2019 blev et rigtig godt investeringsår for PensionDanmarks medlemmer
7.1.2020 08:42:24 CET | PensionDanmark | Pressemeddelelse

Medlemmerne i PensionDanmark fik i 2019 et samlet afkast på 29 mia. kr., der vil have positive effekter på pensionsopsparingen i mange år frem. For et medlem med 15 år til pension (middel risiko) betød det et afkast på 15,7 procent før skat. Set over en tre-årig periode har afkastet i gennemsnit ligget på 7,4 procent.
”Det er et rigtig godt resultat for vores medlemmer. Afkastet i 2019 svarer til
omkring tre til fire års normalt afkast på ét år. Effekten kan nu vokse yderligere i takt med, at pengene bliver forrentet frem mod deres pension. Det er dog vores klare
forventning, at danskerne skal vænne sig til mere moderate afkast i de kommende år,” siger adm. direktør i PensionDanmark, Torben Möger Pedersen.
Med udsigten til mere beskedne afkast kan PensionDanmarks medlemmer glæde sig over, at perioden 2010-2019 har polstret opsparingen godt til fremtiden. Et typisk medlem med en opsparing på omkring 235.000 i 2010 har ved udgangen af 2019 en opsparing på 940.000 kr. – en stigning over de ti år på godt 700.000 kr.
PensionDanmark har i takt med de faldende renter løbende tilpasset investeringsstrategien og har øget investeringerne i bl.a. vedvarende energiinfrastruktur og ejendomme.
Mens de gode afkast i det forgangne årti har øget medlemmernes egen opsparing betydeligt, kan de samtidig notere sig, at de gode tider også betyder, at de har været rigtig store skatteydere. Alene i 2019 har PensionDanmarks medlemmer bidraget med 4,4 mia. kr. i skat af investeringsafkastet (PAL-skat). I hele perioden 2010-2019 har medlemmerne betalt 18 mia. kroner i skat af et samlet afkast på 120 mia. kr.
Yderligere information
Kommunikations- og pressechef Ulrikke Ekelund, PensionDanmark, telefon 2019 9238.
Kontakter
Ulrikke EkelundKommunikations- og pressechef
Tlf:+ 45 2019 9238uek@pension.dkBilleder

Information om PensionDanmark
PensionDanmark A/S administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for 750.000 medlemmer beskæftiget i 26.000 private og offentlige virksomheder. PensionDanmark er et kundeejet selskab, hvor hele overskuddet går til medlemmerne. Præmieindtægterne udgjorde 14,2 mia. kr. i 2018. Balancen er på 260 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra PensionDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PensionDanmark
PensionDanmark og Lungeforeningen vil finde flere med uopdaget KOL21.9.2026 14:17:54 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af den årlige Lungedag den 24. september sætter PensionDanmark og Lungeforeningen fokus på KOL og hjælper faglærte og ufaglærte med at få målt deres lungefunktion, så sygdommen kan opdages tidligere.
PensionDanmark køber prominent ejendom på Rådhuspladsen8.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
PensionDanmark køber den historiske ejendom Absalons Gaard på Rådhuspladsen i København af ejendomsselskabet Savills Invemstment Management.
PensionDanmarks CIO stopper efter mere end to årtier3.9.2026 13:33:07 CEST | Pressemeddelelse
PensionDanmarks investeringsdirektør (CIO), Claus Stampe, fratræder ved udgangen af januar 2027 efter mere end 23 år i spidsen for pensionsselskabets investeringsfunktion.
PensionDanmark vinder pris for ventureinvesteringer25.8.2026 15:43:36 CEST | Pressemeddelelse
PensionDanmark modtager prisen "Building Tomorrow's Europe Award" for sit arbejde med at investere langsigtet pensionskapital i innovation, vækst og udviklingen af fremtidens virksomheder i Europa.
Stort skridt i opgraderingen af Danmarks kaserner18.8.2026 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Råhuset til den første af 31 nye indkvarteringsejendomme til fremtidens danske soldater står nu færdigt på Holstebro Kaserne. Det markerer et historisk løft af Forsvarets faciliteter, der skal skabe moderne og tidssvarende rammer for soldater og værnepligtige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
