176 unge kunstneriske talenter til Danmarks første online talenttræf
Kulturministeren byder velkommen, når 176 unge kunstneriske talenter fra hele landet mødes til det første danske online visuelle talenttræf. DRAWn finder sted fra 5.-7. marts, og bag står Visuel HF og The Animation Workshop, VIA i samarbejde med Kulturskolen Viborg.

For første gang nogensinde afholdes et dansk visuelt talenttræf for unge kunstneriske talenter. Under navnet DRAWn samles 176 kreative talenter på tværs af Danmark omkring tegning i ordets bredeste forstand. Det finder sted den 5.-7. marts, og formålet er at etablere samarbejder og møder på tværs af talentmiljøer i Danmark.
Gry Lindebjerg, team supervisor for Talent and Skills ved The Animation Workshop, er en af hovedkræfterne bag træffet. Hun fortæller:
”Det er superfedt, at Viborg og talenttræffet DRAWn kan lave noget, der tydeligt viser, hvad det er vi kan på det kreative område her i Viborg. Tegning er nemlig en kernefærdighed og -faglighed inden for stort set alle kreative visuelle erhverv og brancher.”
Viborg blev sidst år internationalt anerkendt, da UNESCO udpegede Viborg som én af nordens eneste Creative Cities inden for kategorien Media Arts.
Wilbek: Talent skal dyrkes
Ulrik Wilbek, borgmester i Viborg Kommune, bakker begejstret op omkring talent-træffet DRAWn.
”At komme fra at være det, man kendetegner som et talent, for eksempel at være god til at tegne, og så til rent faktisk at få noget ud af det – at blive til noget, det kræver meget mere end bare at have potentiale. For mig er talent lig med evnen, lysten og viljen til at kunne. Talent er også at gøre en ekstraordinær arbejdsindsats. Og så skal man have lysten. Det nytter ikke noget, at man kun har en eller to af de her ting; man skal også synes, det er sjovt,” fortæller Ulrik Wilbek.
Ulrik Wilbek opfordrer også deltagerne til at sætte mål sig nogle klare mål for, hvad de vil opnå med deres talent og at turde dyrke det.
”For du kan ikke noget af det her, uden at du besidder alle tre komponenter. Du skal have evnen, lysten og viljen - det skal være alle tre i et. Man skal sætte sig nogle mål for det, man vil, for det er det, der afgør, om man kommer ud på den anden side og får opfyldt de drømme, man har.”
Samarbejder og møder på tværs
Og netop det giver det kommende DRAWn talenttræf mulighed for. Under DRAWn kan de unge talenter gå i dybden med en bred palette af online-workshops med professionelle visuelle kunstnere. De unge talenter kan dermed blive introduceret til, hvordan professionelle arbejder inden for visuelle medier og fag såsom billedkunst, design, tegneserier, animation og ikke mindst tegnekunst. Derudover byder talenttræffet også på inspiration via filmvisninger, artist talks, morgensamlinger, tegnebanko med mere.
”Programmet for DRAWn byder på en række møder med professionelle inden for kunst, design, arkitektur og fotografi. Som deltager vælger du dig ind på en enkelt workshop, men kommer også til at møde de andre workshop-holdere under træffet, når de f.eks. deltager i talks, screenings og præsentationer,” fortæller Gry Lindebjerg,
Ifølge hende er det netop det, der er målet med de forskellig workshops: At etablere samarbejder og møder på tværs af talentmil-jøer i Danmark, så deltagerne kommer til at arbejde sammen - online - med et eller flere andre unge talenter.
Velkomst fra kulturministeren
Talenttræffet DRAWn vil blive indledt af Kulturminister Joy Mogensen, som åbner arrangementet med en videohilsen til deltagerne.
”Man siger, at øjnene er et vindue ind til sjælen. Hvis det er sandt, så er det, man ser med øjnene, et udtryk for, hvordan ens sjæl ser verden (…) Intet sted står det mere tydeligt end i billedkunsten, animationen og alle de andre teknikker, I kreative unge talenter er samlet om for at kunne berige hinanden med jeres fantasi,« lyder det fra Joy Mogensen i videohilsenen, der henvender sig til talenttræffets deltagere. Resten af videoen kan ses ved åbningen af træffet.
Er man nysgerrig på at følge de unge talenter hen over weekenden, kan det gøres via Instagram under hashtagget #DRAWn2021event
Om DRAWn:
- DRAWn finder sted fra fredag d. 5. marts til søndag d. 7. marts 2021 og arrangeres af Visuel HF og The Animation Work-shop/VIA University College i samarbejde med Kulturskolen Viborg.
- Samtidig bygger talenttræffet på en række samarbejder med kreative uddannelser og miljøer fra hele Region Midtjylland, herunder:
- Arkitektskolen Aarhus
- Aarhus Billed- og Medieskole
- Billedskolen Horsens
- Dansk Talentakademi
- Det Jyske Kunstakademi
- Medieskolerne / Media College Denmark
- VIA Design og Business
- Viborg Kunsthal
Læs om de forskellige workshops her
Nøgleord
Kontakter
Gry Lindebjerg
Team Supervisor, Talent & Skills
The Animation Workshop, VIA University College
E: gli@via.dk
T: 87 55 49 42
Billeder
Information om VIA University College
VIA er en professionshøjskole med ca. 20.000 studerende fordelt i 11 byer i Region Midtjylland.
VIA har 42 forskellige professionsbacheloruddannelser til blandt andet ingeniør, lærer, pædagog, designer, sygeplejerske, bygningskonstruktør, filmanimator, socialrådgiver, fysioterapeut og bioanalytiker. Desuden tilbyder VIA en lang række efter- og videreuddannelser og er en af Nordens største udbydere af kompetenceudvikling.
VIA er kåret som Årets Entreprenante Uddannelsesinstitution i både 2014, 2018 og 2019.
Følg pressemeddelelser fra VIA University College
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VIA University College
Elever får redskaber til en bæredygtig hverdag31.3.2021 10:25:23 CEST | Pressemeddelelse
Novo Nordisk Fonden støtter projekt om ”Nyt liv i bæredygtighedsundervisningen”
HF med adgang til alle videregående uddannelser28.3.2021 13:25:49 CEST | Pressemeddelelse
Emilie går på VIA HF i Nørre Nissum. Hun var sikker på, at HF var det rigtige valg, hun var bare bekymret for, om hun kunne læse videre på universitet med en HF-eksamen. Men med en uni-fagpakke har hun adgang til alle videregående uddannelser. Og så tager en HF kun to år.
Flere vil læse til lærer på VIA16.3.2021 21:31:30 CET | Pressemeddelelse
Mandag den 15. marts kl. 12 var sidste frist for at søge ind på en videregående uddannelse i kvote 2. I alt er 1.065 ansøgninger landet i postkassen på VIAs læreruddannelse. Det er en fremgang på 6 procent i forhold til sidste år. Især den netbaserede læreruddannelse er steget markant.
Stort set status quo på ansøgningerne til VIA i Randers16.3.2021 21:18:22 CET | Pressemeddelelse
Da ansøgningsfristen for ansøgninger til de videregående uddannelser igennem kvote 2, udløb kl. 12 den 15. marts, havde VIA i Randers i alt modtaget 765 ansøgninger, fordelt på psykomotorik-, pædagog- og sygeplejerskeuddannelsen. Og så har de tre uddannelser fået følgeskab af en ny skatteuddannelse.
Lille stigning i søgningen til VIAs uddannelser i Viborg16.3.2021 13:42:27 CET | Pressemeddelelse
1.185. Så mange kvote 2-ansøgninger har VIA University College modtaget til sine uddannelser i Viborg. Det er en samlet stigning på 3 procent i forhold til sidste år.
Unge søger fortsat kreative uddannelser i stor stil15.3.2021 16:17:45 CET | Pressemeddelelse
Der er rift om pladserne på de kreative uddannelser. Det viser de netop offentliggjorte tal for kvote 2-ansøgninger. Hos VIA University College, der har landets største klynge af kreative uddannelser, har man modtaget langt flere ansøgninger om optagelse, end der er studiepladser til.
744 kvote 2-ansøgninger til Campus Silkeborg og Ikast15.3.2021 16:16:43 CET | Pressemeddelelse
VIAs prorektor Gitte Sommer Harrits ser en alvorlig samfundsudfordring, men er overordnet set tilfreds med kvote 2-tallene. Og så krydser hun fingre for, at de studerende får lov at møde ind til fysisk undervisning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum