19.000 adresser får bedre mobildækning
28.3.2019 15:00:00 CET | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse
Fremover bliver der mindre knas på telefonforbindelsen og færre hak i streamingen af tv-serier i en lang række områder herhjemme, som tidligere har været udfordret af svigtende mobilsignal. Det er resultatet efter, at staten har afsluttet en frekvensauktion for mobilselskaberne, hvor forligskredsen bag teleaftalen har stillet krav om bedre dækningskrav til mobilselskaberne.
”Jeg er rigtig godt tilfreds med, at 19.000 flere danskere nu kan se frem til bedre mobildækning. Det er helt afgørende for både vækst og sammenhængskraften i vores land, at borgerne i hele landet kan regne med en god dækning på deres mobiltelefoner,” siger teleminister Lars Chr. Lilleholt (V).
Auktionen begyndte den 19. februar 2019 for 700 MHz-, 900 MHz- og 2300 MHz-frekvensbåndene, som mobilselskaberne kan anvende til at udbyde mobiltale og mobilt bredbånd fx til 5G. Auktionen er nu netop afsluttet med de tre vindere - TDC, Hi3G og TT-Netværket (Telias og Telenors fælles infrastrukturselskab). Ca. 19.000 adresser i 212 dækningsområder kan se frem til bedre dækning som følge af auktionen.
Dækningskravene, som de tre vindere har accepteret, fordeler sig bredt rundt om i landet.
”Teleselskaberne opfylder store dele af de ambitiøse dækningskrav, som vi har stillet i auktionen. Det betyder, at vi får et Danmark i bedre balance, når det kommer til mobildækning. Jeg er glad for, at det er lykkedes at lukke auktionen med disse gode resultater, og med tre forskellige vindere vidner det også om en stærk telebranche,” siger Lars Chr. Lilleholt (V)
Dækningskravene skal senest være opfyldt i april 2022.
Om dækningskravet i 700- og 900 MHz-frekvensbåndene:
- Der er stillet dækningskrav i 212 udvalgte områder, der giver adgang til hastigheder på mindst 30 Mbit/s download og 3 Mbit/s upload samt taledækning.
- De 212 områder fordeler sig over 2.700 km2, hvilket svarer til 6 pct. Af Danmarks samlede areal.
- Der er ca. 19.000 boliger, virksomheder og sommerhuse i de 212 områder, som vil opleve forbedret dækning som følge af dækningskravet.
Kontakter
Pressechef Jesper Caruso, M: 4172 9184, jesca@efkm.dk
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
3,2 mia. kr. til elektrificering af Danmark9.10.2026 09:02:32 CEST | Nyhed
Regeringen vil med finanslovsforslaget for 2027 afsætte 3,2 mia. kr. over de kommende 4 år for at bane vej for elektrificering i de danske hjem, hos virksomhederne og på vejene.
Nyt udspil: Regeringen vil styrke elnettet og de lokale hensyn5.10.2026 08:30:50 CEST | Pressemeddelelse
Der er ikke plads nok i elnettet, og det tager for lang tid at bygge mere. Derfor vil regeringen rulle den grønne løber ud i nærmest hele Danmark. På den måde kan der bygges elnet hurtigere, smidigere og med et større hensyn til naboer og natur.
Nye tiltag skal sætte skub i udbygningen af fjernvarmen3.10.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne omstilling skal helt ud i de danske hjem. Derfor foreslår regeringen med finansloven at afsætte yderligere 200 millioner kroner til Fjernvarmepuljen i 2027. Samtidig forbedres fjernvarmeselskabernes muligheder for at finansiere nye fjernvarmerør.
I tråd med tiden: National handlingsplan for tekstiler er på plads2.10.2026 12:09:04 CEST | Pressemeddelelse
En af de helt store belastninger på både klima og miljø er tekstiler. Branchen har i dag lanceret en national tekstilhandlingsplan. Den skal være spadestikket til en sektor, hvor bæredygtighed og cirkularitet fylder mere.
Bredt flertal har stemt for akutplanen for elnettet1.10.2026 10:30:12 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal af Folketingets partier har i dag vedtaget akutplanen for elnettet. Samtidig er den politiske forståelse bag blevet til en aftale, hvor alle partierne er enige om, at Danmark står i en akut situation, der kalder på handling nu.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum