18 strategiske partnerskaber indgået med stærke danske NGO’er
Kort før sommerferien blev et bredt flertal i Folketinget bestående af otte partier enige om den nye udviklingspolitiske strategi, ’Fælles om Verden’. Som opfølgning på denne strategi har udviklingsministeren netop indgået strategiske partnerskabsaftaler med de civilsamfundsorganisationer, der skal være med til at omsætte den udviklingspolitiske strategi til handling i nogle af verdens fattigste lande.
”Jeg er stolt af i dag at kunne indgå 18 strategiske partnerskaber med nogle af de største og meget kompetente danske NGOer. Vi arbejder ud fra fælles strategiske prioriteter, og det er organisationer, der er til stede dér, hvor det virkelig er svært”, siger Flemming Møller Mortensen.
De strategiske partnerskaber skal underbygge stærke og uafhængige civilsamfund og demokratiske værdier og menneskerettigheder i de lande, de arbejder i. De skal bidrage til at forebygge og bekæmpe fattigdom og ulighed, konflikt og fordrivelse, irregulær migration og skrøbelighed, og så skal de gå forrest i kampen for klima, miljø og natur.
Ud af de 18 strategiske partnere var 16 organisationer også strategiske partnere i 2018-2021, mens der også er kommet to nye organisationer med. Den grønne organisation Verdens Skove og SOS Børnebyerne, der er kendt for sit arbejde med børnerettigheder.
Derudover indeholder aftalerne et krav om, at man som strategisk partner maksimalt kan anvende 20 procent af sin bevilling på hovedkontorsomkostninger i Danmark.
”Det er helt afgørende, at den danske udviklingsbistand kommer ud at arbejde i verdens skrøbelige lande, hvor fattigdommen er størst. Derfor er jeg også meget glad for, at aftalerne understøtter denne bevægelse”, siger udviklingsministeren.
Baggrund om de strategiske partnerskaber
Som strategisk partner modtager man en fast årlig bevilling i de næste fire år. Ansøgningsprocessen om at blive strategisk partner har foregået i anden halvdel af 2021 i forlængelse af indgåelsen af den nye udviklingspolitiske strategi før sommerferien. De 18 civilsamfundsorganisationer, som der er indgået strategiske partnerskabsaftaler, forpligter sig således til at være med til at realisere den nye udviklingspolitiske strategi.
Organisationerne er alle blevet behandlet ud fra de samme kriterier og parametre i udvælgelsen af de nye strategiske partnerskaber. Hver enkel organisations ansøgning er blevet grundigt vurderet forud for bevillingernes fordeling.
De 1,264 milliarder til strategiske partnerskabsaftaler fordeles således:
|
Organisation |
Årlig bevilling 2022-2025 |
|
Folkekirkens Nødhjælp |
200.000.000 kr. |
|
Dansk Flygtningehjælp |
179.000.000 kr. |
|
Dansk Røde Kors |
154.000.000 kr. |
|
MS Action Aid |
129.000.000 kr. |
|
Red Barnet |
114.000.000 kr. |
|
Oxfam IBIS |
103.000.000 kr. |
|
Arbejdsmarkedskonsortiet |
74.000.000 kr. |
|
CARE Danmark |
55.000.000 kr. |
|
Caritas Danmark |
48.000.000 kr. |
|
PlanBørnefonden |
43.000.000 kr. |
|
ADRA Danmark |
38.000.000 kr. |
|
Sex & Samfund |
22.000.000 kr. |
|
International Media Support |
21.000.000 kr. |
|
Mission Øst |
21.000.000 kr. |
|
WWF |
17.000.000 kr. |
|
Verdens Skove |
16.000.000 kr. |
|
Danmission |
15.000.000 kr. |
|
SOS Børnebyerne |
15.000.000 kr. |
For yderligere information kontakt:
Presserådgiver Thorleif Ravnbak, tlf: 25749150
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Dansk eksport i november 20259.1.2026 15:30:18 CET | Pressemeddelelse
I november 2025 steg Danmarks samlede eksport 0,7 pct. i forhold til oktober. Årsstigningstakten, dvs. de seneste 12 måneder i forhold til 12 måneder forud, var 4,9 pct.
Joint statement by the Nordic Foreign Ministers on Greenland6.1.2026 18:31:17 CET | Pressemeddelelse
Joint statement by the Foreign Ministers of Denmark, Finland, Iceland, Norway and Sweden on 6 January 2026.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn6.1.2026 09:38:47 CET | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 6. januar 2026 kl. 18.00.
Danmark sender støtte til to af de værste humanitære kriser i verden30.12.2025 17:17:50 CET | Pressemeddelelse
Danmark bidrager med yderligere 85 millioner kroner til Sudan og Gaza.
Invitation til at indsende interessetilkendegivelse – Børnenes U-landskalender 202719.12.2025 12:42:29 CET | Pressemeddelelse
Har jeres organisation en stærk og formidlingsvenlig idé til et udviklingsprojekt, der kan gøre en konkret forskel for børn i et udviklings- eller mellemindkomstland – udenfor Afrika – og som samtidig kan fortælles engagerende til danske børn? Så inviteres I til at indsende en interessetilkendegivelse til Børnenes U-landskalender 2027.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
