174 gymnasieelever samles til sprogcamp
Fremmedsprog er under pres i hele uddannelsessystemet, og derfor inviterer Hjørring Gymnasium & HF-kursus og Aalborg Universitet unge sprogtalenter til sprogcamp. Et initiativ, der vækker begejstring hos erhvervslivet. - Får vi ikke flere folk, der kan tale fremmedsprog i fremtiden, kan det bremse opsvinget, advarer en dansk virksomhedsleder.

I efteråret udsendte regeringen sin længeventede sprogstrategi, der skal sikre, at flere unge i fremtiden opnår solide sprogkompetencer. Det betyder bl.a., at sprogområdet skal styrkes gennem initiativer på tværs af uddannelsessystemet. Men det arbejde er man faktisk allerede i fuld gang med i Nordjylland. For syvende år i træk arrangerer Hjørring Gymnasium & HF-Kursus og Aalborg Universitet nemlig sprogcamp for unge med en særlig interesse og et talent for fremmedsprog. Og det er populært. 174 elever fra 44 gymnasier over hele landet har valgt at bruge den kommende weekend på at arbejde med sprog.
- Igen i år har vi oplevet en overvældende interesse for at deltage i sprogcampen, og det, synes jeg, er meget positivt. I Danmark har vi har mere end nogensinde brug for at opmuntre vores sprogtalenter til at uddanne sig inden for forskellige sprog, og vi fortæller også, hvor mange jobmuligheder der rent faktisk er, når man er dygtig til sprog. I dag kræver erhvervslivet dygtige sprogfolk; man skal helst kunne mindst to og gerne tre fremmedsprog, og vi taler i dag alvorligt om det store behov for dygtige sprogfolk. Der bliver altså rift om de unge, der kan sprog, og det gælder alle brancher, forudser rektor på Hjørring Gymnasium & HF-kursus Elsebeth Gabel Austin.
Erhvervslivet har brug for sprogtalenterne
Sprogcampen afholdes på Hjørring Gymnasium & HF-Kursus og giver de unge mulighed for at beskæftige sig med enten engelsk, tysk, fransk, italiensk, spansk eller kinesisk. I den forbindelse afholder undervisere og studerende fra universitetet en række workshops, inden det hele afsluttes med en stor sprogmesse søndag eftermiddag, hvor de unge sprogtalenter skal præsentere en case omkring en virksomhed, som de har arbejdet med hele weekenden.
- Det er vigtigt med et arrangement som dette, fordi sprog er nøglen til verden. Det har i mange år været den almindelige overbevisning, at bare man kunne engelsk, så kunne man begå sig alle steder. Men sagen er, at uden stærke kompetencer i flere sprog får vi ikke etableret de gode kontakter i Tyskland eller får landet den store ordre i Frankrig. Vi er ganske enkelt nødt til at opprioritere indsatsen, så flere unge mennesker får lyst til at læse sprog, understreger viceinstitutleder Lise-Lotte Holmgreen fra Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet.
Og det er repræsentanter fra det danske erhvervsliv enige i. Virksomheder som Beauté Pacifique, Polar Seafood, World Translation, LEGO (Ole Kirk’s Fond) og EXPO-NET Danmark A/S støtter derfor op om den nordjyske sprogcamp.
- Jeg er meget glad for et initiativ som dette, for sprog er vigtigt. Det er selvfølgelig vigtigt, at unge vil læse til ingeniør eller økonom, men det er lige så essentielt, at unge vælger at læse et sprogfag. Vi er et lille land, og derfor er vi afhængige af eksport. Og vi må forstå, at vi ikke kan komme til Tyskland og tale dansk, engelsk eller fransk. Her er det nødvendigt, at vi kan tale tysk. Får vi ikke flere folk, der kan tale fremmedsprog i fremtiden, kan det bremse opsvinget, advarer Ib Brandt Jørgensen, som er CEO hos World Translation A/S. Derudover deltager han ofte i den offentlige debat og holder foredrag på både gymnasier og universiteter om nødvendigheden af, at vi i Danmark prioriterer sprog højere.
- Sprog i dag er ikke bare oversættelse. Det er bl.a. også procesledelse og tekstforfatning. Sprogcampen er derfor vigtig, for her samler vi unge med interesse for sprog, og det er dem, der skal ud og fortælle andre unge om de muligheder, der er i at arbejde med sprog.
Fakta:
- Det er syvende gang, sprogcampen afholdes
- I år deltager 174 gymnasieelever fra 44 gymnasier
- Sprogcampen afholdes fra fredag den 26. til søndag den 28. januar
- Læs mere på www.sprogcamp.aau.dk
Oversigt over gymnasier, der deltager:
Allerød Gymnasium
Aurehøj Gymnasium
Borupgaard Gymnasium
Brønderslev Gymnasium og HF
Egå Gymnasium
Esbjerg Gymnasium og HF
EUC-Nord Hjørring
Favrskov Gymnasium
Fredericia Gymnasium
Frederikshavn Gymnasium og HF
Faaborg Gymnasium
Gammel Hellerup Gymnasium
Gefion Gymnasium
Gladsaxe Gymnasium
Gribskov Gymnasium
Grindsted Gymnasium & HF
Hasseris Gymnasium
Hjørring Gymnasium & HF-kursus
Ikast-Brande Gymnasium
Mariagerfjord Gymnasium
Marie Kruses Skole
Middelfart Gymnasium & HF
Morsø Gymnasium
Nordfyns Gymnasium
Nyborg Gymnasium
Nørresundby Gymnasium & HF
Odense Katedralskole
Paderup Gymnasium
Risskov Gymnasium
Rosborg Gymnasium & HF
Roskilde Katedralskole
Rysensteen Gymnasium
Rødovre Gymnasium
Skanderborg Gymnasium
Støvring Gymnasium
Vestfyns Gymnasium
Vesthimmerlands Gymnasium og HF
Virum Gymnasium
Vordingborg Gymnasium
Ørestad Gymnasium
Aalborg Katedralskole
Aalborg Studenterkursus
Aarhus Katedralskole
Århus Statsgymnasium
Kontakter
Elsebeth Gabel Austin, Hjørring Gymnasium & HF-kursus, på tlf.: 99 23 45 17 eller på e-mail: au@hj-gym.dk
Lise-Lotte Holmgreen, Aalborg Universitet, på tlf.: 99 40 91 97 eller på e-mail: holmgreen@cgs.aau.dk
Susanne H. Knudsen, pressekontakt AAU, på tlf.: 2960 9872 eller på e-mail: shk@hum.aau.dk
Billeder
Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Hidtil største kortlægning af bivirkninger ved brug af antibiotika12.2.2019 07:00:00 | Pressemeddelelse
Forsker fra Aalborg Universitet har gennemanalyseret den videnskabelige litteratur omkring bivirkninger ved en bestemt klasse af antibiotika. Resultatet stiller læger bedre, når de skal beslutte, om det giver mening at behandle en patient med en antibiotikakur
Ny idé skal sikre den gode lægebehandling5.2.2019 07:00:00 | Pressemeddelelse
To nye kliniklaboratorier skal være platform for udviklingen af fremtidens lægeklinik. Nordjylland går forrest med nyt tiltag for at undgå, at kvaliteten af behandlingen hos den praktiserende læge kommer i fare
Erhvervsforsker afdækker skjulte omkostninger ved outsourcing1.2.2019 15:14:24 | Pressemeddelelse
ErhvervsPhD Jesper Asmussen fra AAU og Vestas har gennem sin forskning afdækket store skjulte omkostninger i Vestas’ globale forsyningskæder. Forskningen har klædt Vestas på til at træffe bedre beslutninger om både outsourcing og hjemtagning af produktion og giver ham nu Innovationsfondens erhvervsforskerpris.
Nu kan du vurdere en bygnings miljøaftryk i den tidlige designfase1.2.2019 13:40:00 | Pressemeddelelse
Ny, forenklet tilgang til LCA-beregninger gør det nemmere for rådgiverbranchen at optimere en bygnings miljømæssige påvirkninger i den tidlige designfase. Det er nemlig i denne fase, de store beslutninger stadig kan ændres til fordel for miljøet.
AAU-studerende trækker brasilianske skraldere ud af fattigdom31.1.2019 13:45:19 | Pressemeddelelse
Projekt med studerende fra Aalborg Universitet følger FN’s verdensmål om at komme fattigdom til livs og højne sundheden og uddannelsesniveauet blandt brasilianske losseplads-børn
AAU-forsker opfinder virtuel lydboble, der kan erstatte høretelefoner31.1.2019 13:08:25 | Pressemeddelelse
Taewoong Lee fra AAU modtager Nordjysk Universitetsfonds Innovationspris for sin særlige lyd-algoritme, der kan skabe isolerede ’bobler’ af lyd, så flere personer kan lytte til forskellige lydspor i samme rum uden at forstyrre hinanden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum