Indkøbsforeningen INTA

Grønne tage kan spare udgifter til kloakrenovering

Del
Derfor er grønne tage en fornuftig miljømæssig investering, mener Inkøbsforeningen INTA.

Hvis de danske kommuner for mange år siden havde indset, at grønne tage sparer kloaksystemerne for millioner af liter regn- og overfladevand, havde de undgået store udgifter til kloakseparering i byerne.
Det mener direktør Steen Roelsgaard fra indkøbsforeningen INTA. Han giver gerne eksempler på, hvorfor grønne tage er en fornuftig miljømæssig investering.
Et grønt tag opsamler dels en del af regnvandet, dels forhindrer taget regnvandet i at sætte kloakkerne under pres i tilfælde af skybrud. Det skyldes, at grønne tage på grund af vegetationen fordeler vandet meget langsommere til kloaksystemet, end et traditionelt tag gør.
Desuden optager vegetationen i form af f.eks. mos- og ”stenbeds”-planter selv noget af vandet.
Et grønt tag beskytter tagdækningen nedenunder, fordi der er det samme klimaforhold hele tiden. Tagpappet udsættes ikke for nedbrydning af UV-stråler og sol, og mens et almindeligt paptag normalt holder i 30-35 år, vil et grønt tag forlænge holdbarheden med op til 5-15 år.
Steen Roelsgaard lægger ikke skjul på, at grønne tage navnlig giver en miljømæssig gevinst på store tagflader - bl.a. på skoler og industribygninger.

Grønne tage forsinker
regnens vej til kloakkerne

Da grønne tage opsamler op til 40 procent af regnvandet, kan de i tilfælde af voldsomme regnskyl være med til at forhindre, at storbyernes kloaksystemer bukker under.
- Vi har i de senere år set, hvor galt det kan gå ved skybrud i f.eks. Københavns-området, og hvor mange gener og udgifter det fører med sig, siger Dorte Frydenlund fra Vipperød Tagdækning.
Hun er ikke et øjeblik i tvivl om, at de grønne tage på sigt kan spare mange penge til kloakarbejde. Dorte Frydenlund hæfter sig bl.a. ved, at de grønne tage på grund af vegetationen forsinker regnens vej til kloakkerne.
Vipperød Tagdækning har bl.a. erfaringer med grønne tagsystemer fra Veg Tech, som lægges direkte på et undertag af tagpap eller tagfolie.
- Vi har lavet flere grønne tage, hvor vi har lavet undertaget og haft en underleverandør til at lægger selve den grønne vegetations-belægning. De gøder og passer det i en periode, og så skal man selv kun vande taget i tørkeperioder, siger Dorte Frydenlund.
Hun slår fast, at de grønne tage er godt for miljøet i storbyerne, og der, hvor det generelt batter noget, er tagfladerne på store kommunale og statslige bygninger og på erhvervsvirksomheder.

Grønne tage kan lære
skoleelever om miljø

Københavns Kommune er meget bevidst om, at grønne tage er en miljørigtig løsning, som passer fortrinlig med kommunens ambitiøse plan om, at hovedstaden skal være CO2-neutral i 2025.
Derfor arbejder Københavns Kommune målrettet på at få flere grønne tage i byen, og hvis det kan lykkes at nå op på 150.000 kvadratmeter grønne tage inden 2015, vil det være et flot resultat.
Jysk Tagpap i Aabenraa har lavet en del grønne tage for Københavns Kommune, og tagdækkermester Tommy Frandsen har gode erfaringer med IcoMoss-tage fra virksomheden Icopal.
- Grønne tage egner sig godt til kommunale bygninger med store tagflader, og fordelen ved IcoMoss er, at det ikke vejer så meget som mere traditionelle grønne tage, siger Tommy Frandsen.
- Grønne tage er en miljøvenlig løsning, der er æstetiske at se på. Samtidig har de den praktiske funktion, at de optager regnvand. I København har man valgt at lægge grønne tage på nogle skoler, så lærerne som led i undervisningen kan tage eleverne med op på taget og fortælle dem noget om miljøbevidsthed, siger han.

Billeder

Vipperød Tagdækning har bl.a. erfaringer med grønne tagsystemer fra Veg Tech. Her ses et grønt tag på hus ved Hirtshals. Foto ved Veg Tech.
Vipperød Tagdækning har bl.a. erfaringer med grønne tagsystemer fra Veg Tech. Her ses et grønt tag på hus ved Hirtshals. Foto ved Veg Tech.
Download
Jysk Tagpap, Aabenraa har lavet en del grønne tage og har gode erfaringer med IcoMoss-tage fra Icopal. Foto ved Icopal.
Jysk Tagpap, Aabenraa har lavet en del grønne tage og har gode erfaringer med IcoMoss-tage fra Icopal. Foto ved Icopal.
Download
Vipperød Tagdækning har bl.a. erfaringer med grønne tagsystemer fra Veg Tech.
Her ses grønt tag på Birkegade Rooftop Penthouses. Foto ved JDS Architects.
Vipperød Tagdækning har bl.a. erfaringer med grønne tagsystemer fra Veg Tech. Her ses grønt tag på Birkegade Rooftop Penthouses. Foto ved JDS Architects.
Download
Hvis de danske kommuner for mange år siden havde indset, at grønne tage sparer kloaksystemerne for millioner af liter regn- og overfladevand, havde de undgået store udgifter til kloakseparering i byerne, siger direktør Steen Roelsgaard, indkøbsforeningen
Hvis de danske kommuner for mange år siden havde indset, at grønne tage sparer kloaksystemerne for millioner af liter regn- og overfladevand, havde de undgået store udgifter til kloakseparering i byerne, siger direktør Steen Roelsgaard, indkøbsforeningen
Download
Grønne tage fordeler vandet meget langsommere til kloaksystemet end et traditionelt tag. Desuden optager vegetationen i form af f.eks. mos- og ”stenbeds”-planter selv noget af vandet. Foto ved Icopal.
Grønne tage fordeler vandet meget langsommere til kloaksystemet end et traditionelt tag. Desuden optager vegetationen i form af f.eks. mos- og ”stenbeds”-planter selv noget af vandet. Foto ved Icopal.
Download

Information om Indkøbsforeningen INTA

Indkøbsforeningen INTA
Indkøbsforeningen INTA
Naurvej
7500 Holstebro

7583 8777http://www.inta.dk

Følg pressemeddelelser fra Indkøbsforeningen INTA

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye