Jobmesse for langtidsledige HK’ere i Hovedstadsområdet
Vikarbureauerne suppleres af en repræsentant for Arbejdsformidlingen i Malmø, der vil fortælle om mulighederne for job på den anden side af Øresund.
"Som faglig organisation ser vi det som vores opgave at gøre noget ekstraordinært for at hjælpe vores medlemmer, der er i fare for at ryge ud af dagpengesystemet. Med jobmessen bringer vi HK'ere og vikarbureauer i personlig kontakt med hinanden. De kan se hinanden i øjnene, og firmaerne kan fortælle om jobmulighederne, og hvilke kvalifikationer man skal have til de forskellige jobtyper. Vikarbranchen spænder jo meget bredt og er et spejl på arbejdsmarkedet med job inden for kontor, service, lager, it osv. Et vikarjob giver erfaring og kan i mange tilfælde være det første skridt hen imod fast arbejde", siger Christian Grønnemark, formand for HK Hovedstaden.
Mange HK-job i detailbranchen blev i perioden op til krisen i 2008 besat med svensk arbejdskraft. Nu går trafikken den modsatte vej, fordi ledigheden i Sverige er lidt lavere end i Danmark.
"I den nuværende situation er det nødvendigt, at ledige tænker nyt og søger bredt. Afstanden til job hinsidan er snarere mental end geografisk. Med tog tager det kun 34 minutter at komme fra Københavns Hovedbanegård til Malmø Centralstation. Det er den samme transporttid, som hvis man rejser fra Hillerød til Østerport", siger Christian Grønnemark.
-----------------
Om jobmessen
Der er indbudt cirka 300 ledige HK'ere til jobmessen, der foregår hos HK Hovedstaden, Svend Aukens Plads 11, København i tidsrummet 9.30 - 12.30 og 13.30 til 15.00.
De indbudte kommer i hold. Hvert hold får først en fælles orientering, før de taler med de forskellige bureauer og Arbetsförmedlingen i Malmø og Øresunddirekt. De otte vikarfirmaer er Manpower, Adecco, JKS, Man2Man, Randstad, TEMP-TEAM og Forenede Vikar.
Vil du vide mere, kan du kontakte Hanne Riedler, Job & Vejledning i HK Hovedstaden, 33 30 21 04 eller 29 90 02 17, jobogvejledning@hk.dk.
Information om HK Danmark
Følg pressemeddelelser fra HK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Danmark
Beskæftigelsesministeren tager på Jobpatrulje2.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag kører beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen og HK’s forbundsformand Anja C. Jensen med Jobpatruljen for at tjekke op på unge fritidsjobberes arbejdsforhold. For det er afgørende, at unge får en god start på arbejdslivet.
Ny analyse: Stress øger risiko for tidlig tilbagetrækning med 50 %27.6.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd forud for stormøde om stress viser, at arbejdsrelateret stress øger risikoen for at trække sig fra arbejdsmarkedet før pensionsalderen. “Den nye dokumentation understreger endnu en gang, hvorfor et øget politisk fokus på stress giver mening samfundsøkonomisk,” siger forbundsformand for HK.
Presseinvitation: Stormøde om stress 27. juni24.6.2025 09:51:10 CEST | Pressemeddelelse
Det er tid til handling. HK inviterer til politisk stormøde om stress. På mødet vil politikere, arbejdsmarkedets parter og centrale aktører give beskæftigelsesministeren input til løsninger mod stress.
Opjusteret råderum giver plads til oprustning og velfærd men hænger dårligt sammen med besparelser i det offentlige23.6.2025 11:41:30 CEST | Pressemeddelelse
Finansministeriets seneste opjustering af råderummet giver regeringen et forklaringsproblem i forhold til besparelser i det offentlige. For hvordan forklarer vi borgerne, at der nu igen bliver længere sagsbehandlingstider, mindre velfærd og usikkerhed om værdig tilbagetrækning, når staten tilsyneladende bliver ved med at finde flere milliarder, spørger forbundsformand for HK, Anja C. Jensen.
Årets HandleKraft-pris går til Modstrøm13.6.2025 18:31:44 CEST | Pressemeddelelse
Organisationen Modstrøm modtager årets HandleKraft-pris for sit vigtige arbejde med at give unge udenfor job og uddannelse og FGU-elever en stærk stemme og stærke fællesskaber. Med prisen følger 25.000 kroner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum