175 mio. kr. skal hjælpe Danmarks klynger til at drive innovationen i SMV’erne til nye højder

For knap to år siden udvalgte uddannelses- og forskningsministeren landsdækkende klyngeorganisationer på Danmarks stærkeste og mest lovende erhvervs- og teknologiområder, som Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har udpeget i sin strategi.
I dag hjælper 13 klynger virksomheder med innovation i tæt samarbejde med viden- og forskningsinstitutioner, og bestyrelsen fortsætter derfor sin investering i klyngeprogrammet Innovationskraft: Danske klynger for viden og erhverv 2021-2024 med 175 mio. kr. til og med 2024.
Programmet finansieres i samarbejde med Uddannelses- og Forskningsministeriet, som forventes at bidrage med 160 mio. kr. i de næste to år.
Central placering i erhvervsfremmesystemet
Formanden for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, Christian Motzfeldt, roser klyngernes indsats:
”Klyngerne har de seneste år formået at konsolidere sig, så vi i dag har en effektiv og bredt tilgængelig klyngeindsats med 13 klynger, der holder til på 50 forskellige adresser rundt i landet. Det sikrer, at virksomhederne ikke har langt til hjælp fra en klynge. Klyngerne løfter en helt central opgave: At skabe innovationssamarbejder og netværk mellem virksomheder og viden- og forskningsinstitutioner, så viden og kompetencer bliver til nye, innovative produkter og løsninger. Innovation er helt afgørende for vækst og eksport på erhvervsområder, hvor Danmark står stærkt i den internationale konkurrence.”
Midlerne betyder, at ca. 1.200 virksomheder i de kommende to år kan indgå i innovationssamarbejder, mens 3.900 virksomheder kan deltage i bredere kollektive innovationsaktiviteter på tværs af klyngerne.
Kun hver sjette SMV arbejder i dag med innovation, viser tal fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses virksomhedspanel, og der er derfor behov for, at flere virksomheder investerer i at udvikle nye produkter og processer. Syv ud af ti SMV’er i panelet svarer i forlængelse heraf, at de regner med at få brug for hjælp eller rådgivning til innovation.
Der er med andre ord behov for klyngernes indsats, og klyngerne har allerede godt fat i virksomhederne, siger Glenda Napier, direktør i energiklyngen Energy Cluster Denmark og talsperson for Danmarks klynger:
”Vi får hele tiden virksomheder med, som vil i gang med eller videre med innovation, og virksomhedernes innovationskraft er med til at holde tempoet oppe i den grønne og digitale omstilling. Vi oplever også et stort aktivitetsniveau i klyngerne: En del klynger deltager i de nye lokale erhvervsfyrtårne, og nogle klynger løfter også store operatøropgaver. Alt i alt er vi nået i mål på første etape, og nu er vi klar til at arbejde videre.”
Kim Fredenslund, direktør i miljøklyngen CLEAN og supplerende talsperson for klyngerne, peger på, at klyngerne oplever en stigende interesse for innovation i virksomhederne:
”Flere og flere virksomheder får øjnene op for samarbejder og partnerskaber på kryds og tværs – med andre virksomheder, med videninstitutioner og på tværs af brancher. Vi ser et stigende medlemstal i klyngerne - og især mange små, innovative startups og SMV’er er kommet med. De skal knyttes sammen med den helt rigtige forskning og viden, og her har klyngerne en central rolle som netværksskaber og matchmaker.”
Fakta om Innovationskraft: Danske klynger for viden og erhverv 2023-2024
- Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har på sit møde i september 2022 besluttet at støtte klyngeprogrammet Innovationskraft i 2023-2024 med i alt 175 mio. kr. Heraf kommer 100 mio. kr. fra Regionalfonden og 75 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler. Indsatsen forventes desuden støttet af Uddannelses- og Forskningsministeriet med 80 mio. kr. om året i 2023 og 2024.
- Alle klyngeindsatser er landsdækkende og opererer ud fra mere end 50 lokationer rundt i hele landet baseret på virksomhedernes behov og geografiske koncentration.
- Bestyrelsen har modtaget 13 ansøgninger på sammenlagt 235,6 mio. kr.
Oversigt over tilsagn til klyngeorganisationerne
Klyngeorganisation |
Erhvervs- og teknologiområde |
Samlet tilsagn fra Regionalfonden og de decentrale erhvervsfremmemidler (mio. kr.) |
Food & Bio Cluster |
Fødevarer og bioressourcer |
22,5 |
Energy Cluster Denmark |
Energiteknologi |
21,0 |
We Build Denmark |
Byggeri og anlæg |
18,5 |
DigitalLead |
Digitale teknologier |
18,1 |
CLEAN |
Miljøteknologi |
15,1 |
Danish Life Science Cluster |
Life science og velfærdsteknologi |
12,2 |
Odense Robotics |
Robot- og droneteknologi |
12,6 |
Lifestyle & Design Cluster |
Design, mode og møbler |
13,6 |
MADE |
Avanceret produktion |
15,8 |
Vision Denmark |
Animation, spil og film |
9,2 |
Copenhagen FinTech |
Finans og fintech |
7,5 |
Danish Sound Cluster |
Lydteknologi |
5,3 |
CenSec |
Forsvar, rum og sikkerhed |
3,1 |
Læs mere om de tildelte midler og tilsagnene til klyngerne: Innovationskraft: Danske klynger for viden og erhverv 2023-2024
Nøgleord
Kontakter
Hvis du ønsker at vide mere om tilsagnene til klyngerne og Innovationskraft: Danske klynger for viden og erhverv 2023-2024, kan du kontakte:
Rikke T. Angel, 35 29 17 89 og RikAng@erst.dk.
Billeder

Information om Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Vejlsøvej 29
8600 Silkeborg
3529 1700https://erhvervsfremmebestyrelsen.dk/
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal bidrage til at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv. Det sker ved at fremme en sammenhængende, efterspørgselsdrevet og lokalt forankret erhvervsfremme- og turismeindsats for virksomheder på tværs af hele Danmark.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætter og finansierer decentrale erhvervsfremmeindsatser, der tager højde for forskelle i de regionale og lokale erhvervsmæssige udfordringer, muligheder og prioriteter.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
290 mio. kr. skal gøre flere små og mellemstore virksomheder cirkulære26.2.2025 09:44:34 CET | Pressemeddelelse
Nu får små og mellemstore virksomheder mulighed for at blive mere cirkulære med et nyt landsdækkende tilbud, der skal løfte flere hundrede virksomheders forudsætninger for at arbejde med bæredygtighed og cirkulær økonomi – og dermed skabe bæredygtig vækst. Samtidig skal projekterne sikre, at meget mere affald bliver anvendt som råvarer end i dag.
En pulje på knap 58 mio. kr. skal bidrage til mere bæredygtig vækst i dansk turisme6.2.2025 10:59:28 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse åbner nu for ansøgninger til en pulje målrettet lokale og tværgående turismeprojekter, der skal bidrage til bæredygtig omstilling i og styrke turismevirksomheder i hele landet samt skabe øget turismeomsætning også uden for højsæsonen.
Møde om fremtidens samhørighedspolitik – udfordringer og muligheder for Danmark og Europa20.1.2025 07:56:04 CET | Pressemeddelelse
Debatten om samhørighedspolitikken efter 2027 er i gang. Der skal i løbet af de nærmeste år udarbejdes et nyt sæt EU-regler, der skal sætte rammerne for samhørighedspolitikken, som finansierer en stor del af den danske indsats på erhvervsfremmeområdet. Tirsdag stiller centrale danske aktører skarpt på, hvilke udfordringer for samfund og erhvervsliv samhørighedspolitikken kan bidrage til at løse, og hvordan vi kan sikre det bedst mulige samspil mellem udfordringer og muligheder i Danmark og i resten af Europa.
”Vi fik både en dygtig kollega og et skub mod en grønnere hverdag”27.12.2024 12:45:25 CET | Pressemeddelelse
Også i globalt orienterede virksomheder kan små indsatser have stor effekt. Da Noble Drilling i Tinglev manglede ekstra hænder til skannings- og arkiveringsopgaver, var løsningen at ansætte Dina Solak i fleksjob. Traditionelt havde virksomheden, som fra lokationen i Tinglev supporterer boreplatforme og skibe med udstyr og reservedele, i vid udstrækning været analog, og kæmpe bunker af papir lå klar til at blive arkiveret. Så der var nok at tage fat på for den nye medarbejder.
”Vi var med til at forme vores egen uundværlige bæredygtighedsmedarbejder”18.12.2024 12:43:05 CET | Pressemeddelelse
Elektrogården kunne godt se, at bæredygtighed og ESG-krav begyndte at fylde mere, når kunderne henvendte sig til dem for at få løst opgaver. De fik derfor tilskud til at ansætte Camilla Stuntz i seks måneder, der under forløbet fik udviklet kompetencer inden for grøn omstilling, som Elektrogården stod og manglede.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum