Kolding Kommune

Koldingbogen 2026 hylder lokalsamfundets sjæl, arkitektur og stærke fællesskaber

13.11.2026 10:25:02 CET | Kolding Kommune | Pressemeddelelse

Del

Den 13. november udkommer Koldingbogen 2026. Årets udgave tager læserne med på en rejse gennem Koldings arkitektoniske særpræg, historiske bydele, forsvundne ryttergårde og musikalske jubilæer – båret igennem af fortællingen om de mennesker og fællesskaber, der skaber kommunen.

Når Koldingbogen 2026 rammer hylderne fredag den 13. november bliver det med et righoldigt udvalg af historier, der spænder fra bymidtens buede vinduer til landsbyfællesskaberne i Vester Nebel og industrihistorien i Lunderskov og Vamdrup.

Årets 11 kapitler sætter fokus på både den store historie og de nære menneskelige fortællinger. Læserne kan blandt andet glæde sig til:

  • Arkitektoniske opdagelser: En tur gennem Koldings gader, hvor byens markante buede vinduer og historiske facader undersøges.
  • Bydele og landsbyliv: Fortællingen om Brændkjærs 600-årige historie samt Vester Nebel Forsamlingshus som landsbyens puls.
  • Kultur og fællesskab: Godsets 25-års jubilæum som regionalt spillested, Sankt Nicolai Kirkes indsats mod ensomhed og historien om, hvordan unge ledige i 1980’erne og 90’erne skabte varige Kolding-vartegn som Legeparken.
  • Erhvervs- og slægtshistorier: Fra ryttergården Jørgenskovlykke, der måtte vige for Vestre Ringvej, til blomstrende gartneriliv på Esbjergvej og store industrieventyr i Lunderskov.

»Koldingbogen 2026 viser endnu en gang, hvor mange lag og facetter vores lokalhistorie har. Bogen er en hyldest til de initiativer, mødesteder og ildsjæle, som igennem tiden har formet vores egn,« siger stadsarkiv Lene Wul forud for udgivelsen.

I forbindelse med præsentationen åbner også første del af lydværket ”Hvor blev lyden af”, som er kurateret af nonprofitorganisationen Genhør, og som er skabt i et samarbejde med unge fra Jazzhaus og UngKolding.

Praktisk information og salg Koldingbogen 2026 præsenteres fredag den 13. november 2026 kl. 15.00 på Kolding Bibliotek og kan købes hos lokale boghandlere, på Kolding Stadsarkiv samt lånes på bibliotekerne.

Nøgleord

Kontakter

Vedhæftede filer

Links

Om Kolding Kommune

Kolding er et stærkt centrum for erhverv, uddannelse, kultur samt design og rummer over 55.000 arbejdspladser, har ca. 95.900 indbyggere og dækker et areal på ca. 605 km². Som den eneste by i Skandinavien er Kolding udnævnt af UNESCO som Creative City inden for design og rummer markante kulturinstitutioner som Koldinghus og Trapholt. Med afsæt i fællesskab, kreativitet og handlekraft arbejder Kolding Kommune for at skabe gode rammer for borgere, virksomheder og besøgende.

https://www.kolding.dk/

Følg pressemeddelelser fra Kolding Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kolding Kommune

Ny udsigtsplatform og mere liv i skoven ved foden af Skamlingsbanken11.11.2026 11:09:17 CET | Pressemeddelelse

Opdateret med nye oplysninger: Sprængningen af de to træer vil ske torsdag den 12. november. -- I løbet af 2027 vil en ny attraktion stå klar ved Skamlingsbanken. Fra en udsigtsplatform oppe i trætoppene vil du kunne få en storslået panoramaudsigt ud over hav, skov og eng, og måske ser du en havørn majestætisk svævende på jagt efter føde. Parallelt med anlægsarbejdet af platformen vil der blive arbejdet med at skabe grobund for mere biodiversitet i den del af skoven. Det starter med et brag med sprængningen af toppen af to bøgetræer.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye