1,6 million kr. til Hjerteforeningen fra Faktas kunder
7.4.2020 21:34:30 CEST | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse

Fakta kunder er flinke til at donere deres pant til Hjerteforeningens velgørende arbejde.
Siden kæden indledte sit samarbejde med Hjerteforeningen i marts 2019 har kunderne doneret pant for i alt 1.613.272 kr. som går ubeskåret til foreningens arbejde for hjertepatienter og deres pårørende.
Beløbet skulle formelt være overrakt på Hjertegalla 21. marts. Men dette TV-show blev aflyst på grund af corona. I stedet har kædedirektør John Hornbech Christensen fået udarbejdet en to meter lang check, så han på vegne af Faktas kunder kunne overrække beløbet til foreningens administrerende direktør Anne Kaltoft på sikker afstand.
”Vi er glade for at kunne hjælpe Hjerteforeningen, der også er ramt af manglende indtægtsmuligheder i øjeblikket. Og det er dejligt, at vores kunder i stigende omfang benytter muligheden for at støtte hjertesagen med deres pant, helt eller delvist,” siger John Hornbech Christensen.
I Hjerteforeningen siger adm. direktør Anne Kaltoft:
"Det er en flot donation af faktas kunder, og vi er dybt taknemmelige over hver eneste gang, der bliver trykket på den knap, som støtter Hjerteforeningens arbejde for hjertepatienter og deres pårørende. Hver en krone tæller - også i denne tid, hvor frygten for coronasmitte fylder meget. Vi oplever i høj grad, at hjertepatienter søger støtte og svar på coronaspørgsmål hos vores rådgivere på Hjertelinjen. Den støtte og rådgivning er faktas kunder med til at sikre, og det vil vi gerne sig stor tak for", siger Hjerteforeningens adm. direktør, Anne Kaltoft.
Udover pantknappen yder fakta også støtte til Hjerteforeningen ved at være hovedsponsor på Hjerteforeningens Landsuddeling, som finder sted søndag 30. august.
Læs mere på gådigtilenhjertestarter.dk
For yderligere information:
Kædedirektør John Hornbech Christensen, 5221 3521
Adm. Direktør Anne Kaltoft, 6016 1230
Foto til frit brug:
Med denne to meter lange check overrækker kædedirektør John Hornbech Christensen, de mange penge fra Faktas kunder til adm. direktør Anne Kaltoft, Hjerteforeningen.
Nøgleord
Billeder
Information om Coop Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Nul moms på frugt og grønt i 365discount de næste 10 søndage24.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gør det igen: Om lidt begynder endnu en momskampagne fra 365discount. Fra på søndag og hver søndag resten af efteråret bliver prisen på frisk frugt og grønt sat ned med 20 procent, svarende til momsen, i 365discounts butikker landet over.
365discount Kalundborg får ny adresse i moderne rammer23.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
365discount flytter fra Elmegade 20 og ind i Aldis tidligere lokaler på Sct. Jørgensbjerg 43. Den nye butik åbner inden for fire måneder og bliver væsentligt forbedret i forhold til den tidligere placering med større salgsareal og moderne rammer.
Børnetøj med datomærkning er landet i butikkerne16.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye efterårskollektion fra Coops børnetøjsmærke Friends er nu ude i alle Kvickly og udvalgte SuperBrugsen. En del af kollektionen har datomærkning, der viser tøjets produktionsår. Det gør Coop for at inspirere kunderne til at bruge tøjet længere.
Coop styrker sin PA-indsats med nyoprettet stilling og ændrer i ledelsen af ESG-afdelingen14.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Roland bliver ny ansvarlig for Public Affairs Trine Rubæk Olsen stopper i Coop d.d.
Sol over Gudhjem 2026: Her er årets vindere af Produktprisen og Irma-prisen10.9.2026 09:47:41 CEST | Pressemeddelelse
Fire danske fødevareproducenter løb med årets Produktpris i hver sin kategori, mens Nordic Bio Food, der har udviklet en uhørt god plantebaseret pølse, vandt Irma-prisen. Coop og Nordic Bio Food vil nu samarbejde om at få pølsen på hylderne i Kvickly og SuperBrugsen som en del af det ikoniske Irma-brand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

