HK’er er årets kommunale leder
8.11.2012 15:27:18 CET | HK Danmark | Pressemeddelelse
Blandt mere end 280 indstillinger fra 70 kommuner har Kommunaldirektørforeningen, COK og 10 faglige organisationer netop udpeget chefen for bibliotekerne i Hjørring, Benthe Hansen, som årets kommunale leder af en faglig afdeling. Med prisen følger en pengepræmie på 50.000 kr.
Benthe Hansen får prisen, fordi hun med dommerkomiteens ord har medvirket til at gøre Hjørring Bibliotek til en levende del af borgernes hverdag, har skiftet fokus til relationer med blandt andre udenlandske biblioteker, og fordi hun i det hele taget har styrket samarbejdet og understøttet medarbejdernes mod på innovation.
I Benthe Hansens faglige organisation, HK/Kommunal, er formand Bodil Otto særdeles godt tilfreds med valget af den 50-årige bibliotekschef. Benthe Hansen er ifølge HK/Kommunal-formanden er et godt eksempel på, at faggrænser betyder stadig mindre for løsningen af velfærdsopgaverne.
- I en mere og mere kompleks verden er det afgørende, at borgerne får en service, der er båret af medarbejdere, der besidder flere forskellige kompetencer. Udover uddannelse og erfaring kan den menneskelige faktor som i Benthe Hansens tilfælde gøre en forskel for både borgere og medarbejdere. Sideløbende med en fremragende håndtering af de daglige driftsopgaver har Benthe Hansen vist mod og evne til at gå nye veje med innovative løsninger ved at inddrage medarbejderne på forbilledlig vis, siger Bodil Otto.
Den 50-årige vendelbo er uddannet HK-biblioteksassistent og har fungeret som chef indenfor ældreområdet, inden hun i 2009 blev bibliotekschef i Hjørring Kommune.
Forhenværende generaldirektør i DR, Christian Nissen, er formand for dommerkomiteen, der også tæller blandt andre professor i Statskundskab ved Syddansk Universitet, Kurt Klaudi Klausen, og Carsten Greve, der er professor ved Copenhagen Business School.
Information om HK Danmark
Følg pressemeddelelser fra HK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Danmark
HK styrker sin politisk-strategiske ledelse26.3.2026 11:00:49 CET | Pressemeddelelse
Søren Andersen Kinnerup bliver ny stabschef for Center for Politik, Organisation og Kommunikation i HK Danmark. Han kommer fra en stilling som særlig rådgiver i Erhvervsministeriet.
HK lancerer KollegaKarma: En ny indgang til dialog om arbejdsmiljø5.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et godt kollegaskab kan ikke stå alene – men det spiller en rolle. Nu relancerer HK kampagnen KollegaKarma og sætter fokus på den del af arbejdsmiljøet, der handler om relationer i hverdagen.
HK: Velfærden må ikke ende som økonomisk buffer24.2.2026 10:53:52 CET | Pressemeddelelse
Regeringens 2035-plan tegner en mere stram økonomisk situation. Lønmodtagerne har skabt et råderum, der nu er ved at være brugt. De kommende prioriteringer skal komme velfærden og lønmodtagerne til gode, mener HK.
HK: Lille merudgift for arbejdsgiverne kan give hurtigere svar til arbejdsskaderamte9.2.2026 08:39:45 CET | Pressemeddelelse
HK foreslår en akut løsning, der kan forkorte ventetiderne for arbejdsskaderamte: et ekstra bidrag på 500 kr. pr. sag, som skal gå direkte til flere sagsbehandlere.
HK: Aftalen om moms er usikker og for langt ude i fremtiden28.1.2026 10:25:35 CET | Pressemeddelelse
Aftalen om at nedsætte momsen på fødevarer er et usikkert tiltag, der træder i kraft for sent. Der er brug for hurtigere og mere sikre løsninger, mener HK.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum