DSK - De Samvirkende Købmænd

Næsten 6 ud af 10 har grænsehandlet øl eller sodavand

20.8.2012 10:26:11 CEST | DSK - De Samvirkende Købmænd | Pressemeddelelse

Del
Ny meningsmåling viser, at næsten 60 pct. af landets husstande har grænsehandlet øl eller sodavand i Tyskland inden for det seneste år. Det er det højeste tal, der er målt i undersøgelser foretaget af De Samvirkende Købmænd.

Siden sommeren 2008 har De Samvirkende Købmænd løbende foretaget undersøgelser af danskernes grænsehandel. En ny undersøgelse, der er gennemført af Interresearch i juni 2012, viser, at 57,1 pct. af de danske husstande har grænsehandlet øl eller sodavand i tyske grænsebutikker inden for det seneste år.

Tilbage i 2008 var det under halvdelen af de danske husstande, der grænsehandlede. 62 pct. oplyste i juni 2008, at de grænsehandlede ”aldrig” eller ”mindre end én gang årligt.” I perioden marts 2010 til februar 2012 var det mellem 48 pct. og 53 pct., der tilsvarende ”aldrig” grænsehandlede eller ”mindre end én gang årligt.”

”Grænsehandelen har formentlig aldrig været så omfattende som netop nu. Det er overvældende, når 57 pct. af husstandene oplyser, at de har handlet øl eller sodavand i Tyskland inden for det seneste år. Til sammenligning er det næsten identisk med antallet af husstande med bil, da 59,7 pct. af landets husstande råder over bil,” siger Claus Bøgelund Nielsen, vicedirektør i DSK, De Samvirkende Købmænd.”

”Før sommeren blev det dokumenteret, at de danske bryggerier allerede sidste år solgte 1,2 mia. enheder til grænsehandelen. Med de seneste afgiftsforhøjelser – og dagens undersøgelse fra DSK – må vi konstatere, at grænsehandelen fortsætter sin himmelflugt. Alene sidste års salg svarer til, at hver danske familie køber 420 enheder svarende til mellem 17 og 18 rammer sodavand eller øl hvert år i tyske butikker – og tallet er endda stigende,” siger Claus Bøgelund Nielsen.”

Fakta om undersøgelsen

Spørgsmål: Har du eller din husstand grænsehandlet øl eller sodavand i tyske grænsebutikker inden for det seneste år:

 

Antal svar

Procent

Valid

Ja

714

57,1

Nej

535

42,8

Ved ikke

1

,1

Total

1249

100,0

         

Kilde:

Undersøgelsen er gennemført af Interresearch i juni 2012 for De Samvirkende Købmænd og må kun offentliggøres med henvisning til, at Interresearch har stået for dataindsamling. Der er gennemført 1249 internetbaserede interviews med et repræsentativt udsnit af den voksne danske befolkning i alderen 18 år+. For at sikre repræsentativitet er data vægtet på køn, alder, uddannelsesniveau og hvad man stemte ved seneste folketingsvalg.

Yderligere oplysninger

Kontakt vicedirektør Claus Bøgelund Nielsen, tlf. 23 45 30 59, cbn@dsk.dk.

Tidligere undersøgelser om grænsehandel er tilgængelig via

http://www.dsk.dk/Videnom/Videnomgraensehandel/

DSK repræsenterer 1.300 købmandsejede supermarkeder, nærbutikker, minimarkeder og convenience-butikker i kæder som f.eks. SPAR, SuperBest, REMA 1000, 7-Eleven, Løvbjerg, KIWI minipris, ABC Lavpris, LetKøb, Go’on og Dagrofa S-Engros. Læs mere på www.dsk.dk.

Information om DSK - De Samvirkende Købmænd

DSK - De Samvirkende Købmænd
DSK - De Samvirkende Købmænd
Islands Brygge 26
2300 København S

3962 1616http://www.dsk.dk/

Vi passer godt på de danske købmænd.

Med De Samvirkende Købmænd har danske købmænd en slagkraftig brancheorganisation, der sætter mange "fingeraftryk" i dansk erhvervslovgivning.

Medlemskredsen omfatter ca. 1.500 supermarkeder, discountbutikker, nærbutikker og convenience. DSK har også samtidig et tæt samarbejde med de to grossister i den frie sektor: Dagrofa og REMA Distribution.

I daglig tale siger vi, at DSK’s formål er at passe godt på den danske købmand. Mere formelt formuleret, så er DSK’s erklærede formål at skabe de bedst mulige vilkår for selvstændige forretningsdrivende i dansk dagligvarehandel.

Følg pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye