200 millioner skal hjælpe danskerne af med gasfyr og rulle fjernvarmen ud i landet
10.2.2023 09:40:45 CET | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse
Gasfyrene i Danmark skal udskiftes – og helst med grøn og vedvarende energi som f.eks. fjernvarme eller en varmepumpe.
Afkoblingsordningen er et af de værktøjer, som hjælper husstande af med gasfyret ved at fritage dem for den udgift, der ellers følger med en afkobling fra gasnettet, mens fjernvarmepuljen giver fjernvarmevirksomheder tilskud til udrulningen af fjernvarme i nye områder.
Regeringen og Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige bag aftalen om inflationshjælp har besluttet at tilføje yderligere 200 millioner kroner til afkoblingsordningen og fjernvarmepuljen. De ekstra midler til afkoblingsordningen er også et led i SVM-regeringsgrundlagets hensigt om at slå en streg over udgiften forbundet med at afkoble sig fra gasnettet.
”Jeg er glad for, at vi med de ekstra midler kan imødekomme danskernes ambition om at komme af med gasfyret derhjemme – en ambition, vi også deler i regeringen. Med 200 millioner kroner til begge puljer kan flere danskere få tilskud til at blive afkoblet gasnettet – og fjernvarmevirksomhederne kan rulle fjernvarme ud til flere,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Regeringen vil senere fremsætte forslag til, hvordan de 200 millioner kroner skal fordeles mellem de to puljer.
Læs mere om aftalen om inflationshjælp her.
Fakta om ordningen
- Der er i alt afsat 320 mio. kr. til afkoblingsordningen i 2023, inklusiv aftale om inflationshjælp og aftale om vinterhjælp. Den åbnede med 100 millioner kroner d. 3. januar i år – og løb tør efter kun tre uger.
- Fra 2024-2026 er der pt. afsat 101,2 mio. kr. pr. år til afkoblingsordningen.
- Afkoblingsordningen dækker boligejerens udgift til afkobling fra gasnettet gennem en gebyrfritagelse. Det svarer til, at boligejeren slipper for en udgift på ca. 8.000 kr.
- Fjernvarmepuljen åbnede for årets ansøgninger i slutningen af januar. Den indeholder 295 mio. kr. i 2023 inklusiv midler fra aftale om vinterhjælp.
- Det er fjernvarmevirksomhederne, der søger støtte til fjernvarmeudrulning gennem puljen. Fjernvarmevirksomhederne kan få op til 20.000 kr. i støtte pr. konvertering.
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Regeringen fremsætter akutplan for elnettet20.8.2026 10:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en omfattende høring med 77 eksterne høringssvar er lovforslaget om akutplanen for elnettet justeret og klar til at blive fremsat. Høringen har blandt andet givet anledning til at præcisere forhold omkring netvenlighed og samfundskritiske funktioner.
Vattenfall Vindkraft A/S skal bygge havvindmølleparker i Nordsøen og Kattegat4.8.2026 09:18:38 CEST | Pressemeddelelse
Vinderen af udbuddene af havvindmølleparkerne Nordsøen Midt og Hesselø er fundet. Vattenfall skal bygge havvindmøller, der kan levere strøm svarende til forbruget i 1,8 millioner danske hjem.
Tommy Ahlers er ny bestyrelsesformand for Energinet2.7.2026 14:00:15 CEST | Pressemeddelelse
Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa udpeger en ny bestyrelse for Energinet, der også får ny bestyrelsesformand.
Bred politisk opbakning til akutplan for elnettet29.6.2026 11:18:09 CEST | Pressemeddelelse
Ny akutplan skal sikre, at elnettet bruges på det, der er vigtigst for Danmark, og at man fra politisk hold sætter rammerne for, hvem der skal prioriteres på den ledige plads, der er i elnettet.
Presseinvitation til doorstep om akutplan for elnettet29.6.2026 08:57:16 CEST | Pressemeddelelse
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet holder doorstep mandag den 29. juni klokken 11.15 om akutplanen for elnettet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
