171 milliarder: Boligsalget når i november niveauet for hele 2018

Årsresultatet for salget af huse, ejerlejligheder og sommerhuse på det danske boligmarked i 2018 bød på en samlet omsætning på 171,237 milliarder kroner. Og nu viser Boligsidens nye handelstal, at salget af de tre boligtyper til og med november måned 2019 beløber sig til 171,217 milliarder kroner.
Efter årets 11 måneder er status dermed, at kun 20 millioner kroner adskiller de to beløb. Og der er vel at mærke stadig en måned tilbage at sælge boliger i.
”Man skal altid være varsom med at se ind i krystalkuglen. Men vi mangler fortsat hele det samlede salg for december måned, så i dette tilfælde tør jeg godt spå, at den samlede købesum i 2019 kommer til at overgå resultatet fra 2018,” siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden og tilføjer:
”2019 har været et fantastisk år på boligmarkedet med livlig aktivitet. Antallet af solgte sommerhuse har allerede nu slået rekord for årtiet, antallet af solgte huse ser ud til at gøre det samme, og der er også kommet godt gang i salget af ejerlejligheder igen. Særligt positivt er det, at den øgede aktivitet har spredt sig til størstedelen af landet, og at priserne også stiger i takt med, at der sælges flere boliger.”
Stigende salg og højere priser fører til øget købesum
Boligsidens nye handelstal viser, at der til og med november måned er solgt 9.699 sommerhuse. Det er det højeste niveau i årtiet, og dermed er der i 2019 handlet sommerhuse for lidt over 13 milliarder kroner.
For husenes vedkommende er der solgt 47.153 villaer og rækkehuse i 2019, hvilket svarer til en samlet købesum på 113 milliarder kroner. Det er cirka én milliard mere, end hvad der blev købt huse for i hele 2018, hvor der blev solgt huse til en samlet værdi af 112 milliarder kroner.
Og ser vi på ejerlejlighederne er der til og med november 2019 solgt i alt 16.878 af slagsen. Her er der tale om en samlet købesum på knap 45 milliarder, imens der i hele 2018 blev solgt ejerlejligheder for samlet 47 milliarder kroner.
”De stigende salgspriser er selvfølgelig en del af forklaringen på, at den samlede købesum lander på et højt niveau allerede i november. Men den anden del af forklaringen er, at der sælges flere boliger. Foruden rekorden i antal solgte sommerhuse, tyder alt også på, at vi vil se en rekord i antal solgte huse i 2019. Og det må vise sig, om ejerlejlighederne også kan nå op på niveau med 2018,” siger Birgit Daetz.
I hvert fald er det mere end sandsynligt, at købesummen for 2019 kommer til at overgå 2018-resultatet. Og pilen peger samtidig i retning af en rekord for årtiet.
Den samlede status for boligsalget i 2019 kommer, når Boligsiden den 22. januar fremlægger de sidste handelstal for december.
Så meget har danskerne handlet boliger for siden 2011:
|
År |
Beløb (i kroner) |
|
2011 |
69.626.223.907 |
|
2012 |
79.829.337.537 |
|
2013 |
89.709.962.771 |
|
2014 |
105.931.296.022 |
|
2015 |
139.107.227.178 |
|
2016 |
149.656.547.401 |
|
2017 |
171.954.843.879 |
|
2018 |
171.236.941.156 |
|
2019 (Til og med november) |
171.216.601.036 |
(I tabellen indgår det samlede salg af boligtyperne villaer, rækkehuse, ejerlejligheder og sommerhuse i årene 2011-2018.I 2019 er der kun data for månederne januar-november. Kilde: Boligsiden)
Så mange boliger er der solgt siden 2011:
|
År |
Villaer og rækkehuse |
Ejerlejligheder |
Sommerhuse |
|
2011 |
26.934 |
9.193 |
3.997 |
|
2012 |
29.858 |
11.343 |
4.967 |
|
2013 |
31.417 |
12.484 |
5.291 |
|
2014 |
34.877 |
15.371 |
5.699 |
|
2015 |
42.008 |
19.328 |
6.809 |
|
2016 |
43.341 |
19.948 |
7.316 |
|
2017 |
47.608 |
20.532 |
9.029 |
|
2018 |
48.312 |
18.104 |
8.923 |
|
2019 (Til og med november) |
47.153 |
16.878 |
9.699 |
(I tabellen indgår det samlede salg af boligtyperne villaer, rækkehuse, ejerlejligheder og sommerhuse i årene 2011-2018.I 2019 er der kun data for månederne januar-november. Kilde: Boligsiden)
Øvrige nøgletal:
- Der er i november måned alene solgt 1.664 ejerlejligheder. Det er 11 procent flere end i november 2018, hvor der blev solgt 1.494.
- I november 2019 er der solgt 4.148 villaer og rækkehuse. Det er tre procent flere end i november 2018, hvor der blev solgt 4.034 huse.
- For sommerhuse er der tale om en stigning i salget på 25 procent i forholdt til samme tidspunkt sidste år. I november 2019 er der solgt 787 sommerhuse, og i november 2018 var antallet 630.
Nøgleord
Kontakter
Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284
Billeder

Links
Information om Boligsiden
Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Boligsalget dykker i november, men overgår stadig de fleste år18.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boligsalget tog et mindre dyk i november, men ligger fortsat på et højt niveau, viser Boligsidens nye handelstal. Kun i 2020 og 2021 er der solgt flere boliger i november, og samlet set overgår salget til og med november 2025 klart de seneste år på tværs af boligtyper.
Ny prisrekord: Et hus i Danmark koster nu 3 millioner kroner11.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye november-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser igen stigende salgspriser for både huse, lejligheder og sommerhuse. Den seneste stigning betyder, at den gennemsnitlige salgspris for huse i Danmark har krydset 3 millioner kroner.
Antal huse og lejligheder til salg rammer laveste niveau i flere år4.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boligsidens nye udbudstal viser et fortsat faldende udbud for alle boligtyper. Det hænger især sammen med en fortsat høj efterspørgsel, og for både huse og lejligheder er der tale om det laveste antal boliger til salg siden henholdsvis 2023 og 2022.
Salget af huse og lejligheder topper i oktober13.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal for oktober viser igen høj aktivitet på boligmarkedet. Oktober er indtil videre måneden med flest solgte huse og ejerlejligheder i 2025, og salget af de to boligtyper når samtidig næsthøjeste niveau for oktober i hele Boligsidens statistik.
Lejlighedspriserne i København er steget 20 procent på et år7.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye oktober-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at den gennemsnitlige salgspris for ejerlejligheder i Københavns Kommune er steget 20 procent det seneste år. Huspriserne stiger også - mest i hovedstadsområdet og det øvrige Sjælland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
