyst.

MS Fokus er i bund og grund en helt almindelig opsparingskonto. Det ualmindelige er, at sparekassen én gang årligt donerer et beløb, der svarer til én procent af det samlede indestående på alle MS Fokus-konti, til samarbejdspartneren – i 2016 og 2017 Danske Hospitalsklovne. I 2017 blev det helt nøjagtigt til 204.484 kr.

- Det er en måde for os at koble vores sociale arbejde direkte til kunderne. Ved at flytte en del af sit indestående over på en MS Fokus-konto, er kunden med til at påvirke størrelsen af det beløb, vi giver til samarbejdspartneren, siger Rikke Dresing, underdirektør i Middelfart Sparekasse.

Sissel Witt, relations manager i Danske Hospitalsklovne, tog forleden turen til Middelfart sammen med hospitalsklovnen Viola for at se, hvor mange penge, der er på vej til Danske Hospitalsklovne for samarbejdet i 2017. Kortet, de havde med, fortalte hele historien: ”Kære Middelfart Sparekasse. Bare tak!!!”.

- Der er efterhånden rigtig mange børn, forældre og personalet ude på børneafdelingerne, der hver dag glæder sig til, at vi besøger dem. Den flotte donation er medvirkende til, at vi bedre kan imødekomme dette behov, siger Sissel Witt.

Klovnearbejde er ikke kun for sjov

Samtidig med, at sparekassen kan give en økonomisk hånd til Danske Hospitalsklovne, er det også ambitionen at udbrede kendskabet til dem, der samarbejdes med. Derfor har hospitalsklovnene deltaget på sparekassens årlige Familiedag - til stor glæde for de flere hundrede børn.

- Vi har også arrangeret foredrag for de voksne kunder, så de kunne blive klogere på det vigtige arbejde, hospitalsklovene udfører på landets børneafdelinger. Det kan godt være, at det er sjovt, men det er så sandelig også alvor og hårdt arbejde. Jeg fulgte klovnene Fru Ib og Frøken Vilma Lakrids nogle timer på Kolding Sygehus. Jeg blev helt forpustet bare af at skulle følge med dem, fortæller Rikke Dresing.

Sparekassen bad omkring årsskiftet om input fra kunderne til, hvem den næste to-årige partner omkring MS Fokus skal være. Der kom mange gode forslag, og en ny samarbejdspartner kan snart offentliggøres.

-  Samarbejdet med Middelfart Sparekasse har blandt andet givet os en unik mulighed for at fortælle om vores arbejde, til en målgruppe, som vi ikke på samme måde har haft adgang til før. For os er det vigtigt at invitere så mange som muligt ind i vores univers og fortælle om den måde, vi arbejder på ude på børneafdelingerne. Jo flere, der bakker op om vores arbejde, jo bedre muligheder har vi for at kunne nå vores mål om at nå ud til alle indlagte børn, som kan have glæde af en hospitalsklovn, siger Sissel Witt.

Middelfart Sparekasse har i 2016 og 2017 i alt støttet Danske Hospitalsklovne med 407.030 kr.

Om MS Fokus

  • MS Fokus er en opsparinskonto, hvor der kan indsættes mellem 5.000 og 250.000 kr
  • Én gang årligt donerer Middelfart Sparekasse et beløb, der svarer til én procent af det samlede indestående på alle MS Fokus-konti
  • Med hjælp fra kunderne finder Sparekassen en samarbejdspartner hvert andet år. I 2016 og 2017 var det Danske Hospitalsklovne
  • Tidligere samarbejdspartnere har været Plan Danmark, Dansk Flygtningehjælp og Mødrehjælpen.

Nøgleord

Kontakter

Sissel Witt, relations manager, Danske Hospitalsklovne, 28892872
Rikke Dresing, underdirektør, Middelfart Sparekasse, 40356220

Billeder

Information om Middelfart Sparekasse

Middelfart Sparekasse
Middelfart Sparekasse
Havnegade 21
5500 Middelfart

64 22 22 22https://midspar.dk/

”Til fælles bedste.” Det var udgangspunktet, da Middelfart Sparekasse blev stiftet i 1853, og den sætning har vi levet efter lige siden. For Sparekassen handler til fælles bedste om at gøre en positiv forskel for kunder, medarbejdere og de lokalsamfund, vi er en del af.

Følg pressemeddelelser fra Middelfart Sparekasse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Middelfart Sparekasse

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye