Deloitte

2015 blev året, hvor verdenssamfundet satte skruen på skattely

Del

Største opdatering af internationale skattevejledninger i en generation

Asger Kelstrup
Asger Kelstrup

København, 21. december 2015

I begyndelsen af oktober sad alle globale skattechefer klar ved skærmen, da OECD præsenterede de nye regler for Transfer Pricing, også kendt som ’Base Erosion and Profit Shifting’, i daglig tale kaldet BEPS. BEPS-rapporterne er tilsammen den største opdatering af internationale skattevejledninger, der er set i en generation. I 2016 starter implementeringen.

”De internationale vejledninger for Transfer Pricing har en enorm betydning for alle internationale koncerner, da de regulerer, hvordan en virksomhed skal beskattes, når den handler med egne selskaber over landegrænser.” siger Asger Kelstrup, der er leder af Deloittes danske afdeling for Transfer Pricing.

Ifølge Asger Kelstrup får BEPS-reglerne en afgørende betydning for både danske og internationale virksomheder:

”Det internationale skattelandskab kommer uden tvivl til at se anderledes ud fremover. BEPS er blot første skrid på vej mod et mere sammenhængende, transparent og fair skattesystem, hvor virksomhederne betaler skat i forhold til, hvor de reelt har aktiviteter. Det er et afgørende skridt for skattemyndighederne på vejen til at bekæmpe skattely og aggressiv skatteplanlægning,” siger han.

Ifølge Asger Kelstrup er en markant udvidet oplysningspligt til skattemyndigheder over hele verden noget af det første, virksomhederne kommer til at mærke:

”Også i Danmark kommer vi til at se en øget dokumentationsbyrde for virksomheder, der opererer internationalt. Samtidig har Skat allerede meldt ud, at man fortsat vil have stort fokus på Transfer Pricing-sager, og vi ser allerede ændringer i dansk lovgivning i overensstemmelse med vejledningerne fra OECD. Også her er der formodentlig udsigt til længere skatterevisioner. Det er naturligvis en omkostning for virksomhederne”, siger han.

Stramningen af reglerne kan dog også vise sig at blive en fordel for danske virksomheder, vurderer Asger Kelstrup:

”I Danmark har vi allerede stor gennemsigtighed i forhold til skattebetalinger. Samtidig vurderes det, at danske virksomheder generelt er mindre aggressive i deres skatteplanlægning i forhold til nogle udenlandske koncerner. Dermed kommer BEPS sandsynligvis på længere sigt til at være en fordel for koncerner baseret i Danmark, idet en lang række skattemæssige skævvridninger kommer til at forsvinde. Vi får altså en mere fair, international konkurrence,” siger han.

Implementeringen af BEPS-reglerne begynder i 2016.

Læs mere om BEPS her: http://www.oecd.org/ctp/beps.htm

Nøgleord

Kontakter

Asger Kelstrup
Tlf. +45 30 93 45 96
akelstrup@deloitte.dk

Billeder

Asger Kelstrup
Asger Kelstrup
Download
DeloitteHuset, Weidekampsgade 6, 2300 København S
DeloitteHuset, Weidekampsgade 6, 2300 København S
Download

Information om Deloitte

Deloitte
Deloitte
Weidekampsgade 6
2300 København S

http://www2.deloitte.com/dk/da.html
Asger Kelstrup er partner i Deloitte og leder af Deloittes danske afdeling for Transfer Pricing.

Følg pressemeddelelser fra Deloitte

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Deloitte

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum