Gåden om globale støvstorme på Mars er løst
17.11.2026 11:48:27 CET | Aarhus Universitet Natural Sciences | Pressemeddelelse
Forskerne har længe spekuleret over, hvordan støvstorme, der dækker hele Mars, kan opstå. Nu viser nye resultater, hvorfor det sker.

Når det stormer her på Jorden, er det altid et regionalt fænomen. Der kan være storm i Nordeuropa, men et stormvejr breder sig aldrig til at dække hele kontinentet.
Sådan er det ikke på Mars.
Hvert tredje eller fjerde år opstår en storm på Mars så enorm, at den breder sig til hele planeten, så støvet blokerer for sollyset, og overfladen henlægges i mørke. Og mørket er skidt, hvis vi mennesker engang i fremtiden bosætter os på den røde planet.
Hvorfor de enorme storme opstår, har forskerne haft svært ved at svare på. Indtil nu.
En international gruppe forskere har sammen med seniorforsker Jonathan P. Merrison fra Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet løst mysteriet om, hvorfor globale støvstorme opstår på Mars.
- Vi har fundet ud af, at det handler om fordelingen mellem støv og sand på overfladen. Er der for meget sand, bliver partiklerne for tunge og bliver ikke løftet op i atmosfæren. Men uden sand får stormen ikke fat i støvpartiklerne, som bliver liggende i jordoverfladen, siger han.
| Sådan opstår en støvstorm |
|
På Jorden ved vi ganske meget om, hvordan støvstorme opstår – og det er nogle af de samme principper, der er på spil på Mars. Støv og sand spiller en afgørende rolle for, at stormene opstår. En støvstorm kan ikke opstå uden sand og heller ikke uden støv. Ratioen mellem de to er afgørende. Sandkorn defineres som partikler mellem 2 og 0,06 mm i diameter, mens støvkorn er under 0,05 mm i diameter. Når en støvstorm opstår, fungerer sandet som en slags hammer, der slår støvet op i luften. En proces som man kalder for saltation. Vinden får sandkornene til at trille og hoppe, og når de lander igen, slår de ned i jorden som en lillebitte hammer. Slaget slår de støvpartikler, som ligger bundet sammen i jordoverfladen løs, og de svæver med vinden op i troposfæren. Det kalder man suspension. Sandet flytter sig ofte kun få meter, mens støvet kan rejse på tværs af kontinenter. Eksempelvis når støv fra Sahara daler ned i Danmark. På Mars foregår det nogenlunde på samme måde, selvom atmosfæren er helt anderledes. |
Et unikt laboratorium i Aarhus
Jonathan P. Merrison er leder af et helt særligt laboratorium, som der kun findes ganske få af i verden. Under de gule bygninger på Aarhus Universitet står to kamre, som kan simulere blæsevejr på Mars.
I mere end 25 år har han og kolleger simuleret Mars’ overflade i kamrene for bedre at forstå støvstorme på planeten.
- Vi har et stort kammer, hvor vi kan simulere Mars’ klima. Vi lægger sand og støv derind, og sætter luften i kammeret i bevægelse med blæsere. På den måde kan vi måle, hvilke vindhastigheder og hvilken sammensætning af sand og støv der skal til for at skabe en støvstorm, siger han.
De modeller, forskerne i dag bruger for at forstå klimaet på Mars, bygger i høj grad på de forsøg, som er lavet af Jonathan P. Merrison og hans gruppe. Men modellerne har hidtil ikke kunnet forklare, hvorfor de globale støvstorme opstår.
Det råder en ny model bod på. Den var dog aldrig blev til, hvis ikke en tysk forsker, som Jonathan aldrig har mødt, pludselig en dag sendte ham en e-mail.
- Demetrius Ramette, en forsker fra Tyskland, skrev til mig og spurgte ind til nogle målinger, som vi har lavet, men aldrig publiceret. Jeg gav ham dataen, og så udviklede han en ny model, som i modsætning til tidligere modeller forklarer, hvorfor støvstormene opstår, siger han og fortsætter:
- Han har bygget ratioen mellem sand og støv ind i modellen – og lader man simulationen køre, opstår de globale støvstorme helt af sig selv. Vi er altså tættere på at kunne lave pålidelige vejrudsigter for Mars.
Kan bruges til vejrudsigter for Mars
En vejrudsigt for en planet uden mennesker lyder måske ikke som noget, vi har brug for. Men det er et afgørende værktøj, hvis vi skal blive ved med at udforske Mars.
Det forklarer Jonathan P. Merrison.
- Når vi designer missioner til Mars i dag, er vi nødt til at tage højde for støvstormene. Nogle af de køretøjer og andre instrumenter, vi sender derop, kører nemlig på solceller. Når de bliver dækket af støv og sand, fungerer de ikke længere, og vi mister kontakten.
- Hvis vi i fremtiden bedre kan forudse, hvornår store støvstorme er på vej, kan vi måske køre fartøjet i læ eller det kan pakke sig selv ind, til stormen løjer af.
I juni 2018 begyndte en støvstorm på Mars, som i løbet af få uger dækkede hele planeten. Først i oktober måned lagde stormen sig, og lyset kunne igen trænge ned til overfladen af planeten. Stormen blev dødsstødet til NASAs køretøj Opportunity, som var drevet af solceller.
Èn ting er robotter, der forsvinder i støvstormene. Noget andet er, hvis mennesker skal bosætte sig på planeten, som rigmanden Elon Musk drømmer om.
- Hvis mennesker skal bo på Mars, er det afgørende, at vi har pålidelige vejrudsigter. Det er forvejen svært at overleve på Mars, men stormene gør det meget sværere, siger han.
En overset planet
På trods af at den nye forskning er lidt af et gennembrud i forhold til at forstå vejrsystemerne på Mars, er Jonathan P. Merrison ikke specielt håbefuld, når det kommer til fremtiden for forskning i Mars.
Interessen for den røde planet er nemlig helt forsvundet efter, at Trump kom til og ændrede retningen for NASA.
- Alt handler om Månen lige nu. Vi skal have mennesker på Månen igen og en permanent base deroppe. USA, Kina og Indien kæmper om at gøre det, men det sker på bekostning af forskning i Mars.
- Der var eksempelvis planlagt en mission, der skulle hente nogle prøver ned til Jorden som Perseverance-roveren, der kører rundt deroppe lige nu, har taget. Den er aflyst, og det er i det hele taget blevet meget svært at få finansiering til at forske i Mars.
Det ærgrer ham, at fokus er skiftet. Videnskabeligt set er Mars nemlig meget mere interessant.
- Månen har stort set ingen geologiske processer og intet klima. Mars minder meget mere om Jorden, og har måske engang lignet den endnu mere. Det er begrænset, hvad vi kan lære på Månen. Det handler nok mere om adgang til ressourcer, slutter han.
Kontakter
Jonathan P. MerrisonSeniorforskerInstitut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet
Tlf:23 95 98 87merrison@phys.au.dkJeppe Kyhne KnudsenJournalist og videnskabsformidler
Tlf:+45 93 50 81 48jkk@au.dkFaculty of Natural Sciences
Natural Sciences er det naturvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række naturvidenskabelige uddannelser, bl.a. biologi, kemi, matematik, geoscience, datalogi og fysik. Natural Sciences består af syv institutter og ét institutlignende center, ca. 1.500 ansatte, ca. 3.220 studerende og ca. 400 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Ny blodprøveteknologi kan give svar på 10 minutter23.10.2026 10:46:23 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet ny teknologi, der genkender og måler koncentrationen af lægemidler i blodet på under 10 minutter. Den hurtigere svartid kan betyde forskellen på liv og død.
Genslyngning af åer gavner ikke biodiversiteten som forventet21.10.2026 10:11:06 CEST | Pressemeddelelse
Når danske vandløb genslynges og får lagt grus tilbage på bunden, er målet at skabe bedre forhold for naturen. Men genopretningen gavner ikke alle arter lige meget. Mens smådyr trives, kniber det for vandplanterne, viser ny forskning fra Aarhus Universitet.
Planter bruger et molekylært målebånd til at skelne ven fra fjende15.10.2026 20:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Planter er konstant i kontakt med svampe i jorden. Nogle svampe forårsager sygdom, mens andre indgår i gavnlige partnerskaber, der hjælper planterne med at optage næringsstoffer og vokse. For at overleve er planterne nødt til at kunne skelne mellem dem, men hvordan de aflæser de kemiske signaler, som svampene udsender, har hidtil været dårligt forstået. Nu har forskere fra Aarhus Universitet sammen med kolleger fra Københavns Universitet og CNRS-CERMAV i Grenoble afdækket, hvordan en receptor i planten genkender lange kæder af kitin – et signal, der er forbundet med svampeangreb. Resultaterne, som er publiceret i Science den 15. oktober 2026, afslører et højt specialiseret receptorsystem, der selektivt genkender molekylære signaler fra svampe ud fra deres størrelse.
50 millioner til nyt AU-center: Hvad sker der med vores måde at tænke på, når AI tænker med?22.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Generativ AI hjælper os allerede med at skrive, analysere, lære og udvikle nye idéer. Men hvad sker der med vores egen tænkning, når AI bliver en stadig større del af den? Det skal et nyt tværfagligt forskningscenter på Aarhus Universitet undersøge med en bevilling på 50 millioner kroner fra Carlsbergfondet.
Malkekøer blev efterladt ved Tjernobyl - nu klarer flokken sig uden mennesker21.9.2026 08:48:45 CEST | Pressemeddelelse
Da køernes ejer døde i 2016, blev de overladt til sig selv. Siden har køerne klaret sig selv i naturen, tilpasset sig og fået kalve, viser ny forskning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum