18 unge forskertalenter får bevilling til forskerophold i internationale forskningsmiljøer
26.1.2021 05:30:00 CET | Danmarks Frie Forskningsfond | Pressemeddelelse

Se listen over bevillingsmodtagere her.
Danmarks Frie Forskningsfond har bevilliget 26 millioner kroner til 18 internationale postdoc-stipendier med originale ideer, der skal styrke dansk forskning gennem øget internationalt samarbejde. Bevillingerne er uddelt på tværs af forskningsområder til forskere, som har opnået en ph.d.-grad på en dansk uddannelsesinstitution. Bestyrelsesformand Lone Gram uddyber om de internationale postdocs:
”Ved at rejse ud i verden får de her unge talenter afprøvet og optimeret deres spirende idéer – og vi ved, at når de kommer hjem igen, er de ved at sprænges af ny viden og inspiration fra de internationale elitemiljøer, de har været i – og på den måde styrker vi både dansk forskning og den enkelte forsker.”
International forskerkarriere starter i USA og Europa
Fem af de 18 bevillingsmodtagere bliver tilknyttet amerikanske uddannelsesinstitutioner. Blandt disse er David Ricardo Quiroga Martinez fra institut for klinisk medicin på Aarhus Universitet, som skal tilbringe to år på University of California, Berkeley. Her vil han dykke ned i menneskers musikalske fantasi og undersøge de mekanismer, der gør, at vi er i stand til at huske og mentalt manipulere med sekvenser af musikstykker.
Formålet med projektet er at fremme viden inden for hukommelse og lytning, samt vores afkodning af lydbilleder. En større viden på disse områder vil kunne gavne patienter med kommunikationshandicap, som fx hjerneskader eller Alzheimers.
I alt skal 12 bevillingsmodtagere opholde sig på europæiske universiteter, hvoraf to skal forske på Oxford University. Derudover rejser et enkelt forskertalent til Australien.
Forskernes rejser er betinget af, at verden åbner sig op efter COVID-19. Projekterne ér bevilget, og fonden bestræber sig på at give udsættelser, indtil rejserne kan gennemføres.
Nøgleord
Kontakter
Bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond, Lone Gram, tlf. 23 68 82 95, E-mail: gram@bio.dtu.dk
Områdeleder, Lisbeth Eilersgaard Christensen, tlf. tlf. 7231 8417, e-mail: lec@ufm.dk
Presse- og kommunikationskonsulent, Karen Marie Bjørnstrup Vølund, tlf. 7231 8931, e-mail: kmbv@ufm.dk
Billeder

Information om Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) finansierer forskning af højeste internationale kvalitet og styrker den excellente forskning i Danmark. Fonden investerer i risikovillig forskning, der er baseret på forskernes idéer inden for og på tværs af videnskabelige områder, uafhængigt af politiske og strategiske satsninger.
DFF fremmer internationalisering af forskningen og styrker det unge talent såvel som den erfarne forsker. Herudover yder fonden forskningsfaglig rådgivning til minister, Folketing og det øvrige danske og internationale forskningslandskab. Det sker med baggrund i ekspertise og faglig diversitet gennem fondens 84 bestyrelses- og rådsmedlemmer, der alle er anerkendte og aktive forskere.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Vinder af Årets Originale Idé: Sproget skal vise vej – hvor stammer hjulet fra?10.9.2026 12:56:07 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfonds hæderspris for Årets Originale Idé går til professor Thomas Olander. Han vil med sprogets hjælp forsøge at løse en gammel gåde: Hvor og hvornår blev hjulet opfundet? Prisen overrækkes på fondens forskningskonference i dag.
Ny analyse giver for første gang et samlet billede af Danmarks konkurrenceudsatte forskningsmidler12.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har fået et nyt, samlet overblik over, hvordan de konkurrenceudsatte forskningsmidler fordeler sig på tværs af fonde, bevillingstyper og forskningsområder. For første gang kobles denne viden med en ny indsigt i, hvordan forskerne fordeler sig på tværs af forskningsområderne. Resultatet er et nyt fælles vidensgrundlag om en central del af dansk forskningsfinansiering, der kan være grobund for beslutninger om fremtidens forskningslandskab.
Otte nye skolarstipendier giver studerende mulighed for at prøve kræfter med forskning7.7.2026 14:20:27 CEST | Pressemeddelelse
DFF | Sundhed og Sygdom har netop uddelt i alt cirka 1,5 millioner kroner til skolarstipendier på sundhedsvidenskabelige uddannelser. Bevillingerne giver otte studerende mulighed for at gennemføre et selvstændigt forskningsprojekt under vejledning og få et første indblik i en forskerkarriere. Det er de studerendes vejledere, der har ansøgt om og modtaget bevillingerne på de studerendes vegne.
249 mio. kr. til 40 nye Sapere Aude-Forskningsledere24.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
40 forskere får nu mulighed for at forfølge deres egne forskningsidéer og styrke deres rolle som fremtidens forskningsledere. Danmarks Frie Forskningsfond har uddelt 249 mio. kr. til 40 nye Sapere Aude: DFF-Forskningsleder-projekter.
296 millioner kroner til fri, nytænkende forskning6.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond støtter 48 nye forskningsprojekter med samlet 296 mio. kr. Her skal forskerne blive klogere på alt fra forbedring af kemoterapi, omdannelse af CO2 til værdifulde kemikalier til udvikling af digitale infrastrukturer til statslige tjenester.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
