Når direktionen siger ja og medarbejderne nej
19.11.2026 07:07:00 CET | Copenhagen Business School | Pressemeddelelse
Ny forskning fra CBS viser, hvorfor forandringer kan gå i stå, selv om de har høj prioritet hos topledelsen. Et femårigt studie af en medicinalvirksomhed peger på, at nye funktioner først for alvor får fodfæste, når medarbejderne oplever, at forandringerne løser problemer, der betyder noget i deres hverdag.

"Det er din legeplads. Du kan gøre alt."
Så klar var beskeden fra topledelsen til den nye indkøbsdirektør i en europæisk medicinalvirksomhed, da han fik til opgave at forvandle virksomhedens indkøbsafdeling fra en administrativ støttefunktion til en strategisk samarbejdspartner.
Men ude i organisationen ignorerede medarbejderne indkøbsdirektørens nye initiativer.
Det viser et nyt studie, som professor Kim Sundtoft Hald fra CBS er hovedforfatter på. Over fem år fulgte han en international medicinalvirksomheds forsøg på at give indkøbsfunktionen en langt mere strategisk rolle.
Stort mandat med lille effekt
"Vi havde forventet, at topledelsens opbakning ville have haft en større betydning. Den var også nødvendig, men langt fra nok," siger Kim Sundtoft Hald.
Set fra kollegernes kontorer lignede indkøbsafdelingens beføjelser ikke nødvendigvis en hjælp. De lignede derimod en fribillet til at blande sig i beslutninger, som produktionsfolk og forskere mente, at de selv var bedst kvalificerede til at træffe.
Rejsepolitikken blev et konkret eksempel. Et konsulenthus var fra begyndelsen hentet ind for at hjælpe med at effektivisere indkøbsområdet. Resultatet var blandt andet en standardmodel med korte bookingvinduer og bestemte flyselskaber.
”Men medarbejderne foretog også lange og komplicerede rejser i forbindelse med kliniske forsøg. Her kunne planer blive ændret med kort varsel, og derfor opfattede de ansatte den standardiserede løsning som virkelighedsfjern," fortæller Kim Sundtoft Hald.
Det afgørende vendepunkt
Indkøbsmedarbejderne måtte til sidst ændre strategi.
De droppede tanken om at rulle nye strukturer og procedurer ud over hele organisationen. I stedet begyndte de at opbygge relationer og løse konkrete problemer sammen med medarbejderne.
Og det afgørende vendepunkt kom, da direktionen lancerede en ny vækststrategi, hvor effektivisering blev koblet direkte til virksomhedens muligheder for at finansiere innovation og vækst.
Samme øvelse fik ny betydning
Der skulle altså stadig findes besparelser og arbejdes mere effektivt. Men nu stod det klart for medarbejderne, at besparelserne skulle bruges til vækst.
"Økonomiske argumenter er ikke ligegyldige, men de virker først for alvor, når de ansatte kan se, at argumenterne tjener det, som de selv brænder for," siger Kim Sundtoft Hald.
Han peger på, at medarbejdernes accept sker i en bestemt rækkefølge: Først skal forandringen opfattes som relevant. Derefter skal den vise konkrete resultater. Til sidst bliver den til en vane.
Kliniske forsøg blev et konkret bevis
Den nye tilgang viste blandt andet sin værdi, da indkøbsfunktionen var med til at genforhandle kontrakter med de eksterne leverandører, som bistår ved kliniske forsøg.
Resultatet var ikke kun lavere omkostninger. Aftalerne førte også til bedre serviceniveauer. Dermed blev indkøbsfunktionen ikke længere kun forbundet med kontrollen af udgifter. Den bidrog til noget, der havde direkte betydning for de faglige afdelingers egne projekter.
Faktisk endte resten af organisationen med at efterspørge flere ydelser hos indkøbsafdelingen, end den kunne levere.
Hellere stikke dybt end skære tyndt
Det fører frem til et af studiets konklusioner. Hellere stikke dybt i det vigtige end skære tyndt overalt, som Kim Sundtoft Hald udtrykker det.
”I vores case betød det, at indkøbsafdelingen blev en selvfølgelig del af hverdagen i forbindelse med rejser, logistik og indkøb af ydelser til kliniske forsøg. Men afdelingen blev bevidst holdt ude af andre områder, fordi fagfolkene skulle bestemme der. Det, der virkede, var at standardisere, hvor risiko og regler kræver det, og give frihed, hvor faglig dømmekraft er afgørende,” fortæller Kim Sundtoft Hald og tilføjer:
”Når den samme skabelon presses ned over alle, opfatter fagfolk det som mistillid, og så opstår der skyggeprocesser.”
Ifølge CBS-professoren vil samme mønster sandsynligvis gælde for mange andre fællesfunktioner, som IT, HR og økonomi, men det indgår ikke i studiet.
Nøgleord
Kontakter
Professor Kim Sundtoft Hald, CBS:
Mail: ksh.om@cbs.dk – mobil 2372 2303
Thomas FahrenkrugCBS / Presse- og kommunikationschef
Tlf:4185 2607press@cbs.dkOm Copenhagen Business School
CBS er et globalt anerkendt businessuniversitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.
Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 20.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 800 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 200 ph.d.-studerende og 700 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.
Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingenaf transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.
Følg pressemeddelelser fra Copenhagen Business School
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Copenhagen Business School
Nye regler, samme mennesker: Sådan overlevede Islands finanselite bankkrakket12.11.2026 05:00:00 CET | Nyhed
Islands banker blev liberaliseret, privatiseret, nationaliseret og solgt igen. Men gennem mere end et århundrede formåede tætte netværk mellem politikere og finansfolk igen og igen at overleve reformerne, viser ny forskning fra CBS
To år efter seminar: Hvem har ansvaret for kampen mod hvidvask?6.11.2026 06:06:00 CET | Pressemeddelelse
På torsdag mødes myndigheder, finanssektor og forskere igen på CBS for at gøre status over kampen mod hvidvask og økonomisk kriminalitet. Der er sket fremskridt siden det første seminar i 2024, men ifølge lektor Kalle Rose står et afgørende problem tilbage: Ingen har det overordnede ansvar for indsatsen. "Måske har vi brug flere skandalesager", siger han.
CBS-Forsker advarer Europa mod ny afhængighed af USA i kampen om råstoffer5.11.2026 08:43:47 CET | Nyhed
Europa forsøger at sikre sig adgang til de mineraler, der er afgørende for blandt andet elbiler, vindmøller og forsvarsindustrien. Men ifølge CBS-forsker risikerer vi at blive afhængige af en anden stormagt
Succesfulde iværksættere undgår myndighederne3.11.2026 08:21:07 CET | Pressemeddelelse
Lavere gebyrer og mindre bureaukrati er ikke nødvendigvis nok til at få uformelle iværksættere til at lade sig registrere. Virksomhedsejerne reagerer nemlig forskelligt på de samme incitamenter. Det viser et nyt studie fra CBS, som henvender sig til alle, der arbejder med erhvervsudvikling i Afrika, Asien og Latinamerika.
Ekspertliste: Det amerikanske midtvejsvalg2.11.2026 13:02:24 CET | Aktuelt
Find relevante eksperter, der kan bidrage med analyser og perspektiver på midtvejsvalget i USA, med fokus på business, økonomi og politik. Listen er målrettet journalister, der søger kvalificerede kilder til interviews, kommentarer og baggrundsartikler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum