
Axellus har leverancerne i orden: Kontant på DR1 i går aftes med fokus på Fiskeolier
Skal smage af fisk
Axellus' fiskeolier produceres af fiskearterne ansjos og sardin fanget ud for Perus kyst. Disse fiskearter giver den bedste omega-3 olie, som er rig på DHA og EPA på grund af vandtemperaturen, fiskens vandringsmønster, og fordi fisken spiser en speciel type plankton. For at sikre, at der er tilstrækkeligt EPA og DHA i Axellus' høj koncentrerede kapsler af fiskeolie, er man afhængig af en fiskeolie, som har et højt indhold af disse fedtsyrer. Netop fordi, der er tale om et opkoncentreret produkt, vil fiskeolien helt naturligt smage og lugte af fisk.
Fuld sporbarhed og tjek på værdikæden.
De olier, man anvender hos Axellus, kommer kun fra fiskerbåde og fabrikker som er godkendt i henhold til EU-hygiejnedirektiv og som er godkendt af Fødevaretilsynet i Peru. Desuden køber Axellus kun fra leverandører og fiskerbåde, som er godkendt af Mattilsynet - den norske pendant til Fødevarestyrelsen. Derfor kan Axellus fremvise certifikater, som sikrer fuld sporbarhed på alle omega-3 produkter.
Tjek på oxideringen
Hos Axellus arbejder man med et selvpålagt krav til oxideringsniveauet på fiskeolie, som er betydelig strengere end dagens standard. Der gennemføres 3.500 analyser hvert år for at kontrollere oxidationsniveauet i produkterne. Disse undersøgelser viser et meget lavt niveau for oxidering og offentliggøres på hjemmesiderne: Pikasol.dk og Futura-helsekost.dk.
I udsendelsen havde et forskningshold på DTU undersøgt harskningsniveauet for fiskeoliekapsler, og har fået et resultat for Pikasol der ligger end Axellus' egne målinger. Hos Axellus undersøger man nu årsagen til dette til bunds. Axellus' adm. Direktør Henning Søgaard forklarer:
"Vi undersøger naturligvis sagen tilbundsgående, for det ligger os den grad på sinde, at forbrugerne kan stole på os og vi undrer os meget over resultatet. Samtidig er den analysemetode, som DTU har brugt i undersøgelsen en, der normalt anvendes til mejeriprodukter og dermed også en anden end den, som lægemiddelstyrelsen kræver, at man bruger i forbindelse med fiskeolie. Dette kan være en årsag til, at vores oxideringsværdier er anderledes end dem, vi får ved vores interne tjek af samtlige produktioner. Anvendelsen af den forkerte analysemetode er naturligvis en faktor, vi har med i vores vurdering af de afvigende resultater."
Fiskeolie med dokumenteret effekt
Axellus' omega-3 produkter har gennem 90 kliniske studier vist klare helsebringende effekter. Omega-3's positive effekter er også bevist gennem mere end 15.000 videnskabelige artikler og flere tusinde videnskabelige studier.
EFSA - den Europæiske Fødevareautoritet har netop på baggrund af kliniske studier og videnskabelig dokumentation godkendt anprisninger for omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA:
- "EPA og DHA bidrager til en normal hjertefunktion"
- "DHA bidrager til at vedligeholde en normal hjernefunktion"
- "DHA bidrager til at vedligeholde et normalt syn"
For mere info kontakt:
Produktspecialist Janne Lundin 43 56 57 53, janne.lundin@axellus.dk
Information om axellus
Følg pressemeddelelser fra axellus
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.