191 mio. kroner i støtte til ny energiteknologi
Nye ”sugebøttefundamenter” til havvindmøller og klimavenlige mursten er to af de projekter, der får støtte fra Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program (EUDP) i forbindelse med den første ansøgningsrunde i 2018. EUDP støtter hvert år projekter, der kan gøre vores energiløsninger mere klimavenlige og effektive.
I alt har 82 projekter søgt om støtte i denne runde, og 25 af dem har nu fået støttekroner.
”EUDP er afgørende i vores arbejde med at sikre udvikling af fremtidens energiteknologi. Med de 191 mio. kr., der nu er uddelt til i alt 25 projekter, bidrager vi helt konkret til at fremme den grønne omstilling, samtidig med at vi styrker vores position som grønt foregangsland og bidrager til yderligere vækst og arbejdspladser i energisektoren,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).
Støtte til nye havvindmøllefundamenter og klimavenlige mursten
Produktion og installation af havvindmøllefundamenter er en dyr affære. Men et nyt ”sugebøttedesign” fra Siemens Gamesa i samarbejde med underleverandører og universiteter fra branchen kan være med til at nedbringe omkostningerne. I stedet for at bore fundamenter ned i havbunden, hvilket skabes der i det nye design et undertryk, der ”suger” bøtterne ned i havbunden. Forventningen er en omkostningsbesparelse på op til 50 procent af omkostningerne til fundamenter ved etablering af havvindmøller. Omkostninger til fundamenter for offshore vindmøller udgør op til 30 % af de samlede omkostninger ved etablering af en offshore vindmøllepark.
Et andet eksempel på et projekt, der har fået støtte, er en ”blødstenspresser” fra Fr. Petersens Maskinfabrik A/S. Tørring og brænding af mursten kræver nemlig store mængder energi og med den ny maskine, kan energibehovet reduceres med 10 procent.
”For hver støttekrone til de gode energiteknologiske ideer, som vi har her i Danmark, får vi i gennemsnit en øget eksport på to kroner. Det siger noget om, at et program som EUDP også har en central rolle for dansk eksport af fremtidens energiløsninger. Derfor arbejder regeringen også for, at EUDP-midlerne forhøjes i de kommende år”, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.
Der er stadig ca. 196 mio. kr. tilbage i dettes års EUDP-pulje. Anden ansøgningsrunde til EUDP har frist 7. september 2018.
Fakta
- EUDP støtter hvert år udvikling og demonstration af ny energiteknologi, der bidrager til at gøre Danmark mere energieffektiv og uafhængig af fossile brændsler i 2050 og samtidig skaber vækst og arbejdspladser.
- EUDP giver tilsagn om støtte på 191 mio. kroner i denne ansøgningsrunde til projekter inden for udvikling og demonstration af energiteknologi.
- Tilskuddene gives til projekter inden for teknologiområder som blandt andet vindkraft, solenergi og energieffektivitet
- Projektejerne bidrager selv med 321 mio. kr. til projekterne.
- De to omtalte projekter har fået tilsagn om støtte på henholdsvis 14 mio. kr. (Simens Gamesa) og 1,6 mio. kr. (Fr. Petersens Maskinfabrik).
- Der var søgt støtte for i alt 671 mio. kr. i denne ansøgningsrunde.
Kontakter
Christian Lietzen, 4172 3876, chrli@efkm.dk
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Danmarkshistoriens største havvindsudbud skudt i gang22.4.2024 06:56:49 CEST | Pressemeddelelse
I alt udbydes der nu 6 GW havvind fordelt på 6 parker, når Danmarkshistoriens største havvindsudbud i dag sættes i gang. For hver gigawatt, der etableres, vil der blive produceret strøm svarende til 1 millioner danske eller europæiske husstandes elforbrug.
Ny rapport viser fremgang i udrulning af grøn varme16.4.2024 09:20:45 CEST | Pressemeddelelse
Der er i 2023 kommet afklaring for mere end 100.000 danskere om, at fjernvarme er på vej, og mange flere kan komme til over det næste år. Med en ny rapport giver KL og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet en status på udfasningen af gas i de danske hjem.
Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er på plads15.4.2024 18:00:40 CEST | Pressemeddelelse
Der er nu åbnet for transport og lagring af CO2 på tværs af Norge, Sverige og Danmarks grænser. Med aftalerne er målet om et europæisk storskalamarked for CO2-fangst og lagring rykket et skridt tættere på.
Danmark hjælper med at styrke Ukraines forsyningssikkerhed9.4.2024 15:06:03 CEST | Pressemeddelelse
Energi- og forsyningssikkerhed er afgørende for Ukraine – både på kort og lang sigt. Danmark spiller en vigtig rolle i genopbygningen, den grønne omstilling og den akutte sikring af Ukraines forsyning. Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard er i Ukraine for at sætte fokus på det dansk-ukrainske energisamarbejde og genopbygning af et mere robust energisystem.
Nyt samarbejde skal styrke sikkerheden omkring kritisk infrastruktur i Nordsøen9.4.2024 07:02:27 CEST | Pressemeddelelse
Danmark og fem andre lande, der grænser op til Nordsøen, indgår nyt samarbejde med formålet om at beskytte kritisk infrastruktur og øge sikkerheden i regionen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum