203 sociale indsatser får økonomisk håndsrækning fra Socialudvalget
Socialudvalget i København har fordelt over 14 mio. kroner til 203 sociale indsatser i København. Pengene går til både fællesspisninger, gældsrådgivning og andre frivillige indsatser.
Fællesspisninger for hjemløse, tryghedsskabende indsatser i socialt boligområder og gældsrådgivning til socialt udsatte københavnere er bare nogle af de sociale indsatser, som de frivillige organisationer driver. Nu er Københavns Kommunes støtte indsatserne i 2023 fordelt.
Socialudvalget i Københavns Kommune har således fordelt midlerne fra §18-puljen og har denne gang ønsket at give mange små bevillinger fremfor få store. Det betyder, at puljen på 14,2 mio. kroner bliver fordelt ud over 203 forskellige indsatser.
”Vi er afhængige af de frivillige organisationer, der hver dag arbejder for at hjælpe socialt udsatte københavnere. De løfter en stor opgave på socialområdet og kan byde ind med noget andet, end vi kan som kommune. Vi har i år besluttet at fordele penge fra puljen over flere organisationer, så vi kan støtte flere af de små indsatser, der gør en forskel for udsatte københavnere,” siger socialborgmester Karina Vestergård Madsen (Ø).
”Vi glæder os over den anerkendelse og samarbejdsvilje, der er over for civilsamfundsaktørerne i Københavns Kommune. Særligt glædeligt er det, at det ved budgetforhandlingerne i år lykkedes at få forhandlet 2 millioner kr. mere i §18 puljen. Midlerne fra §18 puljen er et vigtigt fundament under store og små foreningers arbejde, og med de flere midler, der er uddelt, er foreningerne i sagens natur i stand til at støtte og hjælpe flere mennesker gennem en frivillig indsats,” siger Pernille Scheel, forperson for Frivilligrådet i København.
Der var 231 ansøgninger til puljen. 26 ud af de 203, der har fået støtte, har fået en 2-eller 3-årig bevilling.
Se listen over de 10 ansøgere, der modtager størst støtte, her:
- Fonden Missionen Blandt Hjemløse: 323.002 kr. (3-årig bevilling)
- Social Sundhed – København: 318.400 kr.
- Brugernes Akademi: 253.600 kr.
- Fonden Morgencafe for hjemløse: 250.000 kr. (3-årig bevilling)
- Dansk Råstofs Venner: 208.400 kr.
- Det Runde Bord: 200.000 kr. (2-årig bevilling)
- Reden København: 200.000 kr.
- Kirkens Korshær varmestue Fedtekælderen: 190.000 kr.
- Fonden Settlementet på Vesterbro: 190.000 kr.
- Herfra og Videre: 180.000 kr. (3-årig bevilling)
Se den komplette liste over støttemodtagere her:
Kontakter
Mikkel Sander Rydzy
Pressekonsulent i Socialforvaltningen
Tlf. 2446 3051
Mail: j41g@kk.dk
Malene KristensenPressechefSocialforvaltningen
Tlf:29469419w78h@kk.dkInformation om Københavns Kommune Socialforvaltningen

Bernstoffsgade 17
1592 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk/sof
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Socialforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Socialforvaltningen
Flere københavnere kan få økonomisk hjælp i resten af 202319.1.2023 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Socialudvalget i Københavns Kommune har besluttet at hæve det vejledende rådighedsbeløb for københavnere, der søger om hjælp til at betale fx el- eller varmeregningen. Foreløbigt gælder det i resten af 2023.
Ny københavner-model skal sikre hjælpen til byens mest udsatte familier10.1.2023 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
35 af de mest udsatte familier på Nørrebro og Bispebjerg vil fremover få tilknyttet to faste kontaktpersoner, som skal være deres indgang til kommunen.
71 væresteder og herberger får støtte til julearrangementer i København16.11.2022 12:20:39 CET | Pressemeddelelse
Socialudvalget i København har for at afbøde konsekvenserne af de stigende priser uddelt ekstra penge til julearrangementer for socialt udsatte. 71 ansøgere modtager økonomisk støtte fra puljen på 881.000 kr.
To nye særpuljer skal sikre nødovernatning og julearrangementer på trods af stigende priser25.10.2022 09:56:45 CEST | Pressemeddelelse
De stigende priser på el og fødevarer skal ikke stå i vejen for, at hjemløse kan få et sted at sove, og at socialt udsatte kan fejre jul. Derfor har Socialudvalget i Københavns Kommune oprettet to nye særpuljer, som civilorganisationer kan søge.
Budgetaftale for 2023: Sagsbehandlere får færre sager på en række områder9.9.2022 13:04:53 CEST | Pressemeddelelse
Med årets budgetaftale er socialborgmester Karina Vestergård Madsen lykkedes med at holde hånden under de mest udsatte og give et lille løft til området.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum