
Radio VLR bag rekordstort beløb til kræftramte børn.
De sidste 2 uger har Radio VLR været vært ved programmet "Superinvestor2012". 6 virksomheder fik hver 2 uger til at få kr. 25.000 til at vækste mest muligt. Fredag den 12 . Oktober kunne de 6 virksomheder og Radio VLR løfte sløret for den store indsats, og det er ikke småting de 6 virksomheder har fået samlet sammen. Intet mindre end Kr. 413.000 kunne overrækkes til modtageren af den flotte donation "Familier med kræftramte børn".
Imponerende indsats
Initiativerne har været mangfoldige under "Superinvestor 2012". Flemming Jensen fra VLR udtaler ; "Det har været en sand fornøjelse at følge de 6 virksomheder og deres strabadser i kampen for at vækste deres startbeløb. Initiativerne spænder lige fra salg af lotterisedler, onlineauktioner til et stort anlagt foredrag med Legos CEO Jørgen Vig Knudstorp. Det har været en fornøjelse at få lov til at være en del af indsamlingen og jeg glædes over at vi på Radio VLR kan være med til at slå tre fluer med et smæk; indsamle en masse penge til FMKB, skabe enestående eksponering for vores annoncører og samtidig lave rigtig god radio for vores trofaste lyttere"
Stor tak til de 6 virksomheder
Der skal fra "Familier med kræftramte børn" lyde en stor tak til de 6 deltagende virksomheder som er ; HJ Hansen Genvindingsindustri A/S, QXL, Monjasa A/S, Black Box Branding, Investor Group og Fitnees i Horsens.
Vinderen af "Superinvestor2012" på Radio VLR blev Monjasa A/S fra Fredericia som fredag den 12. oktober kunne levere intet mindre end kr. 231.000 direkte videre til FMKB.
Til brug for redaktionen:
For yderligere kommentarer:
Kurt Hansen
formand, Familier med kræftramte børn
Kontor: 86 94 69 30
Mobil: 20 12 69 30 Flemming Jensen
Radio VLR
Kontor: 2445 5195
Statistik om børnekræft:
- Hvert år får ca. 160 børn i alderen 0-14 år konstateret kræft i Danmark. Det tal har været konstant siden 1943.
- Børn rammes af andre kræftformer end voksne. Leukæmi, lymfekræft og hjernesvulster er de mest udbredte kræftformer hos børn, mens de derimod sjældent rammes af lungekræft, brystkræft og tarmkræft.
- Ca. tre ud af fire børn helbredes i dag for kræft - dog med variationer fra sygdom til sygdom. Ved nogle kræftformer er helbredelsesprocenten over 75 procent, mens den for andre er lavere.
- Et behandlingsforløb for børn strækker sig typisk over to til tre år. Børn reagerer generelt bedre på behandling end voksne, lige meget hvilken kræftsygdom der er tale om. Børnene behandles med operation, kemo- eller stråleterapi - ofte i kombination med hinanden. Derudover suppleres kræftbehandlingen af fx blodtransfusioner og antibiotika.
- Der er forskellige bi- og senfølgevirkninger ved behandling, som kan være mere eller mindre alvorlige. Det drejer sig bl.a. om svækket korttidshukommelse og indlæringsevne, nedsat syn, hørelse og funktionsevne på vitale indre organer, lever, lunger, nyre og hjerte mv
Fakta om organisationen Familier med kræftramte børn:
Familier med kræftramte børn er en selvstændig, landsdækkende organisation, der formidler personlig kontakt og støtte til familier med kræftramte børn og udbreder kendskabet til de vilkår, som børn og unge med kræft og deres familier lever under.
- Familier med kræftramte børn afholder en række faglige, sociale og rekreative aktiviteter for børn og unge med kræft og deres familier samt arbejder for forbedringer i behandlingen af og omsorgen for børn og unge med kræft.
- Familier med kræftramte børn driver et mindre ferie- og rekreationscenter, hvor familier med kræftramte børn og unge fra hele Danmark kan få et ophold.
- Familier med kræftramte børn blev etableret i 1983 og har i dag næsten 2.000 familiemedlemmer, der alle repræsenterer en familie, som har eller har haft et kræftramt barn. Hertil kommer et større antal støttemedlemmer. Størstedelen af arbejdet i organisationen med gennemførelse af aktiviteter og arrangementer sker på frivillig og ulønnet basis.
Information om Org. Familier med kræftramte børn
'Familier med kræftramte børn´ er en selvstændig, landsdækkende patientorganisation, der formidler personlig kontakt og støtte til familier med kræftramte børn og udbreder kendskabet til de vilkår, som børn og unge med kræft og deres familier lever under.
Følg pressemeddelelser fra Org. Familier med kræftramte børn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Org. Familier med kræftramte børn
Familier med kræftramte børn er tilbage i det gode selskab22.10.2019 06:13:00 CEST | Pressemeddelelse
Familier med kræftramte børn er nu igen medlem af ISOBRO
Sygehus skiftes ud med karruseller og hygge23.8.2019 06:18:00 CEST | Pressemeddelelse
Kræftsyge børn indtager Bakken og nyder et frirum fra sygdom
Bornholms egen sang støtter børn med kræft15.7.2015 13:23:47 CEST | Pressemeddelelse
Hele Danmarks solskinsø Bornholm har fået sin egen sang – ”Bright green island” – initiativtageren til sangen støtter Danmarks største og ældste børnekræftorganisation.
Få dit eget Kristian Hornsleth værk – for småpenge – og hjælp samtidig kræftramte børn.12.8.2014 12:00:15 CEST | Pressemeddelelse
På fredag den 15. august imellem klokken 12.00 og 16.00 laver kunstneren Kristian Von Hornsleth en unik event til fordel for Danmarks største børnekræftorganisation ”Familier med kræftramte børn”.
Radio 100 og ”Familier med kræftramte børn” bag ny innovativ indsamling24.2.2014 15:33:56 CET | Pressemeddelelse
Danmarks store kommercielle radiostation Radio 100 er sammen med organisationen ”Familier med kræftramte børn” gået sammen om at samle penge ind til deres rekreationscenter for kræftramte børn og deres familier. ”Familier med kræftramte børn” håber, at indsamlingen kan bidrage til at sikre den fortsatte drift af centret, som tilbyder et tiltrængt pusterum for familier med kræftramte børn.