Deloitte

17 pct. af virksomhedsejerne i byggebranchen overvejer at få en professionel bestyrelse

Del

Sundt at udfordre strategien, mener brancheekspert

Thomas Frommelt
Thomas Frommelt

København, 20. februar 2017

Man kan tænke, at det er besværligt, at det koster penge og vil resultere i unødigt besvær. Alligevel er det en god ide for mange byggevirksomheder at få en professionel bestyrelse, mener en brancheekspert. En god bestyrelse er nemlig i stand til både at tage helikopterblikket på, overvåge indtjeningen og udfordre den fremtidige strategi. Næsten hver femte ejer i branchen overvejer ideen ifølge en undersøgelse fra Deloitte.

- For mange bygge- og anlægsvirksomheder er en professionel bestyrelse helt sikkert en god ide og et naturligt næste skridt i virksomhedens udvikling. Typisk baner bestyrelsen vejen for en klart øget professionalisering på alle niveauer. Samtidig får man også en tydeligere styringsmodel, så det er mere indlysende, hvem der bestemmer hvad, siger partner i Deloitte, Thomas Frommelt.

Beder man Thomas Frommelt om at sætte en nedre grænse for, hvornår en professionel bestyrelse er relevant, hedder den ca. 50 mio. kr. i omsætning:

- Det er klart, at har man to ansatte og et par millioner i omsætning, giver det ingen mening at have en professionel bestyrelse. Men i det øjeblik man når over 30-40 medarbejdere og 50 mio. kr. i omsætning, er det absolut en konstruktion, man bør overveje seriøst. Det er her, man for alvor skal starte rejsen mod yderligere professionalisering.

Den professionalisering bygger bl.a. på en klarere struktur for rapportering, risikostyring og ledelse ifølge Thomas Frommelt:

- Når man driver en stor virksomhed, hverken kan eller skal man være nede i alle projekter. Det er derfor, man har brug for en ledelsesstruktur. Her er enten en bestyrelse eller et advisory board en uvurderlig sparringspartner. Det er en god garant for, at de overordnede beslutninger kommer hele vejen rundt.

Netop de overordnede beslutninger halter bagud i mange bygge- og anlægsvirksomheder, viser undersøgelsen fra Deloitte. 52 pct. har fx ikke en strategiplan. En klar mangel, mener Thomas Frommelt:

- Uanset om ens omsætning er med seks, syv, otte eller ni 0’er, bør man altid have en strategiplan, der viser, hvordan man vil udvikle sin virksomhed. Også her kan bestyrelsen være med til at puste liv i ambitionerne og dermed tage virksomheden til næste niveau.

78 pct. af virksomhedsejerne i byggebranchen forventer øget aktivitet i 2017 i forhold til 2016.

Fakta:

Overvejer din virksomhed at få en professionel bestyrelse eller et advisory board inden for de kommende år?

- Ja: 17 pct.

- Nej: 75 pct.

- Ved ikke: 8 pct.

Har din virksomhed en strategiplan for de kommende år?

- Ja: 44 pct.

- Nej: 52 pct.

- Ved ikke: 4 pct.

Tallene er baseret på svar fra 720 aktører i byggebranchen, heraf 655 virksomhedsejere.

Nøgleord

Kontakter

Thomas Frommelt
Partner, Deloitte
+45 24 23 83 04
tfrommelt@deloitte.dk

Billeder

Thomas Frommelt
Thomas Frommelt
Download

Information om Deloitte

Deloitte
Deloitte
Weidekampsgade 6
2300 København S

http://www2.deloitte.com/dk/da.html

Thomas Frommelt er partner i Deloitte og ekspert i bygge- og anlægsbranchen.

Mød hele Deloittes panel af eksperter på twitter.com/pressepanelet samt på pressepanelet.dk

Følg pressemeddelelser fra Deloitte

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Deloitte

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum