1,8 mio. kr. til grøn omstilling og bæredygtig udvikling i Region Syddanmark
25.6.2020 11:29:19 CEST | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Simon Kollerup:
”Regeringen har ambitiøse målsætninger for klimaet og ønsket om at skabe liv og udvikling i de danske landdistrikter. Derfor er jeg særligt glad for, at Landdistriktspuljen i denne runde har været målrettet grøn omstilling og bæredygtig udvikling i landdistrikterne.
Det gavner nemlig både klimaet, virksomheder, arbejdspladser og livet i landdistrikterne og på de danske småøer. De små lokalsamfund har før bevist, at de med blandt andet stærkt sammenhold og deres unikke kendskab til deres område kan trække Danmark i en mere grøn og bæredygtig retning – og samtidig skabe gode arbejdspladser og sunde virksomheder.
Det glæder mig meget at se, at virkelysten også fortsat blomstrer i det sydlige Danmark – på trods af den svære tid vi er i”.
Eksempler på støttede projekter i Region Syddanmark:
- ”Ærø Eksperiment – En Fælles Forskel” har til hensigt at motivere til at skabe fællesskab omkring og udarbejde dokumentation for nye tiltag, der kan understøtte den grønne omstilling. Målet er, at Ærøborgerne skal bidrage til regeringens mål om en CO2 reduktion på 70 pct. inden 2030. Projektet får tilsagn om støtte på 551.050 kr.
- ”Vi bygger og bor klimaneutralt på landet”. Foreningen Grobund Brenderup er sammen med Brenderup Højskole i gang med at etablere en klimaneutral off-grid bosætning i landsbyen Brenderup på Vestfyn. Intentionen er at udvikle en hel bydel med 20-40 boliger, som er bæredygtige. Formålet med dette projekt er at udarbejde en offentlig tilgængelig eksempelsamling over klimaneutrale huse. I eksempelkataloget skal der indgå beregninger af klimaaftryk på forskellige typer af eksempelhuse, information af materialevalg, et forslag til off-grid energiforsyning, et forslag til vand/spildevandsanlæg samt information om betydningen af boligens størrelse på klimaaftrykket. Projektet får tilsagn om støtte på 162.439 kr.
I alt var der 104 ansøgere fra hele landet til Landdistriktspuljen, hvoraf 41 projekter har fået tilsagn om støtte på i alt 10,1 mio. kr.
De støttede projekter er udvalgt af Erhvervsstyrelsen på baggrund af indstilling fra Det Rådgivende Udvalg for Landdistriktspuljen bestående af formand Finn Jorsal samt Lisbeth Kristensen Lei, Nynne Larsby Friis og Niels Natorp.
Ansøgningsfrist og tema for Landdistriktspuljens næste ansøgningsrunde vil blive meldt ud i løbet af sommeren 2020.
Se oversigt over de øvrige projekter her:
Forsøgsprojekter:
Her kan du se en oversigt over flere forsøgsprojekter
Ø-projekter:
Her kan du se en oversigt over øvrige Ø-projekter
Kontaktperson: Erhvervsministeriet, presserådgiver Kristoffer Raun Thomsen, krrath@em.dk, 9133 7060
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Bødskov: Ulovligt billigt bras fra tredjelande er gift for EU26.2.2026 09:00:05 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til Bruxelles for at deltage i dagens EU’s konkurrencerådsmøde. Med sig har han en klar vej til at tøjle de massive problemer med onlinemarkedspladser fra tredjelande, som fx Temu.
100 millioner til dansk biosolutions: Bødskov sætter handling bag ordene i Bruxelles26.2.2026 08:00:07 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til konkurrenceevnerådsmøde i Bruxelles. Her vil han sætte fokus på styrkelsen af europæisk biosolutions. Samtidig sættes der handling bag ordene, når der i Danmark lanceres en pulje på 100 mio. kr. til at styrke dansk biosolutions.
Byrdelettelser for op til 21,5 mia. kr. på vej til dansk erhvervsliv24.2.2026 10:41:35 CET | Pressemeddelelse
Regeringen sætter gang i næste fase af Automatisk Erhvervsrapportering, der bringer den samlede potentielle byrdelettelse i tiltaget op på 21,5 mia. kr. Samtidigt skal virksomheders tidsforbrug og udgifter til tilsyn reduceres med knap 10 pct.
Milliardløft til iværksætteri i landdistrikterne: 48 aftaler om vækstlån for næsten 84 mio. kr.23.2.2026 10:11:15 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder i landdistrikterne har for alvor fået glæde af den milliard, der med den historiske Iværksætteraftale blev øremærket til vækstlån. Siden ordningen trådte i kraft i februar 2025, er der givet 48 lån målrettet virksomheder i landkommuner til en samlet værdi af næsten 84 mio. kr.
92 millioner kroner skal sparke liv i endnu flere danske bymidter20.2.2026 15:00:08 CET | Pressemeddelelse
Med en ny udmøntning fra Indstillingsudvalg for bæredygtig byudvikling får 16 byer i Danmark nu muligheden for at skabe mere levende bymidter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
