160.000 københavnere inviteres til at dele deres mening om byen
25.6.2021 12:35:41 CEST | Københavns Kommune Økonomiforvaltningen | Pressemeddelelse
Omkring 160.000 københavnere får i disse dage brev i deres e-Boks med en invitation til at blive en del af Københavns Kommunes Borgerpanel. Borgerpanelet er en direkte vej til at give kommunen input til byens udvikling, og københavnerne bliver hørt om alt fra cyklisters tryghed i bestemte vejkryds til opsættelse af altaner og brug af byens grønne områder.
Hidtil har panelet bestået af ca. 3.000 københavnere. Men nu bliver det udvidet, så endnu flere københavnere – fra alle bydele, aldersgrupper og samfundslag – får mulighed for at sige deres mening om udviklingen i deres egen by, lyder det fra overborgmester Lars Weiss (S):
”København er først og fremmest københavnernes by, og derfor skal alle have mulighed for at fortælle kommunen, hvordan vi kan gøre byen endnu bedre at bo i. Jeg håber, at mange københavnere vil være en del af Borgerpanelet og på den måde være med til at forme den by, de bor i,” siger overborgmesteren.
Brug for flere unge
Flere københavnere bliver inviteret med i Borgerpanelet for at sikre, at det i højere grad kommer til at afspejle københavnernes forskelligheder.
Hidtil har det især været svært at få de unge til at tilmelde sig panelet, men det skal en kampagne på sociale medier være med til at rette op på.
”Jeg vil gerne opfordre især unge københavnere, der i dag er underrepræsenteret i Borgerpanelet, til at melde sig til og være med til at sætte et aftryk på byen. For det er generelt især de unge, der er gode til at bruge byen meget – og derfor vil vi rigtig gerne høre deres erfaringer og holdninger til, hvordan København skal se ud,” siger Lars Weiss.
Borgerpanelet blev dannet i 2008 for at sikre, at københavnerne i højere grad bliver hørt om borgernære temaer og udviklingen i de områder, hvor de bor og opholder sig.
Fakta om Københavns Borgerpanel
- 160.000 tilfældigt udvalgte borgere på 16 år eller derover i Københavns Kommune får i uge 25 en invitation til at blive medlem af Københavns Kommunes Borgerpanel.
- Borgerpanelet består af voksne borgere fra alle dele af byen, som bliver hørt i sager om alt fra byens natur til trafik og inddragelse af borgerne i Københavns Kommunes arbejde.
- I 2020 blev medlemmerne af Borgerpanelet kontaktet i alt syv gange, om blandt andet deres færden i byrummet før og efter metroudvidelsen og om brugen af det offentlige rum under coronanedlukningen.
- Det er frivilligt, om man ønsker at være en del af Borgerpanelet, og alle svar og oplysninger bliver behandlet fortroligt.
- Som deltager i Borgerpanelet er det frivilligt, om man ønsker at deltage i de tilsendte borgerhøringer, undersøgelser mv. Desuden kan man til enhver tid bede om at blive slettet af modtagerlisten.
Bliv en del af Borgerpanelet
Ønsker du at være en del af Borgerpanelet, men har ikke modtaget en invitation i e-Boks? Tilmeld dig på: https://www.kk.dk/borgerpanelet
Information om Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Københavns Kommune ØkonomiforvaltningenKøbenhavns Rådhus
1599 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Høje boligpriser dæmper tilflytningen til København: Så meget forventes hovedstaden at vokse frem mod 20606.3.2026 12:22:57 CET | Pressemeddelelse
København vokser fortsat – men ikke så hurtigt som tidligere. Det fremgår af Københavns Kommunes nye befolkningsprognose, der viser, at hovedstaden voksede med 4.550 borgere sidste år – omtrent 3.000 færre end i 2024. Den lavere befolkningsvækst hænger blandt andet sammen med, at mange unge ikke længere har råd til at flytte til byen.
Københavns Rådhus oplyses i Ukraines farver på fireårsdagen for Ruslands invasion af Ukraine23.2.2026 09:41:45 CET | Pressemeddelelse
Den 24. februar er det fire år siden, Rusland invaderede Ukraine. I den anledning vil København Rådhus blive lyst op i de ukrainske nationalfarver blåt og gult. Oplysningen sker for at markere solidaritet og sympati med Ukraine.
Københavns overborgmester og borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq til møde i København: Afgørende med et stærkt bånd i urolige tider5.2.2026 14:06:47 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune og Kommuneqarfik Sermersooq har siden 2024 haft et venskabsbysamarbejde. På et møde i dag blev borgmestrene i de to kommuner enige om vigtigheden i at fortsætte det gode samarbejde. Mødet var det første mellem de to borgmestre.
Flere end én million træer på vej: København rejser mere skov uden for byen2.2.2026 07:53:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune rejser nu skov svarende til op mod 1,4 millioner nye træer uden for byens grænser. Træerne plantes som led i kommunens klimaindsats og skal bidrage til renere luft, beskytte grundvand og skabe mere natur de næste mange årtier.
Vær med, når de danske europamestre i håndbold fejres på Københavns Rådhus1.2.2026 19:38:49 CET | Pressemeddelelse
Så lykkedes det! Det danske herrelandshold har skrevet historie ved på imponerende vis at vinde EM-guld i håndbold for tredje gang. Med sejren kan Danmark nu kalde sig regerende mestre ved EM, VM og OL. En så enestående bedrift skal naturligvis fejres. Derfor inviteres alle til at være med, når de nykårede europamestre hyldes på Københavns Rådhusplads i morgen, mandag den 2. februar 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum