Beskæftigelsesministeriet

2 mio. kroner skal hjælpe afskedigede Vestas-medarbejdere i nyt job

Del
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen bevilger 2 mio. kroner fra varslingspuljerne til de 201 medarbejdere, som Vestas Wind Systems A/S har opsagt. Pengene går til en særlig indsats for de fyrede medarbejdere, så de kan få opkvalificering og hjælp til at komme videre i et andet job.

I oktober opsagde Vestas Wind Systems A/S 201 medarbejdere i Danmark. Afskedigelserne sker fra afdelinger i Aarhus, Favrskov og Ringkøbing-Skjern Kommuner, og de opsagte medarbejdere fratræder i perioden fra november 2018 til juni 2019. 

Muligheden for at finde et nyt job på det lokale arbejdsmarked er ifølge Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord varierende for de afskedigede medarbejdere, og for manges vedkommende vil det kræve opkvalificering.

Fyringsrunden i Vestas Wind Systems A/S lever ikke op til de almindelige kriterier for at komme i betragtning til støtte fra varslingspuljerne, men beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen har valgt at dispensere fra bestemmelserne. Det er muligt, hvis muligheden for at opnå anden ansættelse på det lokale arbejdsmarked er begrænset, og der er tale om afskedigelser af et ikke ubetydeligt omfang.

Til at opkvalificere de afskedigede medarbejdere vil RAR Østjylland og RAR Vestjylland modtage 900.000 kroner fra den ordinære varslingspulje i opsigelsesperioden og 1,1 mio. kroner fra den supplerende varslingspulje til en indsats efter opsigelsesperioden.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:

”Her er der tale om en fyringsrunde, der kan få stor betydning for flere lokalområder. Det er vigtigt, at der bliver sat gang i en tidlig indsats. Med denne støtte fra varslingspuljerne  håber jeg, at de fyrede bliver hjulpet videre og hurtigst muligt finder et andet job.”

”Jeg kan forstå, at der er tale om forskellige medarbejdergrupper – herunder mange ufaglærte – og udsigterne til lignende stillinger i området kan være mindre gode for flere af de fyrede medarbejdere. Derfor er der et ekstraordinært behov for, at der bliver sat gang i en tidlig indsats, så de kan få kompetencer inden for områder, hvor der mangler arbejdskraft.”

Indsatsen bliver påbegyndt inden udgangen af måneden. 

Kontakter

Beskæftigelsesministeriet


Pressevagt: 51232830

Information om Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal
1060 København K

7220 5000http://bm.dk/

Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for februar 202422.4.2024 08:10:49 CEST | Pressemeddelelse

I februar 2024 var der 3.014.700 lønmodtagere i job. Det er 5.300 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,2 procent. Siden februar 2023 er der dermed samlet set kommet 34.200 nye beskæftigede til. Ser man på den private sektor, er der kommet 3.800 flere lønmodtagere fra januar 2024 til februar 2024. I samme periode er der kommet 1.600 flere offentligt ansatte. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger: - Beskæftigelsen ramte med hele 3.014.700 i februar endnu en rekord. Det er utrolig positivt, at vores virksomheder og den offentlige sektor fortsat har brug for flere medarbejdere, og at flere hermed bidrager til fællesskabet og forsørger sig selv. - Vi har fortsat en stærk økonomi med et robust arbejdsmarked, som vi kan være stolte af. Dertil kommer at antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet og nu er på et rekordlavt niveau.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til STAR's ledighedstal for marts 202419.4.2024 09:00:10 CEST | Pressemeddelelse

Det er anden gang, Beskæftigelsesministeriet offentliggør egne ledighedstal. Ledighedstallene viser, at der i marts 2024 var 86.500 fuldtidsledige. Det betyder, at udviklingen i ledigheden er uændret. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger: - STAR’s ledighedstal viser igen i marts, at ledigheden er uændret. Antallet af ledige har de sidste par år ligget på et lavt niveau, hvilket kommer os alle til gavn. Vi har en stærk økonomi, så vi har fortsat udsigt til et robust arbejdsmarked. - Vi har stadig brug for arbejdskraft både i den private og den offentlige sektor. Derfor giver vi ufaglærte mulighed for at tage en faglært uddannelse på 110 procent dagpenge. Desuden har vi et lønløft parat til offentligt ansatte grupper i vores velfærdssektor, og så er det vores mål, at nogle af de 43.000 unge, der i dag er uden job eller uddannelse, kommer med i arbejdsfællesskabet. Fremover offentliggør Beskæftigelsesministeriet sine egne ledighedstal samt egen indikator for ledigheden. Ledi

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye