Folkekirkens Nødhjælp

20.000 danskere går på gaden for klimaet

Del
På søndag ventes omkring 20.000 frivillige at gå på gaden for at samle ind til Folkekirkens Nødhjælp. For første gang i indsamlingens 20-årige historie er fokus i år rettet mod klimaforandringer.
Foto: Mikkel Østergaard
Foto: Mikkel Østergaard

Det betyder dog ikke, at nødhjælpsorganisationen har vendt verdens fattigste ryggen. Tværtimod. Og Folkekirkens Nødhjælp har heller ingen intentioner om at blive en miljøorganisation.

”Klimaforandringerne rammer os alle. Men særligt de fattige og sårbare lande står for skud. Igennem det seneste årti har vi set, hvordan krigsramte og fattige mennesker rammes hårdest. Og derfor ser vi os nødsaget til at sætte klimaforandringerne øverst på dagsordenen,” siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

”Det er de gravide kvinder i Sydsudan, og de sultende børn i Etiopien, der lider mest under stigende temperaturer og længere tørkeperioder,” fortsætter hun.

Nye udfordringer
Så når 20.000 danskere går for klimaet den 10. marts, går pengene som altid til verdens fattigste. Men deres udfordringer har ændret sig, og det samme har måden at hjælpe på.

Ét eksempel blandt mange er Nepal. Her er den fattige befolkning truet af oversvømmelser på grund af smeltevand fra Himalaya og en regnsæson, der bliver kortere og kraftigere. Samtidig er tilværelsen truet af tørke, som gør det svært at dyrke ris.

Med kunstige søer, der kan opsamle de store vandmængder, og sukkerrør, der kan overleve tørke, klæder Folkekirkens Nødhjælp befolkningen på til det nye klima. Lande som Nepal mangler alt det, der beskytter os danskere mod klimaforandringernes konsekvenser. Det kan være diger og dæmninger, der bremser oversvømmelser, eller det kan være rent drikkevand i tørketider.

Klimaforandringerne spiller en stadig større rolle i Folkekirkens Nødhjælps arbejde i verdens fattigste lande. Cirka 30 procent af organisationens projekter har i dag med klima at gøre, og udviklingen ventes kun at fortsætte de kommende år.

Flere katastrofer og konflikter
”Vi forventer desværre, at klimaforandringerne kommer til at skabe endnu større flygtningestrømme, sultkatastrofer og voldelige konflikter på grund af manglende mad- og vandressourcer i fremtiden. Det mest tragiske er, at dem som bliver fordrevet på grund af klimaforandringer, risikere aldrig at vende hjem igen – hvis deres hjem er forsvundet under havets overflade,” siger Birgitte Qvist-Sørensen.

Alligevel mener hun, at der er grund til håb på klodens vegne.

”Vi oplever ekstrem stor opbakning til at hjælpe dem, der allerede mærker konsekvenserne af klimaforandringerne. Hvis den vilje forplanter sig til resten af samfundet og Christiansborg, så kan vi stadig nå at sikre livsgrundlaget for millioner af mennesker”, lyder det fra Birgitte Qvist-Sørensen.

Folkekirkens Nødhjælp samler ind i hele landet på søndag d. 10. marts. Pengene går til udviklingsarbejde og nødhjælp i verdens fattigste og konfliktramte lande.

For yderligere information kontakt:

Christina Pedersen, journalist i Folkekirkens Nødhjælp, t: 28744669, e-mail: chpe@dca.dk

Nøgleord

Billeder

Foto: Mikkel Østergaard
Foto: Mikkel Østergaard
Download
Tørke og oversvømmelser gør det umuligt at dyrke ris i det vestlige Nepal. Folkekirkens Nødhjælp har hjulpet Rukmini og hende sfamilie med at omlægge deres rismark til sukkerrør. Foto: Jakob Dall
Tørke og oversvømmelser gør det umuligt at dyrke ris i det vestlige Nepal. Folkekirkens Nødhjælp har hjulpet Rukmini og hende sfamilie med at omlægge deres rismark til sukkerrør. Foto: Jakob Dall
Download

Information om Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp
Meldahlsgade 3
1613 København V

41 86 59 75https://www.noedhjaelp.dk

Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.

Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp kickstarter klimatopmøde i København18.3.2024 14:15:28 CET | Pressemeddelelse

I denne uge mødes en lang række af verdens klimaministre til topforhandlinger i Danmark ved det årlige ’Copenhagen Climate Ministerial’. Dagen før forhandlingerne officielt går i gang, samler Folkekirkens Nødhjælp, i samarbejde med Concito og internationale partnere, ministre, topembedsmænd og førende klimaorganisationer fra hele verden til klimadiskussioner for at sikre finansiering til klimatilpasning i det globale syd. ”Vi er glade for at kunne samle så mange ministre og eksperter i samme rum i vores lokaler i København, så vi kan levere vigtige klimabudskaber op til de officielle forhandlinger senere på ugen. Det er vigtigt, at regeringer i hele verden sætter handling bag løftet om flere midler til at hjælpe verdens mest udsatte befolkninger med at tilpasse sig en kogende klode”, siger Folkekirkens Nødhjælps konstituerede generalsekretær Jonas Nøddekær. Ifølge Jonas Nøddekær er behovet for klimatilpasning i det globale syd akut. ”Klimaforandringerne medfører nye udfordringer for me

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye