1812 kimes ned om fugleunger
8.5.2019 04:30:00 CEST | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse

I 2018 modtog Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 i alt 2.450 henvendelser om småfugleunger. De tager således førstepladsen som den dyreunge, Vagtcentralen modtog flest opkald om. Bekymrede borgere mener, at fugleungerne er i nød, når de opholder sig på jorden.
”Jorden er selvfølgelig et farligt sted for fugleunger – men ikke så farligt som en rede, der er opdaget. I nogle scenarier kan fugleforældre afgive et bestemt kald, som beordrer ungerne til at forlade reden. Og fugleforældrene kan sagtens passe deres unger, når de er på jorden,” forklarer Michael Carlsen, biolog hos Dyrenes Beskyttelse.
Det sker ofte, at henvendelserne drejer sig om fugleunger, der slet ikke er i nød. Af de 2.450 henvendelser om småfugleunger, var 50 procent formentlig ikke i nød. Lærkeunger vokser f.eks. op på jorden, da deres rede befinder sig dér, og andre fugleunger kan være hoppet ned på jorden, fordi et rovdyr opdagede deres rede.
Kun de nøgne fugleunger er i nød
Fugleunger, der er nøgne eller endnu ikke har fjer på det meste af kroppen, burde dog aldrig opholde sig på jorden. Her bør man hjælpe ungen op til dens rede igen, men kun hvis man er sikker på, hvilken rede fugleungen kommer fra.
”Fugleunger, som endnu ikke er dækket med fjer, har meget dårlige overlevelseschancer, hvis ikke de kan hjælpes tilbage i deres egen rede,” udtaler Michael Carlsen og fortsætter:
”De fugleunger, der godt kan opholde sig på jorden, har ofte en kort eller næsten usynlig hale og en fjerdragt, der kan se noget pjusket ud. Deres fjerdragt er stadig ved at udvikle sig, hvilket kan få dem til at fremstå pjuskede og stakkels. Men hvis de har fjer, selv pjuskede fjer, og opholder sig på jorden, er de formentlig ikke i nød.”
Står man til gengæld i en situation, hvor fugleungen har skader eller tydeligt er svækket, kan man ringe til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 og få rådgivning til, hvordan situationen skal håndteres.
Dyrenes Beskyttelse opfordrer til, at man altid ringer før, man selv håndterer fugleungen, da rådet i mange tilfælde vil være, at det er bedst for fugleungen at forblive, hvor den er.
[FAKTABOKS]: Ring 1812 hvis fugleungen:
- Har synlige skader (uden at håndtere den)
- Ligger på siden/ryggen
- Ligger med hovedet forover ned mod jorden
Har fugleungen fjerdragt, er den uskadt og sidder den på jorden, så skal den bare forblive i fred. Nix pille - Dyreungerne ka' selv
[FAKTABOKS]: Dyreungernes top 5
Disse dyreunger henvendte folk sig mest om til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 i 2018:
- Småfugleunger: 2.450
- Skader og kragefugleunger: 1.730
- Dueunger: 1.700
- Måger, vadefugle, hønsefugle, vandhønseunger: 1.589
- Rålam/kalv: 1.107
Kontakter
Michael CarlsenProjektleder biologi/fauna
Tlf:22799436mc@dyrenesbeskyttelse.dkMedievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder

Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Nu må hunde løbe frit på stranden1.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en sommer med kort snor kan hunde fra 1. oktober igen løbe frit på mange af landets strande – til glæde for både hunde og ejere. Dyrenes Beskyttelse minder dog om, at friheden forpligter, og at der skal tages hensyn til både natur og strandgæster.
Dyrenes Beskyttelse: Fireparten kan gøre op med årtiers fejlslagne frivillige aftaler30.9.2026 12:30:39 CEST | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelse ser frem til samarbejdet i den kommende grisefirepart, hvor regeringen lægger op til en nødvendig omstilling af svineproduktionen i retning mod bedre dyrevelfærd. Det skal dermed gøre op med årtiers fejlslagne frivillige aftaler.
Dyrenes Beskyttelse efter ny undtagelsesmulighed fra lovkrav om Bovaer: Kravet bør droppes helt30.9.2026 11:41:06 CEST | Pressemeddelelse
Mælkeproducenter har nu fået udvidet muligheden for at undtage deres køer fra lovkravet om Bovaer for resten af 2026, lyder meldingen fra Natur- og dyrevelfærdsminister Christian Rabjerg Madsen. For køernes velfærd og trivsel er det positivt, men problemet sparkes kun til hjørne, mener Dyrenes Beskyttelse, der vil have kravet droppet.
Dyrenes Beskyttelse roser akutplan: Slut med at kontrollen underminerer loven29.9.2026 12:11:22 CEST | Pressemeddelelse
En ny styrelse for dyrevelfærdskontrollen skal medvirke til at stoppe årtiers svigt af dyrene, hvor for få ressourcer og Fødevarestyrelsens kontrolvejledninger reelt set har undermineret loven. Det møder stor ros fra Dyrenes Beskyttelse.
Rekordmange katte blev indleveret på internaterne i løbet af sommeren21.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med Kattens Uge 39 sætter Dyrenes Beskyttelse fokus på den usædvanligt store strøm af katte og killinger, der hen over sommeren har haft brug for hjælp på organisationens internater.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
