16 talentfulde unge forskere får unik mulighed for ophold i internationale forskningsmiljøer
3.2.2022 05:30:00 CET | Danmarks Frie Forskningsfond | Pressemeddelelse

Danmarks Frie Forskningsfond har bevilliget 31 millioner kroner til 16 internationale postdoc-stipendiater, der skal styrke dansk forskning gennem internationalt samarbejde. Formålet med postdoc-bevilling er at udvikle forskerkompetencer hos yngre forskere i begyndelsen af deres forskerkarriere og samtidig styrke deres internationale mobilitet. Bevillingerne uddeles af fondens fem faglige forskningsråd til forskere, som har opnået en ph.d.-grad på en dansk institution, og udlandsopholdet kan vare i op til to år.
De 16 unge talenter forsker i alt fra hvordan man kan lave kunstig intelligens, der gør robotter i stand til at afkode og tilpasse sig forskellige sociale situationer, til fordele og udfordringer ved gruppeforløb til børn af forældre med psykisk sygdom. Der forskes også i hvordan flygtningefamilier integreres i deres nye værtslande efter lang tids adskillelse fra deres familiemedlemmer.
Modtagerne af postdoc-bevillingerne kommer fra Københavns Universitet, Aarhus Universitet, VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Roskilde Universitet, IT-Universitetet og Danmarks Tekniske Universitet og emnerne, de forsker i, fordeler sig bredt over forskellige forskningsfelter.
-> Se alle 16 bevillingsmodtagere her.
Turen går til USA, Europa og Australien
Ni af de dygtige unge forskere rejser ud i Europa, bl.a. til Cambrigde University i England og University of Bern i Schweiz. Seks unge forskere tager turen til USA, hvor de fordeler sig fra University of California i vest, over universiteter i North Carolina og Colorado og helt til University of Central Florida i øst. En enkelt af bevillingsmodtagerne tager turen hele vejen til Monash University i Melbourne, Australien.
En af de 16 nye internationale postdocs er Jyoti Shanker Pandey, der skal forske i hydrat-teknologi som mulighed for at kunne fange og lagre CO2 og brint.
-> Læs mere om Jyoti Shanker Pandeys forskningsprojekt i casen her.
Med postdoc-bevillingerne ønsker Danmarks Frie Forskningsfond at styrke og videreudvikle internationaliseringen af dansk forskning, så talentfulde forskere får mulighed for at tilbringe en periode af deres forskerkarriere i udlandet.
Kontakter
Berit Bader LemmingPresse og kommunikation
Tlf:72319508bbl@ufm.dkLisbeth Eilersgaard ChristensenOmrådeleder
Tlf:+45 72 31 84 17lec@ufm.dkBilleder

Information om Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) finansierer forskning af højeste internationale kvalitet og styrker den excellente forskning i Danmark. Fonden investerer i risikovillig forskning, der er baseret på forskernes idéer inden for og på tværs af videnskabelige områder, uafhængigt af politiske og strategiske satsninger.
DFF fremmer internationalisering af forskningen og styrker det unge talent såvel som den erfarne forsker. Herudover yder fonden forskningsfaglig rådgivning til minister, Folketing og det øvrige danske og internationale forskningslandskab. Det sker med baggrund i ekspertise og faglig diversitet gennem fondens 84 bestyrelses- og rådsmedlemmer, der alle er anerkendte og aktive forskere.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Den grønne omstilling er kompleks: 21 forskningsprojekter skal finde nye veje frem3.11.2026 08:45:00 CET | Pressemeddelelse
Fra monsuner i det indiske ocean til forsinket løvfald i de skandinaviske skove. Vi oplever effekterne af et ændret klima mange steder, og med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond får 21 nye forskningsprojekter nu mulighed for at være med til at forme fremtidens grønne omstilling.
Forskning i læring og trivsel i folkeskolen og på ungdoms- og erhvervsuddannelser styrkes med millioner29.10.2026 08:55:00 CET | Pressemeddelelse
Fem forskningsprojekter får i alt 33 mio. kr. fra Danmarks Frie Forskningsfond til at undersøge, hvordan læring og trivsel kan styrkes i grundskolen og på ungdoms- og erhvervsuddannelserne. Projekterne skal bidrage med ny viden, der kan bruges i praksis og være med til at udvikle undervisningen og læringsmiljøer.
14 mio. kr. skal give ny viden på fertilitetsområdet27.10.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond uddeler lidt mere end 14 mio. kr. til forskning i mænd og kvinders fertilitet. Midlerne går til to nye forskningsprojekter, som på vidt forskellige måder bidrager til forskning på fertilitetsområdet.
Mere end 584 millioner kroner til forskernes egne idéer22.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra mere velsmagende plantebaseret mad til insekter som spredere af virusbårne sygdomme til ny viden om sorte huller og korsang som kilde til at ældes godt: 167 nye forskningsprojekter får nu støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond efter hård konkurrence om mere end 584 mio. kr.
192 mio. kr. skal styrke den patientnære forskning på det kliniske område21.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
32 nye forskningsprojekter har fået støtte af Danmarks Frie Forskningsfond under temaet ’Klinisk og uafhængig forskning’. Forskningsprojekterne forankres på hospitaler og forskningsinstitutioner over hele landet, og skal bl.a. undersøge lindring af lændesmerter, bedre behandling af sårbare og udsatte borgere og alvorlige infektioner hos nyfødte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
