16.000 vandkunder har ikke betalt deres regninger
6.12.2019 07:00:00 CET | Danva | Pressemeddelelse

“Forventningen er, at vandselskaberne bedre end Gældsstyrelsen kan hente en stor del af de flere end 150 millioner kroner, som over 16.000 vandkunder ikke har betalt, og som i sidste ende kan medføre højere vandtakster,” siger Susanne Vangsgård, der er chefkonsulent i DANVA, til december-nummeret af DANVAs branchemagasin, DANSKVAND.
“Ingen kan være tjent med, at lovlydige borgere skal betale for dem, der bevidst ikke betaler, fordi det ingen umiddelbar konsekvens har ikke at betale. Der bliver fx ikke lukket for spildevandsforsyningen,” siger Susanne Vangsgård.
Farvel, SKAT
Flere vandselskaber står allerede på spring til at skifte væk fra den offentlige opkrævning, fordi systemet ganske enkelt ikke har fungeret.
“Samn Forsyning har taget en beslutning om at skifte væk fra SKAT. Til dato har opkrævningen via SKAT været ineffektiv – grænsende til ikke-eksisterende. Det er svært at få et up to date-overblik af kunden – fx kan vi ikke umiddelbart svare kunden på dennes udestående, da vi ikke kender til pålignede renter og gebyrer fra SKAT. Ved at miste overblikket mister vi også kontakten til kunden, som vi fortsat skal servicere,” fortæller Susanne Klitfod, fagansvarlig for afregning i Samn Forsyning. Det siger hun til magasinet DANSKVAND, hvor flere selskaber kommer med samme melding.
I kølvandet på skattesagen: 1 milliard kroner på vej tilbage til vandselskaberne
Efter en næsten 10 år lang kamp vandt DANVA og vandselskaberne i november 2018 en principielsag i Højesteret, der betød, at 273 selskaber slipper for ekstra skatter de næste mange år for op mod36 mia. kr. Mere end 1 mia. kr. i allerede betalt skat skal tilbage til selskaberne.
Formålet med retssagen var for vandselskaberne at nå frem til en fair beskatning, der følger de politiske intentioner i vandsektorloven om lavest mulige takster til danskerne.
“Dommen i Højesteret om værdisætning af vandselskaberne er stort set identisk med den opfattelse, DANVA havde af de politiske intentioner i loven om selskabsgørelse i 2010, så vi var selvfølgelig ekstremt tilfredse med den klare afgørelse,” siger Carl-Emil Larsen, direktør i DANVA.
Prisen på vand og andre nøgletal
I DANSKVAND kan man også blive klogere på den økonomiske side af vand- og spildevandsforsyningen i Danmark. Her viser nøgletal, at gennemsnitsprisen for 1 liter vand ligger på 6,9 øre. For en gennemsnitlig husstand på 2,15 personer lyder vandregningen på 5.743 kr. om året – baseret på et gennemsnitligt forbrug på 105 liter pr. døgn pr. person. Cirka to tredjedele af prisen går til håndtering af spildevandet (når momsen er regnet med).
Kontakter
Karsten BjørnoKommunikationschef
Tlf:+45 20 14 35 42kbj@danva.dkBilleder
Links
Information om Danva
Følg pressemeddelelser fra Danva
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danva
Rent vandmiljø kræver indsats ved kilden og på renseanlæg11.11.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fjerde rensetrin er en vigtig del af løsningen på miljøfarlige stoffer, men renseanlæg kan ikke løse alle problemer med dem alene. Løsningen er at forebygge forurening, sikre kildekontrol og skabe klare rammer for nødvendige investeringer i rensning, for at vandmiljøet opfylder EU’s Vandrammedirektiv.
Vandselskaberne står over for milliardopgaver22.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vandforbruget per dansker er rekordlavt, fordi vi er effektive og sparer. Men ifølge DANVAs nøgletal for vandsektoren, står vi alligevel overfor endnu flere udfordringer og milliardinvesteringer, som skal gøre vandløsningerne mere effektive, men som så øger regningen.
Vandsektoren skærper klimaregnskab hvor udledninger er størst5.10.2026 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye indberetninger til Parismodel 2.0 giver et mere retvisende billede af vandsektorens klimaaftryk. Tallene viser både stor opbakning fra vandselskaberne og et betydeligt potentiale for at reducere især udledningen af lattergas og metan fra spildevandsrensningen.
Giv renseanlæg mulighed for at sikre vandmiljøet mod medicinrester26.8.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse viser, at flere ton lægemiddelstoffer hvert år ender i det danske havmiljø. Vandselskabernes brancheorganisation, DANVA, appellerer derfor til en hurtigere prioritering af, hvor der skal indføres avanceret rensning, som forurenerne skal være med til at betale. DANVA efterlyser politisk handling, klare rammer og en hurtigere udrulning.
Spildevandsselskaber politianmeldt for at mangle tilladelser, de har søgt om13.8.2026 12:58:16 CEST | Pressemeddelelse
19 spildevandsselskaber er meldt til politiet for at mangle udledningstilladelser, de har søgt om. DANVA mener, at sagsbehandlingen er gået i stå i et system præget af uklare regler, manglende vejledning og utilstrækkelige ressourcer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

