20.000 gange på tre år: Stor efterspørgsel hos politiet

Siden 2019 har det i landets 12 politikredse været muligt at bestille en betjent til eksempelvis at foretage færdselskontroller, hvis man føler sig utryg over bilister, der kører for stærkt i ens nærområde.
Den ordning har vist sig at være særdeles populær blandt danskere, der har bestilt en betjent over 20.000 gange siden 2020.
Det viser en ny opgørelse, som Rigspolitiet har udleveret til Gjensidige.
Opgørelsen omfatter også henvendelser om eksempelvis at få en betjent ud og fortælle om andre forebyggende indsatser, men langt størstedelen af de mange henvendelser drejer sig om hastighedskontroller.
Og det tyder på, at ordningen både er blevet en succes for politiet og borgerne, vurderer Henrik Sagild, der er direktør for skade i Gjensidige.
“Hvis man som borger oplever, at der meget ofte bliver kørt for stærkt i sit nærområde, så er det både en kilde til frygt for ulykker og frustration over, at der ikke bliver gjort nogen indsats for at dæmme op for det. Samtidig er det en vanskelig opgave for politiet at være til stede over alt i nærområderne, og her har ordningen med 'bestil en betjent' vist sig rigtig god,” siger han.
Opgørelsen fra Rigspolitiet viser dog samtidig, at der i år og sidste år er sket et fald i antallet af henvendelser fra borgerne. Hvor der i 2020 og 2021 var knap 8000 henvendelser årligt, så faldt det sidste år til omkring 5000.
Med godt 1300 henvendelser i årets første fire måneder er der udsigt til et lignende antal i år.
“Selvom politiet gør en stor indsats for at forbedre trafiksikkerheden, så er et godt samarbejde med borgerne et utroligt vigtigt redskab til at opnå viden og sætte ind de rigtige steder. Derfor kan jeg kun opfordre til, at man overvejer at bruge ordningen, hvis man oplever utryghed i forbindelse med bilisters adfærd i sit nærområde,” siger han.
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenKommunikationskonsulent
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkBilleder

Information om Gjensidige
Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 3.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 30 mia. NOK i 2021, mens forvaltningskapitalen udgjorde 130 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Flere har overtræk lige nu: Denne cocktail gør ondt på pengepungen14.12.2025 09:03:00 CET | Pressemeddelelse
Dyre julegaver og festlige højtider presser danskernes økonomi sidst på året i sådan en grad, at det fører til overtræk på kontoen. Det viser nye tal og en undersøgelse, som er lavet for Gjensidige og Sparekassen Kronjylland.
Julen frister: 6 ud af 10 ændrer disse vaner9.12.2025 07:53:00 CET | Pressemeddelelse
Julesæsonen er over os, og for mange danskere handler det om hygge, nærvær og fællesskab. Det betyder ofte lidt ekstra på tallerkenen, men det er vigtigt at genfinde balancen, lyder rådet.
November bød på rekordmange påkørsler af hjorte7.12.2025 09:03:00 CET | Pressemeddelelse
1534 gange endte bilister i sammenstød med hjorte i november, og det er det højeste antal påkørsler på en enkelt en måned de seneste syv år. Samtidig tegner året til at sætte en ærgerlig rekord for påkørsler. Det viser nye tal, som Dyrenes Beskyttelse har udleveret til Gjensidige.
Halvdelen af danskerne er pårørende til en syg - nyt tilbud skal gøre en forskel3.12.2025 07:32:00 CET | Pressemeddelelse
Cirka 50 procent af den danske befolkning er pårørende til en patient. Sådan konkluderer en ny rapport fra VIVE. Derfor lancerer Gjensidige et nyt tilbud, der skal støtte patienter og deres familier gennem sygdomsforløb.
Billig hjemtur kan ende galt: Hver femte unge har brugt pirattaxa2.12.2025 07:34:00 CET | Pressemeddelelse
December er højsæson for julefrokoster, og danskerne valfarter til festlige begivenheder for at skåle og ønske god jul. Men når aftenen rinder ud, tyer hver femte unge til en pirattaxa fremfor en autoriseret taxa. Det viser en ny undersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
