200 gymnasieelever samles til sprogcamp

I den kommende weekend kommer gangene på Hjørring Gymnasium STX & HF til at summe af liv. Her samles knap 200 udvalgte gymnasieelever fra 50 gymnasier i hele landet til sprogcamp. Det er tiende gang, det nordjyske gymnasium sammen med Aalborg Universitet arrangerer sprogcamp med det formål at skærpe interessen for at læse fremmedsprog i gymnasiet og på de videregående uddannelser.
Igen i år har interessen været stor for at deltage i sprogcampen. Ifølge rektor på Hjørring Gymnasium/STX og HF, Elsebeth Gabel Austin, er der brug for fortsat at opmuntre sprogtalenter til at dygtiggøre sig, fordi det fortsat bliver vigtigere at kunne et eller flere fremmedsprog udover engelsk.
”Nogle tror fejlagtigt, at engelsk er nok til at klare sig i en global verden – men de tager grundigt fejl. I dag kræver erhvervslivet dygtige sprogfolk; man skal helst kunne mindst to og gerne tre fremmedsprog, og vi ser alvorligt på den mangel, der inden for kort tid bliver på dygtige sprogfolk. Der bliver altså rift om de unge, der kan sprog, og det gælder alle brancher”, siger Elsebeth Gabel Austin, rektor på Hjørring Gymnasium/ STX og HF.
Workshops og sprogmesse
Fælles for de deltagende gymnasieelever er, at de har en særlig interesse og et talent for sprog. De får mulighed for at møde andre unge med samme interesse samt muligheden for at beskæftige sig indgående med enten det engelske, tyske, franske, italienske, spanske eller kinesiske sprog.
”Det giver udsyn at lære nye sprog og kulturer at kende. Danmark har brug for unge, som kan kommunikere på fremmedsprog og har globalt udsyn. Derfor er det vigtigt med denne mulighed for unge fra hele Danmark, hvor de kan mødes og arbejde med fremmedsprog. Den her weekend i Hjørring, dén gør en forskel”, understreger Malene Gram, prodekan for uddannelse ved Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.
Undervisere og studerende fra Aalborg Universitet afholder på sprogcampen en række workshops, hvor de unge får mulighed for at tale med virksomheder der beskæftiger sig med sprogmedarbejdere.
Flere virksomheder sponsorerer sprogcampen, og én af dem er Hirtshals Havn, der også vil være til stede i weekenden.
”Hos Hirtshals Havn har vi valgt at bakke op om Sprogcamp 2023 som sponsor, fordi vi prioriterer højt at støtte op om unge menneskers muligheder i deres valg af uddannelse. Det gør vi blandt andet ved som virksomhed at vise, hvordan vi bruger engelsk i vores daglige arbejde med kunder og leverandører på havnen”, siger Ditte Gerstrøm Sørensen, marketingchef ved Hirtshals Havn.
Sprogcampen afsluttes med en stor sprogmesse søndag middag, hvor de unge sprogtalenter skal præsentere en case omkring en virksomhed, de har arbejdet med hele weekenden.
Udover at møde andre unge med interesse for fremmedsprog får gymnasieeleverne også indsigt, hvor mange jobmuligheder der findes, når man er dygtig til sprog.
Det er tiende år, at Aalborg Universitet og Hjørring Gymnasium/STX og HF afholder sprogcamp.
Fakta:
- I år deltager ca. 200 gymnasieelever fra 50 gymnasier
- Sprogcampen afholdes fra fredag den 27. til søndag den 29. januar
- Hovedsponsorerne er: Beauté Pacifique, Hirtshals Havn, Ole Kirk's Fond (LEGO), Polar Seafood, ECCO, Feriepartner, Translatørforeningen og Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF).
- Læs mere på www.sprogcamp.aau.dk
Kontakter
Malene Gram
Prodekan for uddannelse ved Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet
9940 9136, prodekan-ssh-udd@aau.dk
Elsebeth Gabel Austin
Rektor på Hjørring Gymnasium STX og HF
9923 4517, au@hj-gym.dk
Silke Wadskjær Mølgaard
Studerer Engelsk på 10. semester ved Aalborg Universitet
Undervisningsassistent/studenterunderviser i Engelsk på sprogcampen
4047 5715, smalga18@student.aau.dk
Jane Grønning Johansen
Journalist og presserådgiver ved Aalborg Universitet
9356 2377, janegj@adm.aau.dk
Billeder

Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Over 1.000 nyopdagede mikroorganismer får navne efter danske byer9.9.2025 12:48:58 CEST | Pressemeddelelse
Hadersleviella, Glyngoereum og Rungstediana. Et banebrydende forskningsprojekt fra Aalborg Universitet (AAU) kaldet Mikroflora Danica har kortlagt arvematerialet af mere end 15.000 hidtil ukendte mikroorganismer – og over 1.000 af dem har nu fået officielle videnskabelige navne inspireret af danske byer og deres naturlige omgivelser.
Grønne og blå byrum kan redde os fra hedebølger13.8.2025 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Temperaturerne stiger. Derfor er det vigtigt, at vi i fremtiden har vandområder og grøn bevoksning i vores byer. Og hvis man placerer grønne områder tæt på vand, så køler de op til en grad mere, viser et projekt lavet af studerende på Aalborg Universitet.
Dårlig søvn kan give kroniske smerter – og kvinder bliver ramt hårdere4.8.2025 11:59:18 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Aalborg Universitet afslører, at dårlig søvn kan føre til øget smertefølsomhed i nervesystemet. Kvinder reagerer særligt kraftigt på søvnforstyrrelser, og det kan åbne for en ny vej i behandlingen af kroniske smerter.
Aalborg Universitet tilbyder flere studiepladser på sundhedsområdet28.7.2025 00:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Der kommer fart på sundhedsuddannelserne på Aalborg Universitet, der i år kan tilbyde flere studiepladser på sundhedsområdet. Det skyldes især flere pladser på lægeuddannelsen.
Danske studerende hjælper ESA med at udvikle rumrobot21.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Studerende fra Aalborg Universitet bruger sommerferien på at udvikle og teste robotarm, som de laver i samarbejde med Det Europæiske Rumagentur ESA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum