191 nye forskningsprojekter ser dagens lys med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond

Hvert forår giver Danmarks Frie Forskningsfond støtte til nogle af de mest lovende og originale ideer på tværs af alle videnskabelige grene, når programmerne ”DFF-Forskningsprojekt1" og "DFF-Forskningsprojekt2” bliver uddelt. Bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond, Maja Horst udtaler:

»Niveauet har været enormt højt i år. Det er fantastisk at blive bekræftet i den enorme idérigdom og høje kvalitet, der er i de danske forskningsmiljøer. I sidste ende kan det være til gavn for hele samfundet, fordi det udbygger fundamentet for forskningens nybrud, og dermed er det med til at ruste os til fremtiden.«

Se listen over "DFF-Forskningsprojekt1"-bevillinger her. 

Se listen over "DFF-Forskningsprojekt2"-bevillinger her.  

Videnskabens år: Høj kvalitet og fri forskning

Maja Horst glæder sig over den høje kvalitet i ansøgningerne til DFF-Forskningsprojekt1 og 2. Hun uddyber:

»Formålet med virkemidlet er netop at fremme kvaliteten og udvikle samarbejdet i dansk forskning. I år har vi bl.a. set flere ansøgninger, der adresserer den grønne omstilling og de udfordringer, den bringer med sig, men den helt overordnede og gennemgående tendens har været, at projekterne trækker tråde til fællesskabet; både på tværs af forskningsmiljøer, men også ud i hverdagen, til virksomhederne, borgerne og helt op til det politiske niveau.«

Fra tillid til robotter til engelsk i det danske sprog

Et af de projekter, der netop har fået støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond, er initieret af Matthias Rehm fra Aalborg Universitet. Han skal sammen med forskere fra Syddansk Universitet undersøge, om man kan “måle” tillid i interaktionen mellem robot og menneske. Samarbejdende robotter bliver en større og større del af vores hverdag. Vi kører til arbejde i en bil, der som minimum har autopilot og måske om nogle år endog er helt selvkørende. For at samarbejdet med robotterne fungerer så sikkert og optimalt som muligt, er det vigtigt, at vi mennesker har den rette mængde tillid til vores ikke-menneskelige samarbejdspartnere.

»Har du for lidt tillid, vil du monitorere unødigt meget eller måske endda lave de ting, robotten egentlig skal klare. Omvendt har du for stor tillid, er risikoen, at du glemmer at monitorere, og det kan i værste fald være farligt,« fortæller professor Matthias Rehm fra Aalborg Universitet.

Læs hele casen her: Forskere vil måle og optimere tilliden mellem menneske og robot

Et andet af projekterne, der har fået støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond, er sat i gang af et hold sprogforskere fra Københavns Universitet med lektor Dorte Lønsmann i spidsen. De skal i en stort anlagt undersøgelse kortlægge brugen af det engelske sprog i Danmark. Hvem bruger det? Til hvad? Og hvem kan måske slet ikke tale engelsk? Forskningsprojektet vil bibringe en omfattende og detaljeret kortlægning af engelsk i det danske samfund og de mulige udfordringer i form af eksklusion af nogle grupper.

Læs hele casen her: Forskere skal kortlægge brugen af engelsk i Danmark

 

Fakta om uddelingen: 75 anerkendte forskere karakteriseret ved høj ekspertise og risikovillighed foretager udmøntningsopgaven med at spotte og sikre forskningsmidler til excellente idéer. De 75 forskere er medlemmer af og fordelt på fem forskningsfaglige råd i Danmarks Frie Forskningsfond. Internationale paneler foretager såkaldte peer reviews på en udvalgt andel af ansøgningerne, som rådene inddrager i deres bedømmelser. 1919 forskere har ansøgt om sammenlagt 7,18 mia. kr., mens 191 ansøgere har opnået bevilling for samlet 668 mio. kr. Succesraten målt på antal ansøgninger er knap 10% på tværs af de faglige råd. Succesraten målt på bevilget beløb er 9,3 %. Danmarks Frie Forskningsfond er en offentlig fond og fordeler årligt ca. 1,5 mia. kr. til risikovillig forskning i Danmark.