20.000 familier beder Røde Kors om julehjælp i år
2.12.2022 11:24:15 CET | Røde Kors | Pressemeddelelse
December er for mange en tid fyldt med glæde og forventning. Men mens de fleste børn og voksne glæder sig til julen, så er virkeligheden en anden for alt for mange børnefamilier i Danmark. Særligt i år, hvor prisstigninger på dagligvarer og el og højeste inflation i 40 år har betydet, at endnu flere har fået svært ved at få enderne til at mødes.
”Julen er forbundet med hygge, fællesskab og gode oplevelser, men vi står i en helt speciel situation i år, hvor mange flere må vende og dreje hver eneste krone for at få økonomien til at hænge sammen. Og for rigtigt mange hænger den ikke sammen, hvilket desværre afspejler sig i tallene”, siger generalsekretær i Røde Kors, Anders Ladekarl, om, at 20.000 børnefamilier i år søger julehjælp hos Røde Kors. Sidste år var tallet 15.000.
Og når der hverken er råd eller overskud til julemiddag, juletræ eller gaver, så mærkes det især af børnene.
”Børn ser og mærker tydeligt, at de andre børn glæder sig til alle de ting, der følger med julen: kalendergaver, nissevenner og risalamande. Det skal alle børn have lov til at glæde sig til og ikke mindst være en del af det fællesskab, der er omkring julen i Danmark”, siger Anders Ladekarl.
Ekstraordinær svær tid
Beløbet for Røde Kors’ julehjælp er i år på 900 kr., hvilket er 100 kr. højere end sidste år. Beløbet er hævet, så det flugter bedre med inflation og prisstigninger, som de danske forbrugere har mærket til det seneste halve år.
”Mange går rundt med ondt i maven over den højtid, der venter rundt om hjørnet, fordi efteråret har budt på voldsomme prisstigninger. Det har gjort, at vi i år har hævet beløbet på Røde Kors’ julehjælp”, siger Anders Ladekarl. Julehjælp fra Røde Kors består fortrinsvis af et gavekort på 900 kr. til en dagligvarebutik.
Den ekstra håndsrækning hjælper forældrene med at slippe bekymringerne for en stund og giver dem mere overskud, og det giver børnene mulighed for at opleve julens glæder på lige fod med andre børn.
Røde Kors står også klar, når julen er slut
Men julehjælpen er langt mere end en enkelt god aften, for Røde Kors er også til stede, når julehyggen er forbi, og hverdag står for døren.
”Når en familie modtager julehjælp, byder vi dem også indenfor i Røde Kors’ fællesskaber. Familienetværk, ferielejre eller lektiehjælp er blot nogle af vores mange sociale aktiviteter, som kan være med til at knytte kontakter og hjælpe flere udsatte familier – også når julen er forbi. Julehjælpen er på den måde en vigtig døråbner,” siger Anders Ladekarl, som med hjælp fra danskerne, fonde og virksomheder håber på at kunne dække så mange ansøgninger som muligt.
Læs mere om Røde Kors’ julehjælp på rødekors.dk/jul
Fakta om Røde Kors’ julehjælp
- Knap 20.000 familier har efterspurgt julehjælp hos Røde Kors i år.
- Julehjælpen varierer fra afdeling til afdeling, men består hovedsageligt af et gavekort til Coop på en værdi af 900 kr. eller en julekurv med lækre julevarer.
- I 2021 uddelte Røde Kors julehjælp til 15.000 familier.
- Røde Kors’ julehjælp bliver uddelt af 195 af Røde Kors’ lokale afdelinger.
Kontakter
For henvendelser kontakt Røde Kors’ pressetelefon:
3529 9699
Røde Kors.dk/presse
Links
Information om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
ICRC x Danish Red Cross x DIIS Centre for Peace Research: Protecting humanity in a fragmented world10.11.2026 13:52:35 CET | Presseinvitation
DIIS Centre for Peace Research, ICRC and Danish Red Cross invite for a discussion on Denmark's preparedness, the changing nature of warfare and the rules of war
Røde Kors’ landsmøde genvælger Jette Runchel som præsident8.11.2026 12:53:52 CET | Pressemeddelelse
Landsmødet vedtog en væsentlig modernisering af Røde Kors’ demokratiske struktur og har dermed gjort det muligt for frivillige at deltage i den demokratiske proces gennem et kontingentfrit medlemskab
Røde Kors skruer op for aktiviteterne for mænd30.10.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mange mænd kan bedre lide at mødes omkring konkrete aktiviteter, som for eksempel deres hobby, end at deltage i gængse sociale samværsaktiviteter og samtalegrupper. Men sådanne aktivitetstilbud er få og prisen er, at nogle mænd uden det store netværk alt for ofte mistrives. Det vil Røde Kors lave om på med en ny bevilling i ryggen på 26 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal
Røde Kors sender 1 million kroner til konfliktområder i Etiopien22.10.2026 11:43:37 CEST | Pressemeddelelse
Fornyede kampe i det nordlige Etiopien forværrer en i forvejen vanskelig humanitær situation. Røde Kors i Danmark afsætter nu 1 million kroner til at hjælpe mennesker, der er berørt af konflikten
15 indsamlingsorganisationer til minister: Inddrag os i det nye producentansvar for tekstiler19.10.2026 22:30:46 CEST | Pressemeddelelse
Det kommende producentansvar skal bygge videre på danskernes donationer og det eksisterende genbrugssystem. Det var budskabet, da 15 organisationer mandag overrakte fælles anbefalinger til minister Samira Nawa på Røde Kors’ nye genbrugscenter i Køge. Organisationerne opfordrer til at etablere en følgegruppe, hvor de velgørende indsamlingsorganisationer får en fast plads.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
