200 millioner endelig fordelt mellem fjernvarmepuljen og afkoblingsordningen
28.3.2023 18:19:13 CEST | Dansk Fjernvarme | Pressemeddelelse

Fjernvarmepuljen modtager 88 mio. kroner og afkoblingsordningen modtager 112 mio. kroner. Sådan fordeler de 200 mio. kroner fra Inflationshjælpsaftalen sig efter regeringen og et bredt flertal i Folketinget er blevet enige om fordelingen.
- Fordelingen af de 200 mio. kroner falder på et tørt sted. De nye penge i fjernvarmepuljen vil sikre, at de ansøgninger, der blev sendt ind efter puljen løb tør for tre uger siden, kan godkendes, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme.
Således er afkoblingsordningen nu på 254 mio. kroner, og fjernvarmepuljen er på 386 mio. kroner. Dansk Fjernvarme vurderer, at der potentielt kan være behov for en fjernvarmepulje på mellem 500 og 700 mio. kroner.
Fjernvarmepuljen vil løbe tør for midler igen. Fjernvarmeselskaber i hele Danmark er i gang med at projektere og udmønte kommunernes varmeplaner, hvor flere afhænger af støtte fra fjernvarmepuljen. Det er regeringen og Folketinget, der har ønsket en forceret udfasning af naturgas og tilsvarende udbygning af fjernvarmen. Derfor bør de også medvirke til at sikre, at det ikke er selskaberne og forbrugerne, der løber hele risikoen med fjernvarmeudrulningen. Det vil kunne undgås, hvis der er fuld opmærksomhed på, at puljen kan yde tilskud, siger Kim Mortensen.
Rekordmange på fjernvarme i 2022
En undersøgelse blandt Dansk Fjernvarmes medlemmer viser en kraftig stigning i fjernvarmekunder i 2022. I alt kom der cirka 58.400 nye fjernvarmekunder i 2022, og det kan bevæge sig ind i 2023, hvis rammerne og værktøjerne sikrer tempoet.
- Det er overvældende så stor en efterspørgsel fjernvarmeselskaberne har set i 2022. Der har været tempo på, og det tempo kan meget vel fortsætte i 2023, hvis der er politisk fokus på at sikre rammerne for udfasningen af naturgas. Derfor ser branchen frem til etableringen af NEKST, som vil have en afgørende rolle i at, fjernvarmen er udrullet til danskerne i 2028, som der politisk er blevet vedtaget, siger Kim Mortensen.
Kontakter
Sofie Karoline HøgedalPresserådgiver
Tlf:+45 22 53 27 44skh@danskfjernvarme.dkBilleder
Information om Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme er en af Danmarks største brancheorganisationer og er interesseorganisation for landets cirka 350 fjernvarmeselskaber, der forsyner omkring 69 procent af alle danske boliger med grøn og effektiv varme. Hovedkontoret ligger i Fjernvarmens Hus i Kolding med en afdeling beliggende centralt i København. I dag kommer 78 procent af fjernvarmen fra vedvarende energi, og sektoren har som mål at blive CO2-klimaneutral i 2030.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme: I dag er en milepæl for CCS i Danmark og EU18.9.2026 11:06:29 CEST | Pressemeddelelse
Nu bliver der sejlet CO2 ud i Nordsøen. Det er en milepæl for udviklingen af CO2-fangst og -lagring i EU og i Danmark. Det viser Danmarks grønne ambitioner og baner vejen for, at der skal komme endnu mere CO2-fangst til fordel for klimaet og klimamålene.
Redegørelse: Dansk elforsyning kræver en kapacitetsmekanisme18.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Energinets årlige redegørelse blotlægger de risici, der er for, at Danmark i fremtiden bliver langt mere sårbar i sin elforsyning. Det kræver bl.a. politisk handling, mener Dansk Fjernvarme og peger på, at der skal arbejdes for en kapacitetsmekanisme.
Ny rapport: Vi bliver ikke uafhængige af naturgas i 203517.9.2026 13:54:22 CEST | Pressemeddelelse
Vi når ikke målet om udfasning af naturgas i 2035. Det slår KL fast i en ny opgørelse fra kommunerne, der netop er offentliggjort. Men, ifølge Dansk Fjernvarme, kan vi fortsætte tempoet på gasudfasningen ved at fortsætte med at udrulle grøn fjernvarme.
Akutpakke: Fornuftigt med prioritering i elnettet29.6.2026 11:20:01 CEST | Pressemeddelelse
Det er både fornuftigt og rigtigt prioriteret, når klimaministeren med en bred forligskreds sikrer nettilslutning af fjernvarmen i ny politisk aftale. Det er meldingen fra Dansk Fjernvarme, der roser en ansvarlig aftale om prioritering af elnettet.
Flot, grøn håndsrækning til boligejerne19.6.2026 09:43:11 CEST | Pressemeddelelse
Med en solid saltvandsindsprøjtning til de danske boligejere, der vil udskifte gasfyret med grøn fjernvarme, kan fjernvarmeselskaberne nu fortsætte sin indsats. Bravo, lyder det fra Dansk Fjernvarme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

