2 ud af 3 børn er tilbage i dagtilbud
7.5.2020 06:00:00 CEST | KL | Pressemeddelelse
Der er langt til den hverdag, danskerne kender, men i landets dagtilbud er hyppig våndvask, leg udenfor og udflugter i naturen efterhånden blevet til en ny corona-hverdag.
Og i takt med, at det nye er blevet hverdag, har flere forældre efterspurgt pasning.
Det viser en KL-rundspørge blandt kommunerne, hvor 65,3 pct. af forældrene har tilkendegivet et behov for pasning i dagtilbud, mod 52 pct. for knap to uger siden. Det svarer til, at 64 pct., af alle de børn, der er indmeldt i en af landets daginstitutioner, eller 2 ud af 3, nu er tilbage.
Hele 98 pct. af de 71 kommuner, der har svaret på undersøgelsen, har kunne imødekomme forældrenes behov for pasning. 49 ud af 71 kommuner svarer, at det enkelte barn har ret til 100 pct. af den ordinære åbningstid, mens 50 ud af 71 kommuner har kunne tilbyde børnene en åbningstid, der svarer til forældrenes behov.
Kapacitetsmanglen tæt på at være en realitet
”Kommunerne yder en kæmpe indsats for at give de mindste en god og tryg hverdag. Men vi må også se i øjnene, at lokaler, udendørsarealer, personale m.m. ikke rigtig rækker længere. Det er svært at se, hvordan vi med Sundhedsstyrelsens nuværende retningslinjer kan få plads og hænder nok til alle børn, når samfundet genåbner yderligere, og flere forældre vil få behov for pasning,” siger KL-formand Jacob Bundsgaard og fortsætter:
”Når der kommer flere børn, men retningslinjer, rammer og antallet af hænder er de samme, kan det komme til at betyde, at man lokalt er nødt til at se på fx dimensioneringen, så det enkelte barn er kortere tid i dagtilbuddet end normalt.”
Kapaciteten er udfordret, fordi den nye corona-virkelighed lægger beslag på både mere plads end normalt og har givet medarbejderne mange flere daglige opgaver som vask af legetøj, hyppig håndvask m.m. Samtidig betyder opdelingen i mindre grupper af børn, at der skal bruges flere pædagoger, selvom antallet af børn er mindre end normalt.
Stor kreativitet og gåpåmod
KL-formanden roser medarbejderne for en stor indsats.
”Jeg vil gerne takke alle ledere og medarbejdere i landets dagtilbud for, at I igen og igen udviser kreativitet, opfindsomhed og pågåmod. I skaber en god og tryg hverdag for landets mindste i denne mærkelige tid. Det kan vi godt være stolte af. Men vi skal også sikre, at I kan levere en ordentlig indsats, når der kommer flere børn,” siger Jacob Bundsgaard.
Nøgleord
Kontakter
KL's pressevagt
Tlf:33703333Information om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
KL: Ny AI-lov betyder mere tid til velfærd til borgerne11.11.2026 08:27:33 CET | Pressemeddelelse
Et nyt lovforslag skal give kommunerne klarere rammer for at bruge kunstig intelligens. KL hilser forslaget velkommen, men efterlyser en fælles enhed til at sikre ens vejledning på tværs af ministerier, så gode løsninger ikke strander i bureaukrati.
KL: Ny takstmodel er et vigtigt skridt på socialområdet7.11.2026 13:43:49 CET | Pressemeddelelse
En ny politisk aftale om en takstmodel på botilbudsområdet skal give kommunerne bedre mulighed for at få styr på udgifterne og sikre mere lige vilkår mellem offentlige og private botilbud. KL glæder sig over aftalen, som kommunerne har efterspurgt længe.
Allerød Kommune vinder KL’s Beredskabspris4.11.2026 14:23:39 CET | Pressemeddelelse
Det blev Allerød Kommune, som onsdag kunne lade sig hylde som vindere af KL’s Beredskabspris for deres beredskabsborgermøde og den efterfølgende indsats.
Ny undersøgelse fra VIVE: Stærkt fagligt fundament at bygge videre på2.11.2026 07:49:49 CET | Pressemeddelelse
Kommunernes dagtilbud har et stærkt fagligt udgangspunkt i arbejdet med at løfte kvaliteten gennem programmet Alle Børns Dagtilbud, viser en ny undersøgelse fra VIVE.
Kommunerne viser stærkt sammenhold i årets budgetlægning13.10.2026 10:03:38 CEST | Pressemeddelelse
Trods et meget vanskeligt forløb, er det lykkedes kommunerne under ét at lande 98 budgetter inden for de aftalte rammer for service og anlæg. Det siger i sandhed noget om det kommunale sammenhold, lyder det fra KL’s formand og næstformand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
