Landdistrikternes Fællesråd

17 vanskeligt stillede kommuner får økonomisk håndsrækning i særtilskudspuljen

Del
Der er uddelt særtilskud for i alt 360,4 millioner kroner til 17 vanskeligt stillede kommuner, mens tre kommuner også får mulighed for et udviklingspartnerskab. Det vil ifølge Landdistrikternes Fællesråd medvirke til at sikre decentrale velfærdstilbud og et mere balanceret Danmarkskort.

Samtidig med regeringens præsentation af finanslovsudspillet blev også særtilskudspuljen udmøntet, der med i alt 360,4 millioner kroner for 2022 skal sikre, at kommuner der oplever flerartede og store udfordringer, får bedre mulighed for at levere en ordentlig velfærd.

Udfordringerne i primært land- og yderkommuner er blandt andre økonomiske, demografiske eller socioøkonomiske udfordringer, og særtilskudspuljen skaber derfor rammerne for at bevare decentrale servicefunktioner såsom skoler, daginstitutioner og plejecentre samt muligheden for at lave byfornyelse også uden for centerbyerne.

I år får 17 vanskeligt stillede kommuner en økonomisk håndsrækning, der ifølge formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, skal være med til at sikre et mere retfærdigt og balanceret Danmarkskort.

- Når vi fortsat blankt må erkende, at vi lever i et land, hvor ikke alle kommuner har lige muligheder for at løse deres kerneopgaver og tilbyde velfærd af ensartede kvalitet, så er en ordning som særtilskudspuljen fuldstændig afgørende. Ved at give særligt vanskeligt stillede kommuner en økonomisk håndsrækning, er det samtidig med at skabe et mere balanceret Danmarkskort, siger Steffen Damsgaard og fortsætter:

- Og selvom vi sidste år fik en udligningsreform, så oplever flere kommuner stadig kæmpe udfordringer, som ikke samles op i en reform af udligningssystemet. Det understreger dermed vigtigheden af en særtilskudspulje, som 17 vanskeligt stillede kommuner får del af i år.

Udover særtilskudspuljen får også tre kommuner, herunder Lolland, Langeland og Læsø, mulighed for at indgå i et udviklingspartnerskab. Udviklingspartnerskabet var en del af regeringens udspil ”Tættere på – Flere uddannelser og stærke lokalsamfund” og indebærer, at særtilskuddet for disse kommuner kan fastlægges over en årrække med henblik på at skabe rammerne for mere langsigtede investeringer i tiltag, der kan forbedre kommunens situation.

FAKTA: Følgende 17 kommuner får del i særtilskudspuljen for 2022, eftersom de lever op til følgende tre overordnede kriterier: Demografiske og socioøkonomiske udfordringer, aktuelle økonomiske udfordringer og vedvarende økonomiske udfordringer.

Lolland

Langeland

Læsø

Lemvig

Morsø

Bornholm

Guldborgsund

Vordingborg

Vesthimmerlands

Norddjurs

Brønderslev

Albertslund

Halsnæs

Tønder

Jammerbugt

Hjørring

Ærø

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd
Rådhusgade 100
8300 Odder

61 313 636http://www.landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye