17 katte dumpet ved shelter i Jylland
7.9.2023 04:00:00 CEST | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse
Hele 17 katte, fordelt i tre transportkasser, er blevet dumpet på en shelterplads i Nordjylland. Kattene blev fordelt mellem internatet i Nordjylland og i Århus, da der i forvejen var godt fyldt op på Dyrenes Beskyttelses internater.

Rekordmange dyr er blevet dumpet i den første halvdel af 2023, og den tendens ser ud til at fortsætte ind i efteråret. 17 katte og killinger er blevet fundet dumpet ved en shelterplads i Nordjylland, og de mange dyr ligger pres på de i forvejen fyldte internater.
- 17 katte og killinger fylder rigtig meget i en katteafdeling, så det stod hurtigt klart, at vi måtte fordele dem over flere internater for at få plads til alle. Heldigvis er det en mulighed, og derfor kunne vi hjælpe alle, siger Karina Fisker, internatchef i Dyrenes Beskyttelse.
De 11 af kattene var killinger, og de er kommet til Nordjyllands Internat, hvor en del er sendt ud i pleje, indtil de er gamle nok til at få nye familier. De resterende seks katte er kommet til Århus, hvor personalet på internatet har taget godt imod dem.
Der er allerede dumpet 35 procent flere dyr i 2023 end samme periode sidste år. Det viser tal fra Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812.
Rene og tamme
De 17 katte blev fundet af en mand, som luftede sin hund i den skov, hvor de var dumpet. Manden opdagede de tre transportkasser og ringede derfor til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812.
- Da vores frivillige dyrereddere hentede kattene, var det tydeligt, at de ikke havde stået i skoven ret længe. Alle var tørre og rene, og der var ingen afføring i kasserne. Alle killingerne var rigtig søde og tamme, så vi er ikke i tvivl om, at de har haft et hjem, og det er virkelig uansvarligt at dumpe dem på den måde, siger Karina Fisker.
En del af kattene er allerede klar til at finde et nyt hjem, og Dyrenes Beskyttelse håber, at jyderne vil, tænker på dem, hvis familien skal udvides. På organisationens ni internater er der mange katte og killinger, som søger en ny familie.
Manglende mærkning og registrering forhindrer konsekvenser af dumping
Der er et klart behov for regulering af reglerne på området for katte. Seneste skridt på vejen er en egentlig bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af katte, men også her bør ambitionerne for kattenes velfærd være højere.
- Alle interessenter er enige om, at der skal stilles krav om obligatorisk mærkning og registrering af katte, som det er tilfældet i flere andre europæiske lande, og som vi kender det fra reglerne for ejere af hunde. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan give katten mere status og hæve velfærden betydeligt, siger Karina Fisker.
Hvis mærkningen og registrering havde været obligatorisk, havde det været muligt at finde ud af, hvem der ejede de 17 katte og killinger i skoven.
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder



Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Sommeren er højsæson for svigtede dyr: 38 dyr blev indleveret hver dag i juni23.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren er højsæson for svigtede dyr, og alene i juni tog Dyrenes Beskyttelses dyreinternater imod 1.144 dyr. De mange indleveringer lægger et stort pres på internaterne, og højsæsonen er langt fra ovre.
Pas godt på din kanin i sommervarmen14.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hedebølgen har lagt sig over den danske sommer, og det kan blive livsfarligt for kaniner, hvis de ikke har adgang til skygge og mulighed for at køle sig ned, advarer Dyrenes Beskyttelse.
Mens Europa kogte, sendte Danmark over 270.000 grise ud på vejene3.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens Europa var ramt af hedebølge, fortsatte danske grisetransporter ud af landet. Dyrenes Beskyttelse fulgte en transport fra Rødby og målte 37 grader hos grisene -en klar overtrædelse af kravet om maks. 30 grader. Nu opfordrer organisationen til at de danske myndigheder ændrer deres godkendelsespraksis og reelt håndhæver EU’s minimumskrav for dyretransporter.
Historisk fund: Odderunge bekræftet på Sjælland for første gang i over 50 år30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang siden 1970’erne er der fundet en odderunge på Sjælland. Fundet dokumenterer, at den fredede odder igen yngler i landsdelen og markerer en vigtig fremgang for et toprovdyr, der hører hjemme i den danske natur.
Hundredvis af kæledyr efterlades, når ejerne flytter24.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sidste år modtog Dyrenes Beskyttelse henvendelser om 549 dyr, der var blevet efterladt til en uvis skæbne, fordi deres ejer var flyttet fra dem. I fire ud af fem tilfælde er det katte, der efterlades, fordi manglende regler om mærkning har gjort det umuligt at spore ejeren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum