2023 begynder med et mindre fald i udbuddet af boliger

Boligsidens nye udbudstal for primo januar viser, at der netop nu er knap 30.800 villaer og rækkehuse til salg i Danmark. Det er 1,9 procent færre huse til salg, end det var tilfældet for en måned siden.
Men samtidig er udbuddet af huse øget betragteligt i forhold til begyndelsen af 2022, og det samlede antal huse til salg ligger nu 35 procent højere end for et år siden.
”Vi ser et mindre, månedligt fald i udbuddet af huse her ved indgangen til det nye år. Men det er ikke usædvanligt med sådan en nedgang i antal huse til salg netop ved årsskiftet. I december har danskerne travlt med juleforberedelser, og boligmarkedet drosler traditionelt set en smule ned, hvilket også indebærer, at færre sætter boligen til salg i december,” siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden og tilføjer:
”Til gengæld har vi i store dele af 2022 været vidne til et kraftigt stigende udbud som konsekvens af, at salget er gået ned i gear. Derfor ser vi også nu, at huskøberne har væsentlig flere valgmuligheder end på samme tidspunkt sidste år, hvor der dengang kun var i underkanten af 23.000 huse til salg i Danmark.”
I de seneste fem år er udbuddet af huse faldet med mellem tre og seks procent i måneden fra december og frem til indgangen af januar.
Faldet i udbuddet af huse i den seneste måned gør sig gældende i samtlige fem regioner, imens der alle steder samtidig er tale om et højere antal huse til salg end på samme tidspunkt sidste år.
Dermed nærmer det samlede antal huse til salg sig det niveau, der var gældende i tiden inden corona. Til sammenligning var der ved indgangen til januar 2020 cirka 33.600 villaer og rækkehuse til salg i Danmark.
Se udviklingen i udbuddet af huse i alle kommuner det seneste år her på Boligsiden.
Færre lejligheder og sommerhuse til salg
Faldet i udbuddet den seneste måned er også gældende, når vi ser på antallet af lejligheder til salg.
Boligsidens friske udbudstal for primo januar viser, at der ved indgangen til januar 2023 er knap 8.000 lejligheder til salg i Danmark. Det er seks procent færre end for en måned siden, men samtidig 46 procent flere end på samme tidspunkt sidste år.
”Ligesom for husene så vi et stigende udbud af lejligheder i store dele af 2022, men den udvikling er bremset op i november og december, hvor det sædvanlige sæsondyk er sat ind. Til gengæld afspejler det stigende udbud i løbet af 2022 sig tydeligt i den årlige ændring, hvor der nu er cirka 2.500 flere lejligheder til salg, end var tilfældet ved indgangen til januar 2022,” siger Birgit Daetz.
Det er de samme overordnede tendenser, der gør sig gældende for sommerhuse. Her er udbuddet også dalet den seneste måned, konkret med 3,5 procent, imens der er 11 procent flere sommerhuse til salg nu end på samme tidspunkt sidste år.
”Vi ser de samme sæsonudsving i udbuddet af sommerhuse som for de to andre boligtyper, og dermed et fald i udbuddet den seneste måned. Men samtidig er sommerhusmarkedet lidt gået sine egne veje i 2022. Så selvom der nu er 11 procent flere sommerhuse til salg end på samme tidspunkt sidste år, er der ikke sket samme stigning i udbuddet som for de to andre boligtyper. Derfor er udbuddet af sommerhuse fortsat noget begrænset og kun cirka halvdelen af det niveau, vi så i tiden inden corona,” forklarer Birgit Daetz.
Udviklingen i udbuddet primo januar 2023:
Boligtype |
Antal til salg |
Ændring seneste måned |
Ændring seneste år |
Villaer/rækkehuse |
30.794 |
-1,9% |
35,1% |
Ejerlejligheder |
7.969 |
-6,0% |
46,2% |
Sommerhuse |
4.468 |
-3,5% |
10,7% |
(Kilde: Boligsiden)
Nøgleord
Kontakter
Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284
Billeder
Links
Information om Boligsiden
Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Danskernes appetit på boligkøb stiger: Fremgang i salget i februar16.3.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye handelstal fra Boligsiden viser, at der blev solgt 5.606 boliger i februar måned. Det er 22 procent flere, end der blev solgt i januar og samtidig anden måned i træk med øget handelsaktivitet. Dermed nærmer boligsalget sig stille og roligt niveauet fra tiden inden corona.
Der falder fortsat mere ro på prisudviklingen for huse og lejligheder10.3.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye februar-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at salgspriserne for villaer og rækkehuse er faldet 0,5 procent den seneste måned, imens lejlighedspriserne er dalet med 0,7 procent. Dermed trækkes salgspriserne fortsat ned – men i et noget lavere tempo end i de seneste måneder.
Foråret starter med et lille fald i udbuddet af boliger3.3.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boligsidens nye udbudstal for primo marts viser et mindre, månedligt fald i antallet af huse og sommerhuse til salg, mens der for ejerlejlighederne er tale om et større fald. For alle boligtyper gælder det, at udbuddet er faldet flere måneder i træk.
Flere sælgere sænker udbudsprisen på huset2.3.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny opgørelse fra Boligsiden viser, at andelen af sælgere, der har sænket udbudsprisen på villaer og rækkehuse, har været kraftigt stigende det seneste år.
Januarsalget af huse begynder at nærme sig niveauet før corona16.2.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye handelstal fra Boligsiden viser, at der i alt blev solgt 2.769 huse i januar måned. Dermed er dette års januarsalg væsentligt lavere end de seneste år, men det begynder at nærme sig niveauet før corona. Samtidig følger antallet af solgte huse den sædvanlige, sæsonmæssige månedsstigning i januar i år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum