19 biarter er allerede væk: Hver femte vilde bi er i fare for at uddø

Forårets komme og sommerens spæde spiren får blomsterne til at springe ud over det ganske land. Og blomsterne tiltrækker et hav af summende væsner: bierne.
Desværre langt fra så mange, som der var engang. På blot et halvt århundrede er mængden af insekter – herunder bier – blevet markant mindre.
I Danmark er 35 vilde biarter kritisk truede og truede. Derudover er 21 arter sårbare, hvilket bringer dem i stor risiko for at forsvinde fra den danske natur. 19 af de vilde danske biarter er allerede helt uddøde.
”Det er en kæmpe udfordring for biodiversiteten, at hver femte vilde bi er i fare for at forsvinde fra den danske natur, og vi har allerede mistet alt for mange arter. Dette er blot i Danmark, men fænomenet er globalt. Tilbagegangen i biarter udgør faktisk også et problem for fødevaresikkerheden. Bierne og andre bestøvere er nemlig afgørende for en række afgrøder, som vi dyrker i Danmark,” forklarer Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.
Trusler mod bierne
De vilde bier og andre bestøvere som for eksempel sommerfugle er helt afhængige af naturens levesteder og tilgængelighed af blomster hele sæsonen igennem. Visse vilde bier er sågar dybt afhængige af helt særlige planter for at overleve.
Men i takt med at landbrug og byområder gradvist har overtaget mere og mere af Danmarks areal, er både levestederne og blomsterne blevet færre. Samtidig er brug af gødning og ukrudts- og insektmidler, ja, gift for bierne.
”Skal vi give bierne og bestøverne deres levesteder tilbage, kræver det især større, sammenhængende naturområder, som er fri fra påvirkning fra os mennesker. Men hver enkelt dansker kan også gøre noget ved at lave vilde levesteder målrettet bierne i haven eller på altanen,” forklarer Bo Øksnebjerg.
Fredag 20. maj er det Biens Dag. Her sættes der fokus på de fantastiske summende væsener verden over.
________________________________________________________________
Vidste du, at...?
- bier opdeles i syv såkaldte familier? Seks af dem er naturligt forekommende i Europa, mens den syvende kun findes i Australien
- der findes 292 forskellige vilde biarter i Danmark?
- biernes ”pels” hjælper dem til at holde varmen og være aktive, når det er koldt. Derfor er humlebierne med meget pels også de første biarter, der summer i den danske natur
- der også engang fandtes vilde honningbier i den danske natur? I dag er de dog uddøde, så alle honningbier kommer fra biavl.
- de fleste vilde bier er solitære arter, hvilket vil sige, at de lever alene? Honningbier og humlebier er derimod sociale arter og lever i kolonier.
________________________________________________________________
Det kan du selv gøre:
- Plant også bivenlige, hjemmehørende blomster: Vilde bier sætter stor pris på disse blomster, der giver både nektar og pollen
- Tag en pause fra havearbejdet, og lad dele af haven vokse vildt. En varieret have med en blanding af vilde og kontrollerede planter giver levesteder til et stort antal arter.
- Undgå at bruge sprøjtemidler
- Lav en blomstereng på din egen grund eller gå sammen med andre og etablér en i dit nærområde. Blomsterengen må aldrig gødes, og der må kun sås vildtvoksende, danske arter
- Lav et insekthotel, hvor bierne kan have deres redepladser.
- Få flere tips til en vildere og mere bi-venlig have ved at tilmelde dig www.danmarksvildehaver.dk.
Kontakter
Mai-Britt NoeHead of Press & MediaWWF Verdensnaturfonden
Tlf:+45 28 93 63 28mai-britt.noe@wwf.dkBilleder

Information om WWF Verdensnaturfonden
WWF har kontorer i flere end 80 lande og mere end 1.200 projekter over hele verden. WWF er en af verdens største og mest indflydelsesrige organisationer med mere end fem millioner støtter globalt. WWF’s stærke position gør, at vi spiller en væsentlig rolle, når beslutninger skal tages globalt som nationalt. WWF’s mission er at stoppe forringelsen af jordens naturlige miljø og skabe en fremtid, hvor mennesker lever i harmoni med naturen. WWF Verdensnaturfonden er den danske afdeling af World Wide Fund for Nature.
Følg pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Ny klimarapport: Verden rammer første tipping point inden for 10 år13.10.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Koralrev vil med stor sandsynlighed kollapse inden for et årti, mens også Amazonas, havstrømmen AMOC og gletsjere kan kollapse som følge af klimaforandringer. Det vil forandre vores planet for altid, konkluderer en ny klimarapport udgivet af Exeter University sammen med WWF, der udkommer kort før COP30.
Danskernes fiske-favorit er truet: Makrellen er på katastrofekurs30.9.2025 13:36:59 CEST | Pressemeddelelse
Makrellen er i årevis blevet overfisket i en sådan grad, at Det Internationale Havforskningsråd ICES nu advarer mod et decideret kollaps. Det er på høje tid, at Danmark og de øvrige lande, som fisker makrel, bliver enige om kvoter, der følger de videnskabelige anbefalinger, lyder det fra WWF Verdensnaturfonden.
WWF er med i international koalition for Doggerbankes beskyttelse og genopretning25.9.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med organisationer fra Storbritannien, Holland og Tyskland er WWF Verdensnaturfonden med i et tre-årigt projekt, der vil styrke beskyttelsen og genopretningen af Doggerbanke i Nordsøen.
Nu anbefales stop for torskefiskeri i alle danske farvande24.9.2025 11:12:08 CEST | Pressemeddelelse
Det Internationale Havforskningsråd ICES anbefaler, at der ikke længere fiskes efter torsk i den danske del af Nordsøen og Skagerrak. Der er nu ingen steder i Danmarks hav, hvor torsken bør fiskes ifølge de videnskabelige anbefalinger. Den anbefaling bør fiskerimyndighederne følge, mener WWF Verdensnaturfonden.
Naturprojekt trak miljøministeren og hundredvis af borgere til Sejerøbugten23.9.2025 10:06:25 CEST | Pressemeddelelse
Ét af de største naturgenopretningsprojekter i Danmarks farvande blev lørdag præsenteret ved Sejerø Bugt. Bag projektet står WWF Verdensnaturfonden sammen med en række partnere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
