Dyreværnet: Dyrene taber også, når Kongens Foged banker på
9.1.2013 10:27:15 CET | Dyreværnet | Pressemeddelelse

Sidste halvår af 2012 oplevede Dyreværnet en markant stigning af hunde og andre dyr, der blev indbragt til foreningens internat i Rødovre, fordi ejerne var blevet sat ud af Kongens Foged. Mange gange er det ejerne selv, der møder op med deres firbenede familiemedlem. Andre gange er det politiet, som må hente dyrene på adressen, hvis ejerne har forladt deres bolig inden Kongens Fogeds besøg og efterladt deres kæledyr til en uvis skæbne. Mange af disse dyr bliver også indbragt til foreningens internat.
Hvor det i 2011 var en sjældenhed, at hunde og katte blev indleveret til Dyreværnets internat af den årsag, sker det nu flere gange om måneden. Kongens Foged kan ikke gøre udlæg i personlige effekter, og kæledyr tilhører denne kategori, især hund, kat og kanariefugl.
- Det er en tragisk situation for alle, når Kongens Foged har sat en familie eller en enlig ud af deres hjem. Dyreværnet oplever i stigende grad, at hundeejerne tager direkte ud til vores internat for at aflevere deres logrende familiemedlem, når de har mistet deres bolig. De udsatte er chokerede. De står med en kuffert eller et par plastikposer under armen. De har mistet alt. Men ofte er den største bekymring, hvad der skal ske med deres kæledyr. De ved, at de ikke har noget sted at overnatte allerede samme aften – og slet ikke med en eller to hunde i bagagen. I de situationer gør vi alt, hvad vi kan, for at forsikre dem om, at vi i hvert fald nok skal finde et nyt hjem til deres firbenede ven, fortæller Signe Sehested Lund, der er direktør for Dyreværnet.
Dyreværnet må ofte afholde store udgifter til de dyr, der kommer ind fra ejere, der er sat på gaden. Således har de mange gange ikke haft økonomiske midler til at sende deres hund eller kat til dyrlægen, få dem vaccineret eller undersøgt.
- Som dyreværnsforening er det vores pligt at tage os af dyr, der pludselig ikke har et hjem. Desværre kan vi ikke hjælpe de tobenede på anden måde. Det er en stigende omkostning for foreningen at tage de mange hunde ind, efter at Kongens Foged har sat deres ejere på gaden. Men det er derfor, at Dyreværnet findes: Vores primære formål er at hjælpe de dyr, der har allermest behov for det. Og det må man sige, at disse har.
Yderligere informationer:
Signe Sehested Lund, Direktør Dyreværnet
Mobil: 40306615
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information kontakt venligst Dyreværnets direktør Signe Sehested Lund på tlf.: 40 30 66 15.
Billeder
Information om Dyreværnet
Følg pressemeddelelser fra Dyreværnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyreværnet
Frit lejde for indlevering af hunde og killinger19.3.2026 12:47:18 CET | Nyhed
Dyreværnets internater er som regel fyldt godt op, men lige nu har vi ekstra kapacitet i staldene, og derfor giver vi frit lejde resten af marts til ejere, der ikke længere kan beholde deres hund eller killinger.
Dyreværnet udvider med nyt internat i Aalborg9.3.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Som følge af Dansk Dyreværn Aalborgs beslutning om opløsning står Dyreværnet til overtagelse af foreningens internat i Nibe.
Hvem er Dyreværnet?11.2.2026 07:00:00 CET | Nyhed
Det har vi lavet en lille film om, for vi ved godt, at det ikke er alle, der kender os og ved, at vi arbejder med dyrebeskyttelse i hele Danmark med fokus på kæledyr.
Joan og Bendt takker af som frivillige efter 20 år5.2.2026 07:00:00 CET | Nyhed
Siden januar 2006 har Joan og Bendt Refsgaard hver tirsdag stemplet ind som frivillige på Dyreværnets internat i Rødovre. Det har været et fast holdepunkt i deres pensionisttilværelse og en kæmpe hjælp for Dyreværnet gennem alle årene.
Vi redder alle de kæledyr, vi kan20.1.2026 07:00:00 CET | Nyhed
I Dyreværnet hjælper og redder vi alle de kæledyr, vi kan. Og vi afliver ikke sunde og raske dyr, der kan omplaceres til nye familier. Vi gør alt, hvad vi overhovedet kan, men det er desværre ikke alle dyr, vi kan tage ind.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

