Kiloene rasler af, når folk udfylder datingprofiler
Find Mig Nu er en helt ny live-dating platform i Danmark, der sørger for at singler mødes ude i virkeligheden, face-to-face fra starten i almindelige hverdagssituationer – hvor naturlig kemi og mavefornemmelse er i fokus, siger ejeren af Find Mig Nu, Birgitte Johnsen, der tog udgangspunkt i sit eget liv og udviklede et alternativ til netdating.
”Jeg holdt i kø ved bilvasken en aften – og som single kvinde på 49 år, og ingen rigtig lyst til at involvere mig i netdating, begyndte jeg at ærgre mig over, at jeg ikke havde den fjerneste idé, om ham den charmerende i køen foran, rent faktisk var single ligesom mig. Jeg ville da gerne støde på en sød kontakt i mit hverdagsliv – sådan er der jo nok mange, der har det.”, fortæller Birgitte Johnsen.
Live-dating kommer som et friskt pust
Lars Sohl, 41 år, nysingle og fra København fortæller: ”Førhen testede jeg gerne forskellige slags netdating, men nu hvor jeg står som single igen, vil jeg hellere prøve live-dating. Jeg orker simpelthen ikke alt det bøvl og hvide løgne, der tit er forbundet med netdating. Og mange dates når også at smuldre, inden man møder hinanden. Jeg oplevede, at en pige aflyste kort inden pga. en syg kat – hun påstod, den led af psykiske problemer, og hun kunne derfor ikke gå fra den. Jeg har også stået i flere dumme situationer, fordi det viste sig ved det første møde, at de billeder jeg havde set forinden var flere år gamle, og mange kilo siden. Og engang blev jeg utrolig paf, da jeg mødtes med en jeg havde nydt at skrive med, for hun var skide sjov og kunne formulere sig som en havnearbejder, men da jeg stod overfor hende, var hun ultra reserveret og åbenbart dybt troende – og kunne slet ikke finde på at være så livlig og bruge det sprog i virkeligheden.” griner Lars.
Spot en single i hverdagen
”Hos Find Mig Nu får man et diskret Find Mig Nu kendetegn, som man kan tage på eller have med sig – og signalere til andre Find Mig Nu singler, at man er åben for kontakt. Det har man så på eller med sig til arrangementerne, men man kan jo med fordel også lige have det på, når man står ved bilvasken en tilfældig aften.”, slutter Birgitte med et smil.
Find Mig Nu live-dating er lanceret i København, Århus, Aalborg og Trekantsområdet – og man køber sig adgang til det hele på én gang og får info om events og aktuelle mødesteder, hvor Find Mig Nu-singlerne tager ud i hverdagen og møder ligesindede. Det er alt fra en aftalt indkøbsdag i det lokale supermarked til ture i parken eller kulturelle aktiviteter. Målgruppen er seriøse singler fra slut 20erne og til 50+.
Adgang købes via www.findmignu.dk
Information om Find Mig Nu
Følg pressemeddelelser fra Find Mig Nu
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.