DEF og Blik og Rør: Lockout- og blokaderetten er grundsøjler i det danske arbejdsmarked

Udtalelse fra Dansk El-Forbund og Blik- og Rørarbejderforbundet:

Af kritikkere af fagforbundet 3F’s blokade er det blevet fremført, at den danske model skal moderniseres. Ifølge blandt andre partierne Venstre og Dansk Folkeparti skal det ske med et lovindgreb mod blokaderetten. Venstre kalder det en modernisering af det danske arbejdsmarked.

Men forbydes retten til blokader, såsom den 3F har mod Restaurant Vejlegården, risikerer man et dansk arbejdsmarked med uro og pseudo-fagforeninger og pseudo-arbejdsgiverorganisationer, der kan underbyde hele det danske overenskomstsystem, mener Dansk El-Forbund og Blik- og Rørarbejderforbundet.

Hovedaften, som lægger rammerne for samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter, er godt nok over 100 år gammel, men er blevet revideret flere gange af arbejdsmarkedets parter selv – senest i 1993. Og arbejdsmarkeds parter bør også i fremtiden selv tage stilling til, hvordan og hvornår den skal revideres igen.

Et lovindgreb i Hovedaftalen vil betyde, at én af den danske models væsentligste grundsøjler vil blive fjernet under den over 100 årige danske aftalemodel, der har været og er med til at skabe rolige og ordnede forhold for såvel arbejdsgivere som lønmodtagere på det danske arbejdsmarked.

Den danske model er udtryk for en aftale, hvor løn- og arbejdsforhold bliver aftalt mellem arbejdsgivere og lønmodtagere – helt uden statens indblanding. Netop aftaleformen betyder, at såvel arbejdsgivere som lønmodtagere accepterer og efterlever de indgåede aftaler. Retten til at konflikte i form af lockout, blokader og strejker er med til at stabilisere det danske arbejdsmarked, fordi det giver arbejdsmarkedets parter autoritet over for hinanden og magt til selv at afgøre uoverensstemmelser uden forstyrrende og undergravende indblanding udefra.

Begynder man fra politisk side at gribe ind i aftaleformen, vil vilkårene for arbejdsmarkedets parter ændres som følge af politiske strømninger og flertallet i Folketinget. Det vil skabe uro og usikkerhed blandt både arbejdsgivere og lønmodtagere.

En anden risiko ved, at politikere blander sig i arbejdsmarkedets forhold, er, at pseudo-fagforeninger og pseudo-arbejdsgiverorganisationer kan entrere med discount-overenskomster, hvor den ene mere skrabede overenskomst vil blive underbudt af den næste. Det vil blive alles kamp mod alle på det danske arbejdsmarked – både imellem arbejdsgivere og lønmodtagere, men også internt blandt arbejdsgivere.

Et lovindgreb mod konfliktretten vil endvidere kunne medføre, at udenlandske installatører med – ofte ringere – overenskomster vil kunne underbyde danske overenskomster og samtidig nyde ret til samme beskyttelse mod sympatikonflikter som danske arbejdsgivere.

Både lockoutretten og konfliktretten er uundværlige elementer i den danske model. Fjernes disse vil overenskomstforhandlinger blive mere langvarige, frugtløse og indholdssvage.