Overvågning af plejepersonale er voldsomt udbredt

Fastmonterede kameraer, som konstant kigger med. Lydoptagere, skjult i lommen på pårørende. Og mobiltelefoner, som bliver trukket frem og filmer hver en bevægelse. De og andre typer af overvågning er, hvad mange ansatte i hjemmeplejen bliver udsat for, mens de er på arbejde. Det viser en ny undersøgelse blandt FOA-medlemmer på social- og sundhedsområdet.

Helt konkret svarer 4 ud af 10, at de inden for de seneste to år mindst én gang er blevet overvåget i forbindelse med deres arbejde i hjemmeplejen. Blandt ansatte på social- og sundhedsområdet generelt gælder det 22 procent.

”Det er voldsomt mange og udtryk for et skråplan. Overvågning kan være et godt hjælperedskab til at følge en borger med demens eller til at sikre, at en borger ikke falder. Men når det bliver brugt til kontrol af de ansatte, skaber det et dårligt arbejdsmiljø, hvor man er bange for at lave fejl eller kan frygte at havne på TV i bedste sendetid,” siger formand for social- og sundhedssektoren i FOA Tanja Nielsen.

4 ud af 10 har ikke vidst det, da de blev overvåget. Det skal de ifølge loven ellers informeres om på forhånd, også når det er i en borgers hjem, hvor det skal fremgå af skilte.

”Skjulte optagelser er totalt no-go. Men i dag kan alle filme med deres telefoner, ure eller endda briller. Derfor er overvågning også noget, vi ser mere og mere af,” siger Tanja Nielsen, som ser en klar stigning i antallet af medlemmer, der udfordres af overvågning.

Det er især pårørende og borgere selv, der står bag overvågningen. I 7 ud af 10 tilfælde står pårørende bag, svarer de ansatte. 35 procent svarer, det er borgerne, og 8 procent svarer arbejdsgiver.

”Det er udtryk for mistillid. Mange medarbejdere mener selv, de skal kunne tåle at blive kigget over skuldrene. Men der er forskel på, om en pårørende er til stede og følger med i og stiller spørgsmål til den pleje, der bliver ydet - eller om man bliver filmet, fotograferet eller lydoptaget. For kan optagelserne så pludselig bruges mod en? Det er et enormt utrygt arbejdsmiljø,” siger Tanja Nielsen.

I nogle tilfælde overvåger et fast installeret kamera hele rummet. Andre hænger specifikt over den seng, plejen bliver ydet i.

”Nogle har oplevet pårørende kommentere deres arbejde gennem mikrofon fra et andet rum. Vi har også eksempler på pårørende, som står i nakken på medarbejderen og filmer helt tæt på under nedre toilette. Det er stærkt grænseoverskridende for både borgeren og den ansatte,” siger Tanja Nielsen.

Ifølge hende bør man fjerne retten til at filme nogen, der udfører deres arbejde ude hos borgerne, uden først at have fået samtykke.

”Vil man have videoovervågning i hjemmet, bør man have nogle klare retningslinjer - for eksempel at det bliver slukket, når medarbejderen kommer, ligesom de, der har hund, skal lukke den ud, før medarbejderen kommer,” siger Tanja Nielsen, som samtidig finder det afgørende, at der arbejdes på at genetablere tilliden mellem medarbejderne og borgeren og pårørende.

”Vi skal væk fra den kontrol, overvågningen er udtryk for, og tilbage til tilliden. Hvis der så alligevel er noget, man er utilfreds med, skal man gå i dialog med medarbejderen eller tage det op med ledelsen. Løsningen kan aldrig blive at overvåge,” siger Tanja Nielsen.