Merkur Andelskasse

2016 blev Merkur Andelskasses bedste år nogensinde

Del
Resultatet blev et overskud på 20,2 mio. kr. mod sidste års 7,8 mio. kr. Udlånet vokser, og andelskassen fik rekordstor tilgang af ny andelskapital med 47,4 mio.kr. Resultatet forrenter andelskapitalen med godt 7%.

2016 blev et gennembrudsår for Merkur. Tilgangen af ny andelskapital satte rekord med 47,4 mio. kr. Heraf er 27,4 mio. kr. kapitaltegninger fra Merkurs kunder. Det tal har aldrig været højere, og ifølge Merkur udtrykker det tillid og opbakning til det kundeejede pengeinstitut. 

Nye og eksisterende kunder betroede Merkur nye midler for 564 mio. kr., der er fordelt mellem øget indlån og ansvarlige investeringer. Udlånet voksede med 245 mio. kr., og andelskassen har dermed fået gang i udlånsvæksten efter nogle år med svag vækst.
Udlånsvækst er afgørende for, at Merkur kan udnytte det store indlånsoverskud og anvende kundernes indskudte midler til at gavne samfundets udvikling.

Villum Fonden har investeret i andele for 20 mio. kr.
Tilbage i april investerede Villum Fonden i andele i Merkur Andelskasse. Det muliggør et fremtidigt merudlån fra Merkur på godt 120 mio. kr. Administrerende direktør i Merkur, Lars Pehrson, uddyber:

”Villum Fondens investering bringer os et stort skridt videre i vores ambitioner om at kunne omsætte det meget store indlånsoverskud, som vores kunder har betroet os, i fornuftige og samfundsgavnlige udlån”
Samtidigt ser Lars Pehrson investeringen som en stor anerkendelse af Merkurs arbejde gennem mere end 30 år.

”Jeg er glad og stolt, og jeg håber, den interesse Villum Fonden har vist os, kan inspirere andre til at se nærmere på Merkur Andelskasse – ikke bare som en bæredygtig investering men også en god investering.”

Fortsat kundetilstrømning og rekordmange andelshavere
I 2016 kunne Merkur byde 3.543 nye kunder velkommen og nåede ved årets udgang op på 28.464 kunder. Det er en vækst på 8,3 % fra 2015.
Med 587 nye andelshavere nåede man 6.067 andelshavere, der næsten alle er kunder i andelskassen.

Andelene er fundamentet for Merkur og en forudsætning for at øge udlånet til bæredygtige og ansvarlige virksomheder samt projekter. At kunderne bakker op om deres eget pengeinstitut er i det hele taget forudsætningen for, at et kundeejet pengeinstitut kan eksistere og udgøre et alternativ i den danske bankverden.

Kontaktinformation

  • Administrerende direktør Lars Pehrson, tlf. 6265 6700/ 2081 2735 e-mail: lp@merkur.dk
  • Kommunikationsmedarbejder Camilla Hübschmann Jakobsen, tlf. 6265 6708 / 6066 7677 e-mail: chj@merkur.dk

Merkur Andelskasse Merkur Andelskasse er et kundeejet pengeinstitut, der arbejder for en bæredygtig fremtid for mennesker og natur. Vi giver vores kunder mulighed for med deres penge at tage ansvar for vores fælles samfund og livsgrundlag. Merkur har en balance på godt 3 mia. kr. og en egenkapital på 317 mio. kr.


Eksempler på projekter finansieret af Merkur i 2016

Solstrøm til Silkeborg
Med finansiering fra Merkur har Pure & Better Energy i 2016 opført tre solcelleparker ved Fårvang ved Silkeborg. Solcellerne, der kan levere strøm til 2.500 husstande, blev koblet på elnettet i slutningen af 2016.

De ligger på et erhvervsareal svarende til 22 fodboldbaner.

”De store solcelleparker i Danmark er lønsomme på grund af den hastige teknologiske udvikling og en skarp projektoptimering. Solcellerne bliver bedre og bedre samtidig med, at prisen er faldet. Pure & Better Energy tror på, at den grønne energi fra solceller kan klare sig på rene markedsvilkår her i Danmark i løbet af kun 5-10 år”, siger Michael Vater fra Pure & Better Energy til Silkeborg Kommunes hjemmeside.

Starten på et visionært økosamfund
2016 blev også året, hvor første spadestik blev taget til Permatopia. Økosamfundet nær København vil være selvforsynende med økologisk mad og fossilfri energiforsyning.
Merkur er med til at finansiere opførslen af økosamfundet, som udover 90 leje-, ejer- og andelsboliger indeholder Permatopias egen vindmølle, pilerensningsanlæg, dele-elbilordning, dyrkningscirkler og meget andet.

Permatopia er et moderne, selvforsynende og bæredygtigt bolig- og landbrugsfællesskab, der kommer til at huse omtrent 200 mennesker og forøge Karises indbyggertal med cirka 10 %. Boligerne forventes klar til indflytning sidst i 2017.

Information om Merkur Andelskasse

Merkur Andelskasse
Merkur Andelskasse
Vesterbrogade 40, 1.
1620 København

7027 2706http://www.merkur.dk/

Følg pressemeddelelser fra Merkur Andelskasse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Merkur Andelskasse

Frederiksbjerg har fået en ny beboer31.5.2017 13:00:17 CEST | Pressemeddelelse

På hjørnet af De Mezas Vej 1-3 har der længe hersket hektisk aktivitet og mange har måske spekuleret over, hvad der mon dukker op på netop det hjørne. Det er Merkur Andelskasse, der er flyttet ind i det hippe kvarter. Andelskassen, der er kendt for at være en bæredygtig bank, har valgt at flytte deres Aarhus filial til den nye adresse på Frederiksbjerg. ”Frederiksbjerg er et rigtig dejligt område. Masser af økologiske butikker med stort udbud af bæredygtige varer. Det er lige et område for en bæredygtig bank som Merkur andelskasse. Det er et nabolag som vi synes passer rigtig godt til vores profil. Derfor er vi rigtig glade for at være flyttet hertil.” Siger Peter Wissing, afdelingsdirektør i Merkur Andelskasse Det er første gang i Merkur Andelskasses 35 årige historie, at de har en afdeling, der ikke ligger på en førstesal. Det er med andre ord første gang, at Merkur nu har slået dørene op - lige ud til gaden! Det aarhusianske arkitektfirma LOOP architechts har stået for ombygningen o

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye