2.000 børn og deres familier har fået glæde af sommeraktiviteter
6.8.2020 07:43:00 CEST | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse
Udflugter til zoologisk have, hoppeborg, ansigtsmaling eller snobrødsbagning.
Rundt om i hele Danmark bliver der i sommerferien gjort en stor indsats for at hjælpe udsatte børn med at finde aktiviteter.
Blå Kors er en af de frivillige organisationer, som har fået penge af et flertal i Folketinget til at lave opsøgende arbejde og arrangere sommeraktiviteter målrettet udsatte børn og unge, som har været ekstra pressede i coronatiden.
Knap 2.000 børn og deres familier har indtil videre deltaget i aktiviteterne, fortæller Christian Bjerre, som er generalsekretær i Blå Kors:
"Vi er glade for, at der er så mange børn, der har fået glæde af aktiviteterne. Børn, som netop har brug for en hjælpende hånd til at bryde med de sociale rammer og blive en del af et fællesskab. Vi vil gerne give dem nogle gode og mindeværdige oplevelser samtidig med, at vi også gerne vil gøre en positiv forskel på den længere bane."
Udover at lave arrangementer for børnene og invitere dem med på udflugter, har Blå Kors også hjulpet familierne med at finde vej til nogle af de eksisterende tilbud i samarbejde med blandt andet kommuner, boligforeninger og lokale idrætsklubber.
Selvtillid og fællesskab
En af sommerindsatserne er i Horsens, hvor Mira Staal Knudsen og Valborg Brockie har arrangeret sommerklub i juli og frem til skolestart, hvor børnene hver tirsdag og torsdag kan møde op enten alene eller sammen med deres forældre.
Der har sammenlagt været 369 deltagere til aktiviteterne, som har budt på alt lige fra flødebollekast til leg med virtual reality-briller.
"Det betyder rigtig meget for børnene. De mærker en stabilitet, som de måske ikke mærker i deres hverdag og møder nogle voksne, der tror på dem og skaber nogle rammer, de kan være i. Vi oplever, at børnene får mere tillid og tro på sig selv. At de er okay, som de er," siger Mira Staal Knudsen, som er projektleder hos Blå Kors.
Flere børn har allerede givet udtryk for, at de kommer til at savne sommerklubben, fortæller hun:
"Børnene har virkelig brug for at være en del af et fællesskab", siger Mira Staal Knudsen, som arbejder på at starte en juniorklub op, der skal række ud over sommerferien.
I løbet af sommeren har Blå Kors også arrangeret otte sommerlejre for udsatte børn og unge, som arrangeres af frivillige voksne.
Fakta
Blå Kors har sommerindsatser i følgende byer:
- København
- Aarhus
- Aalborg
- Odense
- Esbjerg
- Frederikshavn
- Herning
- Aars
- Horsens
- Silkeborg
- Kolding
- Rønne (Bornholm)
Kontakter
Christian BjerreGeneralsekretær i Blå Kors Danmark
Tlf:29 68 96 67/87 20 66 50cbj@blaakors.dkAnette HelligsøJournalist
Tlf:31 37 38 16ahe@blaakors.dkBilleder
Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Ingen skal kigge på et tomt påskebord: Lidl og Blå Kors glæder udsatte familier i påsken19.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
For niende år i træk går Lidl og Blå Kors sammen om at give en håndsrækning til dem, der har brug for ekstra hjælp i påsken.
Politikere og beboere delte personlige historier om misbrug12.3.2026 15:04:35 CET | Pressemeddelelse
På Blå Kors Pensionat i Taastrup blev valgdebatten hurtigt personlig, da de lokale folketingskandidater Marie Brixtofte (V) og Maria Durhuus (S) talte åbent om at have alkohol- og stofmisbrug tæt inde på livet.
Blå Kors Genbrug i Skagen holder åbningsfest5.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 11. marts kl. 11 slår butikken dørene op i nye og større lokaler på Chr. X’s Vej 8B og fejrer det med kage og kaffe til alle, der kigger forbi.
Bente Ryberg er ny landsleder i TUBA2.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sekretariatschef i Rådet for Socialt Udsatte Bente Ryberg tiltræder som ny landsleder i TUBA den 1. april 2026. Hun kommer med solid erfaring og stærke værdier.
Blå Kors Genbrug fejrer 25 år i Frederikshavn17.2.2026 13:14:16 CET | Pressemeddelelse
Der er kaffe, kagemand og 50 procent rabat, når de frivillige markerer dagen mandag den 23. februar. En af dem kan samtidig fejre sit eget 25-års jubilæum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

