
Mødre fra hele verden siger stop for unge mænds vold
Jonas Sekyere – 16. november 2012 – knivstik (20 år)
Ali Alush – 22. oktober 2012 – vold (20 år)
Cem Aydin – 19. januar 2012 – vold (21 år)
Listen af ofre for meningsløse drab og vold i København vokser desværre hele tiden. København skal være en tryg og sikker by for alle – også for de store drenge i udsatte boligområder, som ifølge statistik fra Det Kriminalpræventive Råd er de mest udsatte. Indvandrer Kvindecentret på Nørrebro har derfor taget initiativ til demonstrationen sammen med næsten 20 samarbejdspartnere for at skabe én stærk stemme for et fredeligere København.
”Ingen mor skal opleve sin søn slået ned eller dræbt i København uanset hudfarve, tro og bopæl. Så enkelt kan det siges. Desværre er det langt fra virkeligheden i dag. Vi har på det seneste oplevet en række tragiske episoder med meningsløs vold og forfærdelige mord – det seneste på Jonas Sekyere. Derfor ønsker vi at samle alle mødre, der bekymrer sig, og stå sammen under den fredelige parole ’Mødre for Fred’, forklarer Margrethe Wivel, daglig leder i Indvandrer Kvindecentret på Nørrebro.
Demonstrationen handler ikke om at placere skyld, men om at stå sammen og markere, at volden må stoppe nu. Efterfølgende vil Indvandrer Kvindecentret samarbejde med væresteder og lignende for de store minoritetsdrenge, hvor mødre kan komme og fortælle, hvad det betyder for dem at gå med denne angst og eventuelt dele konkrete oplevelser. Altså få sat gang i dialogen mellem generationer.
Både social- og integrationsminister Karen Hækkerup og Anna Mee Allerslev, integrations- og beskæftigelsesborgmester i København, taler ved arrangementet.
Program for demonstrationen
Kl. 12.15: Konferencier byder velkommen og præsenterer programmet
Kl. 12.20: Tale ved mødre fra hele verden
Kl. 12.40: Tale ved Anna Mee Allerslev, Integrations- og Beskæftigelsesborgmester i Københavns Kommune
Kl. 13.00: Tale ved Karen Hækkerup, Social- og Integrationsminister.
Alle er velkomne til demonstrationen.
Vel mødt!
Kontakt:
Der vil være mulighed for at interviewe flere af mødrene, som har oplevet voldstrusler mod deres sønner.
Henvendelse: Eman Osman, projektkoordinator for ”Somaliske mødre bygger bro”, tlf. nr. 25 62 47 73.
For yderlig information om ’Mødre for Fred’ og demonstrationen kontakt venligst:
Margrethe Wivel, daglig leder, Indvandrer Kvindecentret Nørrebro, tlf. nr. 60 10 10 23.
Om 'Mødre for fred':
’Mødre for Fred’ er støttet af: Verdens Kvinder i Danmark, Verdenskulturcentret, Bland dig i Byen, SDO København, Care Nora, Lejerbo, Care4You Association, Beboerprojekt Bispebjerg, Daghøjskolen for Indvandrer kvinder, mentornetværket, Place de Bleu, Vi er for dig, Sundhedshuset 2300, Bydelsmødre og mange flere.
Links
Information om Indvandrer Kvindecentret
Blågårdsgade 4, 1. tv
2200 København N
+45 35 39 69 85http://www.indvandrerkvindecentret.dk
Indvandrer Kvindecentret er en frivillig social organisation, der siden 1982 har holdt til på Indre Nørrebro. Grundlæggende formål er: At fremme indvandrer- og flygtningekvinders integration, især kvinder med særlige sociale vanskeligheder, således at kvinderne selv og deres familie kan fungere bedre i det danske samfund. At fremme forståelsen indvandrer og danskere imellem med henblik på at forebygge fordomme, racisme og enhver form for diskrimination. At medvirke til at etablere et netværk for kvinder og deres familie at styrke kvinder i deres selvopfattelse som forældre, således at de har mulighed for at bevare en positiv rollefunktion i forhold til deres børn. Centret fungerer også som videns- og rådgivningscenter.
Følg pressemeddelelser fra Indvandrer Kvindecentret
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.