Haderslev Kommune

170 arbejdspladser bliver i Haderslev Kommune

Del

Borgmester H.P. Geil glæder sig over meldingen fra forsvarsministeren om, at beredskabscenteret i Haderslev bevares.

Forsvarsminister Peter Christensen udtalte i går, at han ikke regner med, at der skal lukkes beredskabscentre i forbindelse med besparelser på beredskabsområdet.

-Det er en god nyhed for Syd- og Sønderjylland og for borgernes tryghed, siger borgmester H.P. Geil.

-Beredskabscenteret i Haderslev spiller en væsentlig rolle i forhold til et beredskab i alvorlige beredskabssituationer. Sammen med skolen i Tinglev udgør centeret i Haderslev en faglig ekspertise med kompetencer, som jeg er glad for nu er sikret fremadrettet, siger H.P. Geil.

Både de sønderjyske borgmestre og borgmestrene i Trekantområdet har aktivt arbejdet for bevarelsen af centeret i Haderslev.

-Jeg tror, at den fælles indsats i Sønderjylland og Trekantområdet har gjort en forskel, og jeg vil gerne kvittere for den samlede indsats i Syd- og Sønderjylland, hvor også Haderslev Kasernes Venner har ydet et vigtigt bidrag, siger H.P. Geil.

Beredskabscenteret i Haderslev har ca. 170 ansatte med 70 værnepligtige og 45 frivillige og løser opgaver i hele Region Syddanmark.

Centeret opretholder et døgnbemandet udrykningsberedskab, og assisterer redningsberedskabet, politiet og andre myndigheder i tilfælde af brand, rednings- og miljøopgaver.

Herudover uddannes værnepligtige til brand- og redningsfolk og man råder over et logistikcenter for mundering og sikkerhedsudstyr.

Der er tæt samarbejde mellem det statslige beredskab og de frivillige brandværn i Sønderjylland.



Kontaktinformation:

Borgmester H.P. Geil på 21 69 64 71 eller hapg@haderslev.dk

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Gåskærgade 26
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum