Skærme kan styrke læring i skolen – når de bruges med omtanke
18.11.2026 12:22:55 CET | Aarhus Universitet: Arts | Pressemeddelelse
Selvom de fleste danske skoler er mobilfrie, er især pc’er og smartboards blevet en integreret del af undervisningen. Brugt med pædagogisk og didaktisk omtanke har skærme da også stort potentiale til at styrke undervisningen. En ny forskningsoversigt i serien ’Pædagogisk indblik’ sætter fokus på, hvad vi ved om skærmbaserede digitale teknologiers betydning for skoleelevers trivsel og læring, og den giver en række anbefalinger om skærme i skolen til både politikere og lærere.

Da der i 2010 blev sat turbo på digitaliseringen af skolen herhjemme med en national strategi for it i folkeskolen, var der ingen ende på den teknologiske optimisme. Men i de senere år har der været en voksende debat om de digitale teknologiers betydning for elevernes trivsel og læring, og da resultaterne fra den seneste PISA-undersøgelse blev offentliggjort i september, blev skærmene i den skolepolitiske debat udråbt til en af syndebukkene.
Men hvad vi egentlig om skærme i skolen? Hvor meget bruges de og til hvad? Hvilken effekt har de skærmbaserede digitale teknologier på eleverne og deres læring og trivsel?
Det er emnet for den nye forskningsoversigt ’Skærme i skolen’ i serien ’Pædagogisk indblik’ fra DPU, Aarhus Universitet. I oversigten gennemgår de to forfattere, Andreas Lieberoth og Penille Rasmussen, der er hhv. lektor og adjunkt ved DPU, Aarhus Universitet, i alt 158 danske og internationale forskningsstudier, der belyser skærme i skolen fra forskellige perspektiver.
”Forskningen taler hverken for, at vi skal digitalisere skolen for enhver pris, eller for at vi helt generelt skal vælge skærmene fra. Den peger derimod på, at lærere skal kunne vælge digitale redskaber efter deres egne og elevernes behov ud fra formålet med undervisningen. Det kræver, at de har mulighed for at træffe velbegrundede valg, og det kræver velfungerende rammer og løbende vurdering af, hvad de enkelte, konkrete elevgrupper får ud af teknologien,” siger Penille Rasmussen.
Hvad mener du, når siger ’skærm’?
I forskningsoversigten dækker skærme i skolen over en bred vifte af skærmbaserede digitale teknologier: pc’er, tablets, mobiltelefoner, projektorer, smartboards osv. Men også digital software i form af fx AI-chatbots, browsere og tekst-, billede-, lyd- og videoredigeringsprogrammer, der gør, at vi overhovedet kan bruge skærmene til noget.
”Når vi taler om skærme i skolen og diskuterer fordele og ulemper, er det allervigtigste næsten, at vi husker at forklare, hvad vi mener, når vi siger skærm. Mange tænker måske straks ”mobiltelefoner”, men dem ser man ikke mange af i klasseværelserne, selvom de er elevernes foretrukne værktøj uden for skolen. Til gengæld er der virkelig mange pc’er og smartboards i undervisningen,” siger Andreas Lieberoth.
Analog eller digital
Analog og digital undervisning bliver ofte stillet op som modsætninger, men ifølge de to forfattere giver det ikke mening at tale om, om at det ene skulle være bedre end det andet. Forskningen har fokus på de nye pædagogiske og didaktiske muligheder, som den digitale teknologi bredt set åbner for – men også de udfordringer, der følger med, som fx risikoen for at skærmene forstyrrer undervisningen eller distraherer de enkelte elever.
”Der er mange eksempler på, at computere og smartboards alene bliver brugt som erstatning for papir og blyant, mens selve undervisningen forløber som den altid har gjort. Men det er først, når teknologien bruges til at transformere pædagogikken og didaktikken, at vi kan udnytte dens potentiale, fx når vi integrerer video og lyd i undervisningen. Om og hvordan man bruger skærme, kommer an på hvad man gerne vil opnå med undervisningen. Hvis elever skal forbedre deres håndskrift, giver det sig selv, at det ikke sker på et tastatur. Men hvis eleverne skal skabe et produkt sammen, hvor de skal lære at samarbejde og give hinanden feedback, kan digitale hjælpemidler understøtte den proces,” siger Penille Rasmussen.
Og Andreas Lieberoth tilføjer:
”Flere af studierne viser, at det faktisk kan være blandingen af det digitale og analoge, der fungerer bedst. Fylder de digitale læremidler for meget, kan de afspore undervisningen fra lærerens intentioner. Det kan være i form af fx generiske læsetræningsforløb, der ikke tager højde for de konkrete elevers forudsætninger eller lærerens didaktiske tilgang og relation til eleverne. Læreren har så at sige brug for en analog krog i eleverne.”
Den underliggende ulighed
Der er ingen tvivl om, at skærme - lige fra læringsplatforme i skolen til sociale medier og AI i fritiden - spiller en stor rolle for den nuværende generation af skoleelever og for hvordan de lærer og danner relationer – på godt og ondt. Men det er en pointe i forskningsoversigten, at nogle af de tilsyneladende negative effekter af skærme i skolen mere handler om en underliggende social ulighed end om skærmene i sig selv.
”Fra femte klasse og frem er det meget svært at finde et skærmfrit barn. Men en stor del af skærmenes negative effekt på trivsel og læring forsvinder, når man korrigerer for ulighed. Når man ser på, hvem eleverne faktisk er, og på deres baggrund, viser det sig, at lav socioøkonomi er negativt forbundet med rigtig meget og ofte ukritisk skærmbrug og en lavere teknologiforståelse. Nede under alle statistikkerne om sammenhængen mellem skærm, læring og trivsel gemmer der sig altså nogle velkendte problematikker om social ulighed,” siger Andreas Lieberoth.
Omvendt viser studierne også, at undervisning med digitale teknologier især kan være med til at løfte de elever, der har det fagligt sværest.
”Det ser ud til, at elever, der kæmper fagligt under normale omstændigheder, ofte er dem, der får et læringsboost af de ekstra muligheder som skærmene tilbyder. Samtidig viser flere studier eksempler på, at det kun er de stærkere elever, der excellerer, hvis klassen som helhed ikke er gode til fx at skrive på et tastatur eller bruge internettet. Der er altså flere slags ulighed, og det kræver omtanke i den digitale pædagogik,” siger han.
Penille Rasmussen understreger pointen om, at skærme skal ses i sammenhæng med andre aspekter af børns liv og andre faktorer med betydning for skolen.
”Det vil være forkert at sige, at skærme ikke har betydning for de udfordringer, der er i skolen, og for den måde, børnene lærer på og de måder, de er sammen på. Men det er der mange andre ting, der også har: lærernes forberedelsestid, deres didaktiske og pædagogiske beslutninger i klasseværelset, inklusionsproblematikker, forældrenes måder at være til stede på i deres børns liv osv. Det vil altså være lige så forkert at give skærmene skylden alene. Det er der i hvert fald ikke noget i forskningen, der underbygger,” siger hun.
Bevar teknologien i folkeskolen
For og imod skærm, hvor meget og hvor lidt skærm – det må altid bero på, hvad det er for en sammenhæng skærmene indgår i, lyder det fra de to forskere. De opfordrer til, at skolen fortsat giver plads til skærme, når de bruges hensigtsmæssigt i forhold til lærernes didaktiske overvejelser. Men det må ske på lærernes præmisser – og ikke teknologiens.
”Vi har set mange eksempler på, at der er blevet indført digital teknologi uden at det har haft nogen gavnlig effekt lige i starten. Det kræver tid for lærere at blive fortrolige med teknologien og dens muligheder. Men det må ikke forveksles med, at lærerne skal indrette sig efter teknologien. Det er snarere den anden vej rundt. Det er altid lærernes faglighed og ikke teknologien, der driver den gode læring, og udgangspunktet er lærerens didaktiske overvejelser over, hvordan hun bedst underviser eleverne. Så må hun se, hvordan de digitale redskaber, der har fundet vej til klasseværelset, bedst kan understøtte det,” siger Andreas Lieberoth.
Anbefalinger til skoler og politikere om skærme i skolen:
- Skeln mellem skærme som faglige værktøjer og forstyrrende brug af skærm (intentionelle vs. invasive teknologier)
- Hav fokus på undervisningens formål og indhold læringsplatforme fremfor på ”skærm”
- Invester i gode betingelser for undervisning – ikke kun i udstyr
- Regler og begrænsninger kan ikke i sig selv løse lærings- og trivselsproblemer
- Gør digitale grundfærdigheder til et fælles ansvar
Anbefalinger til lærere om skærme i skolen:
- Vælg teknologi efter den faglige opgave. Brug ikke computere, projektorer og læringsplatforme, bare fordi de findes, men når deres funktioner kan støtte dig i undervisningen og hjælpe eleverne til at lære det, de skal.
- Forsøg ikke kun at gå foran eleverne. For at nå den nuværende generation af digitale børn er det nødvendigt også at gå ved siden af eller endda bag ved dem for at blive klogere på, hvad de har ”gang i” med skærmene, både i timerne og i deres fritidsliv.
- Undervis i de digitale grundforudsætninger, som det kræver for at kunne løse de konkrete opgaver med computeren.
Kontakter
Andreas Lieberoth, lektor
DPU, Aarhus Universitet
T: +45 25 80 88 59
E: andreas@edu.au.dk
Penille Rasmussen, adjunkt
DPU, Aarhus Universitet
T: +45 31 31 04 17
E: pr@edu.au.dk
Links
Om DPU
DPU (Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse) er et af de tre institutter ved Faculty of Arts, Aarhus Universitet.
Vi holder til både på Campus Emdrup i København og i Nobelparken på Campus Aarhus.
DPU har ca. 200 videnskabelige og administrative medarbejdere samt ca. 80 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
EU-bevilling på 87 millioner: Antropologi i centrum for forskning i antibiotikaresistens12.11.2026 12:41:32 CET | Pressemeddelelse
Liv er altid både biologisk og socialt – det er biosocialt. Men hvilken betydning har dét for samspillet mellem mennesker og bakterier, når antibiotikaresistens opstår og cirkulerer i miljøet? Det spørgsmål kræver en ny tværvidenskabelig tilgang, som Jens Seeberg, professor i antropologi på Aarhus Universitet, skal udvikle med kolleger i Oslo, Singapore, Indien og Nepal.
Nyt forskningsprojekt undersøger monsunens betydning for natur og kultur i Det Indiske Ocean3.11.2026 10:08:08 CET | Pressemeddelelse
Hvordan har monsunen gennem historien formet natur, kultur og forbindelser på tværs af Det Indiske Ocean? Og hvad kan erfaringerne fra regionen lære os om klimaforandringer og grøn omstilling? Det skal forskere fra Aarhus Universitet undersøge i et nyt tværfagligt forskningsprojekt.
Nyt forskningsprojekt undersøger flygtninges livsovergange i Danmark30.10.2026 10:56:41 CET | Pressemeddelelse
Hvordan opleves overgangen til voksenlivet, familiedannelse og alderdom, når man har fået et nyt hjemland? Det skal forskningsprojektet TRANSIT undersøge gennem et flerårigt studie af congolesiske kvoteflygtninge i Danmark. Projektet samler forskere og samarbejdspartnere på tværs af forskning, kultur og civilsamfund.
Honey Nabil fra Sukkertoppen Gymnasium vinder årets Ellehammerpris28.10.2026 11:19:10 CET | Pressemeddelelse
Honey Nabil fra Sukkertoppen Gymnasium vinder årets Ellehammerpris for sin opgave om fagterapi som et muligt alternativ til antibiotika. Med et tværfagligt perspektiv har hun i sin prisopgave undersøgt teknologiens betydning for mennesker og samfund og sat fokus på en behandlingsform, der kan få betydning i kampen mod antibiotikaresistens.
SNYD, SNYD, SNYD… OG MERE SNYD9.10.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning giver et overblik over erfaringer med AI i uddannelsessystemet set fra både elevers, studerendes, underviseres og lederes perspektiv. Det er et vigtigt forskningsbidrag i en tid, hvor AI bliver diskuteret heftigt, fordi teknologien har gjort et markant indtog i alle af samfundets hjørner og sprækker. Så godt som alle; politikere, forskere, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, forældre og unge diskuterer, om og hvordan AI skal benyttes i skoler og på uddannelser. Forskningen her stiller skarpt på, hvordan erfaringer med AI er lige nu.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum